Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Jens Hennild <[email protected]>
30. november 2016 17:42
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Tillykke - mail til Sundhedsministeren
Kære Ellen Trane Nørby
Tillykke med udnævnelsen til Sundhedsminister. Vi ser frem til et godt samarbejde.
Tobaksindustrien repræsenterer danske producenter af pibetobak, cigarer, rulletobak og røgfri tobak.
Foreningens medlemmer er verdensledende inden for nicheproduktkategorierne pibetobak og cigarer og har
alle hovedsæde og produktion i Danmark. Tobaksindustriens medlemmer beskæftiger globalt godt 8.000
medarbejdere og eksporterer årligt for 1,3 mia. kr. til mere end 100 lande, herunder til samtlige EU-lande.
Vi har med stor tilfredshed noteret os regeringsgrundlagets erhvervsvenlige linje og respekt for, at gode
rammevilkår for de danske virksomheder er en forudsætning for velfærdssamfundet.
Netop med rammevilkårene har vi aktuelt en væsentlig udfordring. Som producenter af produkter, som
rummer en sundhedsfare er vi helt naturligt genstand for en tæt regulering. Seneste skud på den stamme er
Tobaksvareloven fra juni 2016 som implementerede Tobaksvaredirektivet fra 2014.
Men en tæt regulering og et højt sundhedsniveau er ikke nødvendigvis modsætninger til gode ramme vilkår –
såfremt reguleringen tager de nødvendige hensyn til virksomhederne.
Det må vi desværre konstatere, at EU’s håndtering af direktivets implementering ikke har gjort. Først ganske
kort tid før direktivet skulle træde i kraft, blev Kommissionen færdig med de centrale udfyldende tekniske
regler, som var afgørende for virksomhedernes forberedelse. Forsinkelsen betød, at de danske virksomheder
måtte foretage millioninvesteringer delvis i blinde for at være klar, samt at de har måtte bruge unødigt mange
ressourcer på omstilling af produkter og produktion.
Det har været en proces, som ikke tjener EU og EU systemet til ære, og som bør stå som lærerbogseksempel på
hvordan noget ikke bør gøres.
Vi er imidlertid bekymret for, at den forestående udrulning af et sporings og sikkerheds featuresystem for
tobaksvarer, som er en del af det førnævnte direktiv, meget vel kan blive en gentagelse af den uacceptable og
virksomhedsfjendske implementeringsproces vi netop har været igennem.
Dels er der igen udsigt til at EU ikke gør sit eget lovarbejde færdigt tidsnok til at virksomhederne for en rimelig
frist til at gøre sig klar (reglerne skal træde i kraft pr. 20 maj 2019 for cigaretter og rulle tobak og i 2024 for
øvrige produkter).
Dels er vi meget bekymrede for, om reglerne bliver udformet således, at de også umiddelbart er anvendelige
for virksomheder, som de danske der ikke fremstiller de meget homogene cigaretter, som er reglernes
egentlige fokus, men derimod produkter som fremstilles i små mængder, i mange varianter og i et utal af
emballageformer, og som i øvrigt ikke i noget nævneværdigt omfang er genstand for den ulovlige handel med
tobaksvarer som reglerne søger at forebygge.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om ministeren - i overensstemmelse med anbefaling 2.2 i guidelinen udformet til implementeringen af artikel 5, stk. 3 i WHO’s rammekonvention af 21. maj 2003 om tobakskontrol - vil oversende den korrespondance, som ministeren i sin besvarelse af spørgsmål 296 beskriver, at der har været mellem skiftende V-ministre og repræsentanter fra tobaksindustrien siden sidste valg, til sundhedsministeren
1853064_0002.png
Vi er endvidere stærkt bekymret for at de danske virksomheder påføres unødvendige eller uproportionale
omkostninger og dermed taber konkurrencekraft uden, at der er en tilsvarende sundhedsmæssig gevinst
herved. Det skyldes bl.a. markedets sammensætning. Mere end 85 pct. af tobaksmarkedet i EU dækkes af 4
store selskaber. Ca. 270 andre virksomheder – herunder de danske dækker de resterende få procent. Og de
tobakskategorier hvor de danske virksomheder har en særlig styrke dækker under 2 pct. af det samlede EU
forbrug.
Det er således oplagt, at virksomheder som de danske vil blive stillet helt urimeligt i konkurrencen, såfremt
omkostningerne ved det kommende system ikke afspejler de enkelte virksomhedernes andel af det samlede
tobaksmarked i EU. Netop princippet om fordeling af omkostninger efter virksomhedens samlede
markedsandel som sikrer en fair byrdefordeling og konkurrence, er grundstenen i gebyrregler for
indberetninger fra tobaksproducenter og importører iht. Tobaksvareloven.
Vi skal opfordre til at Danmark proaktivt søger at påvirke arbejdet med og indholdet af EU reglerne og skal i
den forbindelse kvittere for dialogen med dit ministerium herom.
Vi står selvsagt til rådighed for en uddybning af vores synspunkter og meget gerne ved et møde.
Med venlig hilsen
Jens Hennild
Direktør, Cand.jur.
Tobaksindustrien
Vesterbrogade 1E,3.tv.
1620 København V
Telefon: +45 39 62 68 99
Mobil: +45 20 35 12 99
E-Mail:
[email protected]