Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1854200_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSKS
Sagsnr.: 1709142
Dok. nr.: 524195
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 321 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 321:
”I forlængelse af ministerens udtalelse til Ritzaus Bureau den 5. december 2017 om at
ministeren ser positivt på opbygningen af en lægeuddannelse i Esbjerg, hvilket spør-
ger for så vidt er enig i, bedes ministeren oplyse, om regeringen har konkrete planer
om at oprette en lægeuddannelse i Esbjerg eller andre dele af Syd- og Sønderjylland
og i givet fald i hvilket regi, eksempelvis Syddansk Universitet. Ministeren bedes sam-
tidig oplyse, om en lægeuddannelse i Syd- og Sønderjylland giver anledning til at gen-
tænke dele af specialeplanlægningen, så der er fagligt grundlag for en lægeuddan-
nelse i området.”
Svar:
Det er positivt, at Region Syddanmark og Syddansk Universitet sammen arbejder om
konkrete forslag, som kan styrke lægedækningen. På baggrund af Lægedækningsud-
valgets anbefalinger tog regeringen initiativ til at hæve antallet af studiepladser på
medicinstudiet på Aalborg Universitet med 50 pladser allerede fra sommeren 2017
ud fra en vurdering af, at der er en sammenhæng mellem lægers uddannelsessted og
senere arbejdssted. Derfor mener jeg også, at overvejelserne om et uddannelsesspor
på medicinuddannelsen i Esbjerg indeholder interessante perspektiver.
Region Syddanmark og Syddansk Universitet har henvendt sig til uddannelses- og
forskningsministeren og mig med et konkret forslag til en kandidatuddannelse i medi-
cin i Esbjerg i regi af Syddansk Universitet. Forslaget indebærer en øget dimensione-
ring med 50 pladser på Syddansk Universitet.
Ministeriet har til min besvarelse indhentet bidrag fra Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet, som oplyser: ”Der er endnu ikke taget stilling til en model for det fremtidige
optag på medicinuddannelsen. Den fremtidige nationale fordeling af studiepladser
mellem regioner og institutioner indgår i regeringens aktuelle overvejelser omkring
en fremtidig model for optaget på medicinuddannelsen.”
Jeg har sammen med uddannelses- og forskningsministeren over for Region Syddan-
mark og Syddansk Universitet tilkendegivet, at vi vil vende tilbage på deres konkrete
henvendelse, når de overordnede rammer er på plads.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en eventuel lægeuddannelse i Syd- og Søn-
derjylland giver anledning til at gentænke dele af specialeplanlægningen, har ministe-
riet til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedssty-
relsen oplyser:
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 389: Spm. om regeringen vil imødekomme forslag om oprettelse af en kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg i regi af Syddansk Universitet, som skal gennemføres ved at hæve det samlede optag på medicinstudiet på Syddansk Universitet, og at Region Sjælland gerne vil have sin egen medicinuddannelse for at skabe bedre grundlag for rekruttering af læger til regionen, til sundhedsministeren
”Sundhedsstyrelsen ser ingen forbindelse mellem tildelte specialiserede behandlinger
i sundhedsvæsenet jf. specialeplanlægningen i Region Syddanmark og etableringen af
en eventuel lægeuddannelse i Syd- og Sønderjylland eller dele heraf i regi af Syddansk
Universitet.
Specialeplanlægningen inddrager således ikke uddannelse af medicinstuderende i
vurderingen af tildeling og godkendelse af specialfunktioner (lands- og landsdelsfunk-
tioner), som varetager patientbehandling for offentlige midler – offentlige sygehuse
og private sygehuse til varetagelse af specialfunktioner i det omfang, der er tale om
offentligt finansieret patientbehandling.
For højt specialiserede funktioner er det – i endnu højere grad end for det specialise-
rede niveau generelt – afgørende, at såvel offentlige som private sygehuse med højt
specialiserede funktioner indgår i faglig udvikling, forskning og uddannelse på områ-
det, herunder også i et tværregionalt samarbejde herom. Et hospitals tilknytning til et
universitet eller anden uddannelsesinstitution kan derfor indirekte have betydning
for et hospitals generelle faglige niveau for udvikling, forskning og uddannelse, og så-
ledes i en vis grad bidrage til og have en vis afsmittende effekt og betydning for ud-
vikling, forskning og uddannelse på højere niveau i Uddannelses- og Forskningsmini-
steriets kvalifikationsramme (ph.d.-uddannelser) og medvirke til at sikre læger et spe-
cifikt højere efteruddannelsesniveau.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Stinna Kruse Sonnichsen
Side 2