Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1840337_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-12-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1707496
Dok. nr.: 488910
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 39 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 39:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen omdelt på SUU alm. del - bilag
23 og særligt forholde sig til de i henvendelsen listede spørgsmål vedr. bivirkninger
og konsekvenser ved behandling med antiøstrogen.”
Svar:
Kræft er en alvorlig sygdom, og jeg har stor medfølelse med de patienter, der hvert år
må gennemgå behandling for kræft. Der gøres i sundhedsvæsenet rigtig meget for at
sikre, at patienterne får det rigtige behandling bl.a. som følge af Kræftplan IV, hvor
der tilføres ekstra 1,5 mia. kr. til kræftområdet frem til 2020.
Det er i behandlingen af kræft den konkrete sundhedsperson der foretager en faglig
vurdering af, hvilken behandling den pågældende patient skal tilbydes. Dette bør
ske i dialog med patienten, og patienten har ret til at fravælge den tilbudte behand-
ling. At man som patient for eksempel på grund af oplevede bivirkninger vælger at
takke nej til den behandling, som sundhedsvæsenet tilbyder, betyder ikke, at patien-
ten må stilles ringere eller udelukkes fra at modtage de øvrige ydelser, som tilbydes.
Det gælder også ved for eksempel tilbud om opsporing af eventuelt tilbagefald eller
ny kræftsygdom.
Som ét af initiativerne i Kræftplan IV er der afsat i alt 22 mio. kr. til at identificere, ud-
vikle og implementere beslutningsstøtteværktøjer. Der skal udvikles nye beslutnings-
støtte værktøjer for blandt andet brystkræft om valget mellem tilvalg og fravalg af fo-
rebyggende, såkaldt adjuverende, behandling som for eksempel antihormonbehand-
ling. Værktøjerne skal være med til at understøtte den fælles beslutningstagning mel-
lem kræftpatienter og sundhedsprofessionelle.
Vedrørende registrering og indberetning af bivirkninger til antihorminbehandling gæl-
der, at autoriserede sundhedspersoner ved udøvelsen af deres virksomhed har pligt
til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. autorisationslovens § 17, ligesom
sundhedspersoner tillige har en journalføringspligt, jf. § 19 i bekendtgørelse nr. 665
af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbreds-
oplysninger mv. Journalføringspligten omfatter blandt andet en pligt til at dokumen-
tere, hvad der er givet af information om eventuelle bivirkninger og senfølger, og
hvad patienten på denne baggrund har tilkendegivet.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt på SUU alm. del - bilag 23 om bivirkninger og konsekvenser ved behandling med antiøstrogen, til sundhedsministeren
Herudover har læger, tandlæger og jordemødre pligt til at indberette alvorlige eller
uventede formodede bivirkninger (bortset fra bivirkninger som følge af medicine-
ringsfejl) hos patienter, som de har i behandling eller har behandlet med eksempelvis
antiøstrogener og aromatasehæmmere, jf. § 4, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om ind-
beretning af bivirkninger ved lægemidler m.m. Andre sundhedspersoner, patienter og
pårørende kan indberette alle bivirkninger, som de får formodning om, jf. § 6.
./.
For en mere detaljeret gennemgang af retningslinjerne vedrørende de fem konkrete
spørgsmål, som stilles i bilag 23, henholder jeg mig til vedlagte notat. Notatet er udar-
bejdet på grundlag af oplysninger fra Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Læge-
middelstyrelsen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Camilla Rosengaard Villumsen
Side 2