Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Karina Adsbøl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
20. januar 2018
Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 5. januar 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 380 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ka-
rina Adsbøl (DF).
”Ministeren
bedes - i forlængelse af samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 19.
december 2017, jf. samrådsspm. V-Y om følger af forkerte opgørelsesmetoder for
overbelægning - oplyse, hvor mange ansatte på hospitaler, patienter eller pårørende
der har rettet henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed og/eller Arbejdstilsynet
om sager, hvor de ansattes arbejdssituation potentielt har været til fare for patien-
ternes sikkerhed.”
Svar:
Spørgsmål nr. 380:
J.nr. 2018-147
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Arbejdstil-
synet, som har oplyst følgende:
”Når
ansatte, ledelsen eller andre (fx patienter og pårørende) henvender sig til Ar-
bejdstilsynet med klager, hvor der er mistanke om, at en virksomhed overtræder
arbejdsmiljøreglerne, betragter Arbejdstilsynet det som en klage over arbejdsmiljø-
forhold. En sådan klage vil blive registreret i Arbejdstilsynet enten i tilsynets call
center, som modtager telefoniske klager, eller gennem udfyldelse af en elektronisk
klageformular på tilsynets hjemmeside.
Arbejdstilsynet har gennemgået alle klager over arbejdsmiljø på hospitaler modta-
get i 2016 og 2017. Det kan på baggrund heraf oplyses, at der i 44 ud af knap 400
klager udtrykkes bekymring for patienterne i forbindelse med påpegede problemer
i arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet har behandlet den udtrykte bekymring for patien-
terne som et tegn på eventuelle problemer i arbejdsmiljøet, og det er tilsynets vur-
dering, at ingen af sagerne har haft et indhold, som indikerer en fare for patienter-
nes sikkerhed.”
Jeg er bekendt med, at sundhedsministeren i sin besvarelse af 23. januar 2018 af
spørgsmål nr. 379 (alm. del) fra udvalget har forholdt sig til den del af spørgsmålet,
som vedrører, hvor mange ansatte på hospitaler, patienter eller pårørende, der har
rettet henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.