Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-02-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1800487
Dok. nr.: 527806
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. januar 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 404 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 404:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan man sikrer, at det ikke er den enkeltes sund-
hedspersons autorisation, der står på spil, såfremt IT-systemet Cura ikke fungerer or-
dentligt og hensigtsmæssigt, eller fordi person ikke har modtaget den fornødne og
korrekt undervisning og oplæring i systemet?
Svar:
Som oplyst i mit samtidige svar på spm. 399 (Alm. del) er det driftsherrernes ansvar at
sikre, at de it-systemer, der anvendes, er forsvarlige, og at medarbejder er oplært i
systemerne.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at styrelsen ikke påbegynder undersøgelser
af individuelle sundhedspersoner uden en konkret mistanke om problemer med enten
personens faglighed eller egnethed. Styrelsen foretager i en tilsynssag en konkret vur-
dering af, hvorvidt den pågældende sundhedsperson i sit virke udgør en fare for pati-
entsikkerheden på grund af manglende egnethed eller mangelfulde faglige kvalifikati-
oner.
Ved problemer med IT-systemer eller andre lignende omstændigheder, som beror på
organisatoriske forhold, har styrelsen oplyst, at styrelsen ikke stiller enkelte sund-
hedspersoner til ansvar men i stedet efter en konkret vurdering iværksætte et organi-
sationstilsyn.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Frederik Rechenback Enelund