Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-01-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPJJJ
Sagsnr.: 1800071
Dok. nr.: 513217
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 358 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 358:
”Hvad
mener ministeren, at grundene er til, at ingen i departementet i tidsrummet
fra afgivelsen af den endelige aktindsigt 14. september 2017 og frem til d. 7. novem-
ber samme år informerer ministeren om, at der har været en ændring i definitionen
på overbelægning, og at ministeriet som følge heraf flere gange har oversendt urig-
tige oplysninger til Folketinget? Hvis ministeren mener, at redegørelsen fra Sund-
hedsdatastyrelsen og/eller redegørelsen fra departementet allerede indeholder svar
på spørgsmål, bedes ministeren besvare dette spørgsmål med et udklip af den rele-
vante passage fra redegørelsen, hvoraf svaret på dette spørgsmål fremgår, i stedet
for alene at lave en generel henvisning til redegørelserne.”
Svar:
Jeg kan konstatere, at det fremgår af departementets redegørelse s.7, at departe-
mentet bliver opmærksom på den ændrede tærskelværdi fra 100 til 105 i begyndel-
sen af maj 2017, og den her ændring har betydning for den ene af de to indikatorer
på esundhed.dk. Departementet sender en mail d. 3. maj til Sundhedsdatastyrelsen
om at tærskelværdien skal ændres tilbage til 100 til næste offentliggørelse i septem-
ber 2017. Den information kommunikeres ikke videre i departementet, og som jeg al-
lerede har sagt meget klart på hastesamrådet d. 15. november, så mener jeg, den
burde have været kommunikeret allerede på det tidspunkt.
Ministeren burde have været orienteret allerede i maj. Og hvis jeg havde været orien-
teret, så ville jeg også have sørget for, at Folketinget var blevet orienteret, og fejlen
var blevet rettet hurtigst muligt, og ikke først i september.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Jakob Jans Johansen