Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1929931_0001.png
Folketinget
Sundheds- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. august 2018
Politikontoret
Sidsel Bøndergaard
2018-0032/37-0031
812179
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 374 (Alm. del), som Fol-
ketingets Sundheds- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 11.
juli 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Morten-
sen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om, hvor mange bøder der blev givet i 2017 for overtrædelse af forbuddet mod at sælge tobak til børn og unge under 18 år, herunder hvor mange kontrolbesøg politiet i 2017 lavede for at håndhæve lovgivningen, til justitsministeren
1929931_0002.png
Spørgsmål nr. 374 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Ældreud-
valg:
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange bøder der blev givet i
2017 for overtrædelse af forbuddet mod at sælge tobak til børn
og unge under 18 år, herunder hvor mange kontrolbesøg politiet
i 2017 lavede for at håndhæve lovgivningen.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om
antallet af bøder indhentet et udtræk fra politiets sagsstyringssy-
stem (POLSAS) om antallet af bøder, der blev givet i 2017, for
overtrædelse af § 1 i lov om forbud mod salg af tobak til perso-
ner under 18 år og salg af alkohol til personer under 16 år.
Rigsadvokaten kan på denne baggrund oplyse, at der var 3 af-
gørelser i 2017 vedrørende salg af tobak til børn og unge under
18 år, heraf to bødeforelæg og en udeblivelsesdom
1
.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet bidrag fra landets politikredse og kan på den baggrund op-
lyse, at der i 2017 blev foretaget en målrettet kontrolaktion i de-
tailhandlen med henblik på at håndhæve forbuddet mod salg af
tobak til unge under 18 år. Kontrolaktionen blev foretaget i Kø-
benhavns politikreds i samarbejde med Københavns Kommune
og gennemført samtidig med en plakatkampagne og en
kampagne på de sociale medier m.v.
Flere politikredse har herudover oplyst, at man i forbindelse
med udførelsen af andre politimæssige opgaver i detailhandelen
og i café- og nattelivet har fokus på, om der sker salg af tobaks-
varer til personer under 18 år.”
1
Det bemærkes, at data er analyseret på baggrund af POLSAS og bearbejdet i QlikView
til brug for anklagemyndighedens ledelsesinformationssystem. Der tages forbehold for
indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser af indtastningsfejl,
forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Afgørelser er opgjort efter antal forhold. Det
vil sige, hvor mange personer pr. journalnummer der er blevet afgjort. Data er opdateret
den 12. juli 2018.
2
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om, hvor mange bøder der blev givet i 2017 for overtrædelse af forbuddet mod at sælge tobak til børn og unge under 18 år, herunder hvor mange kontrolbesøg politiet i 2017 lavede for at håndhæve lovgivningen, til justitsministeren
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets besvarelse af 17.
november 2017 af spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds-
og Ældreudvalg og til ministeriets besvarelse af 22. december 2017 af
spørgsmål nr. 308 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.
3