Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1852580_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-02-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPLNCC
Sagsnr.: 1800413
Dok. nr.: 533362
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 397 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 397:
”Kan
ministeren bekræfte, at der er brugerbetaling på 8.000 kr. på allergivaccinatio-
ner - også kaldet "allergen immunterapi" eller "hyposensibilisering", som er en be-
handling der gives over fem år? Gælder det også i forhold til livreddende behandling
som følge af bi- eller hvepsestik?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet vedhæftede bidrag fra Lægemiddelstyrel-
sen, som jeg kan henholde mig til. I bidraget har Lægemiddelstyrelsen skitseret ni-
veauet for egenbetaling på akut livreddende behandling som følge af bi- eller hvepse-
stik samt behandling med allergi immunterapi mod hhv. hundehår, husstøvmider,
græspollen og hvepsegift, som over en længere periode sigter mod at øge tolerancen
over for et givent allergen.
Som Lægemiddelstyrelsen beskriver i bidraget, er det væsentligt for niveauet af egen-
betalingen, hvorvidt personen har købt anden tilskudsberettiget medicin. Tilskuds-
grænserne i medicintilskudssystemet betyder, at hvis patientens egenbetaling til til-
skudsberettiget medicin overstiger loftet på 4.030 kr. (2018-tal), får forbrugeren her-
efter udleveret tilskudsberettiget medicin vederlagsfrit inden for indeværende til-
skudsår. Således kan den årlige egenbetaling til tilskudsberettiget medicin ikke over-
stige 4.030 kr.
Som Lægemiddelstyrelsen beskriver, er både allergen immunterapi og akut livred-
dende behandling dækket af forskellige typer tilskud, ligesom de forskellige længere-
varende behandlinger er forskellig prissat. Det betyder til eksempel, at behandlingen
med allergen immunterapi mod hvepsestik over 3-5 år kan beløbe sig til en egenbeta-
ling på mellem 6.835-11.051 kr. Forudsat at patienten ikke modtager anden tilskuds-
berettiget medicin, svarer det til en egenbetaling på 2.619 kr. det første år og 2.108
kr. de følgende år. For flere eksempler henviser jeg til Lægemiddelstyrelsens bidrag.
Vedrørende akut behandling efter insektstik med adrenalin til injektion har denne ge-
nerelt tilskud og en injektion koster 433 kr. per 19. januar 2018. Hvis patienten ikke
køber andet tilskudsberettiget medicin, vil der være fuld egenbetaling til de første 2
injektioner inden for et år. Derefter gives der gradvist tilskud efter tilskudsgrænserne.
Tilskudssatserne for 2018 kan findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside på føl-
gende link:
https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/beregn-dit-tilskud/tilskuds-
graenser/
./.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der er brugerbetaling på 8.000 kr. på allergivaccinationer, som er en behandling der gives over fem år, til sundhedsministeren
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Liv Nordin Christensen
Side 2