Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1852784_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-02-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPRSC
Sagsnr.: 1800366
Dok. nr.: 518617
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. januar 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 383 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 383:
”Ministeren bedes redegøre for, hvad Danmark har gjort og gør for at leve op til den
guideline, som er udformet til implementeringen af artikel 5, stk. 3 i WHO’s ramme-
konvention af 21. maj 2003 om tobakskontrol, herunder hvad regeringen gør specifikt
for at leve op til hhv. anbefaling 4.2, 4.4, 4.5, 4.8, 5.1 og 5.2.”
Svar:
Guidelinen fra 2008 for implementering af artikel 5, stk. 3 i WHO’s rammekonvention
af 21. maj 2003 om tobakskontrol er vejledende anbefalinger, der sigter mod at un-
derstøtte medlemslandene i at gøre en indsats for at beskytte fastlæggelse og gen-
nemførelse af den offentlige politik på folkesundhedsområdet mod tobaksindustriens
handelsmæssige og øvrige interesser.
I Danmark har vi eksempelvis offentlighedsloven, princippet om god forvaltningsskik,
forvaltningsloven samt diverse speciallove, der understøtter en gennemsigtig proces i
den offentlige dialog med virksomheder.
I forlængelse heraf vil jeg fremhæve de syv centrale pligter for embedsmænd, der
fremgår af det såkaldte Kodeks 7, som den daværende Venstre-regering fremlagde i
efteråret 2015. Herudover kan nævnes vejledningen ”God adfærd i det offentlige ”,
der i 2007 blev revideret af Moderniseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner.
Transparency International udarbejder årligt et såkaldt korruptionsindeks. I den sene-
ste rapport, der blev udgivet i januar 2017, var Danmark på en delt førsteplads med
New Zealand, som værende de to mindst korrupte lande ud af de 176 lande, som
Transparency International havde undersøgt.
På den baggrund mener jeg, at vi i Danmark er godt sikret i forhold til både gennem-
sigtighed og embedsmænds uafhængighed i deres arbejde med regelfastsættelse
m.v., herunder på tobaksområdet.
Jeg er ikke bekendt med, at skiftende regeringer derudover har taget særlige skridt
på grundlag af den pågældende guideline, men mit ministerium og Sundhedsstyrel-
sen er naturligvis opmærksomme på, at der netop i forhold til forebyggelsesområdet
er grund til at være særlig opmærksom på tobaksindustriens rolle.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Rikke Skaarup Schjødt