SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/12-17 om følger af de forkerte opgørelsesmetoder for overbelægning, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: SUNDOK

Sagsbeh.: DEPSOS

Koordineret med:

Sagsnr.: 1709193

Dok. nr.: 505925

Dato: 19-12-2017

Det talte ord gælder

[Skriv tid, sted og overordnet tilhørerkreds]

TALEPAPIR

Talepapir - samrådsspørgsmål V, W, X og Y vedr.

overbelægning

Samrådsspørgsmål V

Ministeren bedes redegøre for, om de ændrede og

fejlbehæftede opgørelsesmetoder i forhold til

belægningsprocenterne på det medicinske område har været et

bevidst valg fra den daværende ministers side eller blot en

beklagelig fejl? Der henvises til artiklen ”Talmagi: Embedsmænd

tryller patienter væk fra sygehusgangene”, bragt på

DenOffentlige.dk den 9. november 2017.

Samrådsspørgsmål W

Ministeren bedes redegøre for, hvilke negative effekter den de

facto overbelægning som følge af de forkerte

opgørelsesmetoder på det medicinske område har haft i forhold

til patientbehandlingen og arbejdsmiljøbelastningen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/12-17 om følger af de forkerte opgørelsesmetoder for overbelægning, til sundhedsministeren

Samrådsspørgsmål X

Ministeren bedes redegøre for, om der har været flere påbud og

anmærkninger fra Arbejdstilsynet på de sygehusafdelinger, der

har været ramt af overbelægning som følge af Sundheds- og

Ældreministeriets fejlberegninger.

Samrådsspørgsmål Y

Ministeren bedes redegøre for, hvad forklaringen er på, at

Sundheds- og Ældreministeriet tilsyneladende har skiftet

forklaring på overbelægningsspørgsmålet under vejs i forløbet.

Og mener ministeren på linje med den citerede embedsmand

fra Sundhedsdatastyrelsen, eller har ministeren på et tidspunkt

ment, at det er rigtigt, at ”Vi er blevet enige med regionerne og

departementet (ministeriet, red.) om, at det var et bedre mål for

overbelægning med 100, da 100 pct. overbelægning faktisk er

helt fint, og 101-104 pct. er så marginalt over 100, at det slet

ikke bør tælle som overbelægning”. Der henvises til

”Overbelægning: Styrelse siftede pludselig forklaring i sag om

talmagi på stgehusene”, jf. Fyns Stiftstidende den 10. november

2017.

***

Side 2

Tak og tak for ordet. Jeg vil besvare samrådsspørgsmålene

samlet.

Lad mig starte med at understrege, at regeringen prioriterer at

nedbringe overbelægning på landets sygehuse,fordi situationer

med overbelægning påvirker både vores medarbejdere og det

påvirker patienterne. Og det er på ingen måde acceptabelt, når

overbelægning fører til, at patienter skal ligge på gangene eller i

skyllerum.

Det var også baggrunden for, at regeringspartierne og Dansk

Folkeparti i februar måned 2016 aftalte en akutpakke mod

overbelægning. Og at overbelægningsproblematikken også var

et hovedfokus i den handlingsplan for den ældre medicinske

patient, som regeringspartierne og Dansk Folkeparti indgik

aftale om i juni måned 2016.

Med Akutpakken og Handlingsplanen blev der samlet afsat 1,2

mia. kr. i perioden 2016-2019. Og samtidig skal akutpakken og

handlingsplanen understøtte, at færre ældre får behov for

sygehusindlæggelser på grund af problemer, der kan forbygges

og behandles i eget hjem eller ude i pleje- og primærsektoren.

Side 3

De to initiativer er vigtige midler til at modvirke overbelægning

og til at styrke indsatsen for de ældre medicinske patienter.

Regeringspartierne har også haft fokus på den generelle

udvikling af sundhedsvæsnet, og har sammen med vores

aftalepartnere i finansloven, Dansk Folkepart, siden valget i 2015

tilført 3,8 mia. kr. til det samlede sundhedsvæsen, og med den

nye finanslov, der er lavet aftale om, er der aftalt yderligere 2

milliarder kroner over de næste fire år til at styrke vores

sundhedsvæsen.

En del af Akutpakken understøtter regionernes arbejde med

udbredelse og videreudvikling af de gode erfaringer med

redskaberne fra projekt ”Sikkert Patientflow” til alle landets

akutsygehuse. Sikkert Patientflow handler om dagligt at have et

overblik over antal patienter og kapaciteten til at håndtere

patienterne. Og en tilgang til at håndtere situationer, der kan

føre til overbelægning – i tide.

Side 4

Herudover styrker Akutpakken og Handlingsplanen også

incitamenterne i kommunerne.

Differentieringen af den kommunale medfinansiering øger

kommunernes incitament yderligere til at forebygge, at særligt

ældre medborgere indlægges unødigt. At forebygge

indlæggelser er helt centralt både af hensyn til den enkelte

borger, men også fordi hvis vi kan forebygge at medborgere

bliver indlagt, så mindsker vi samtidig risikoen for

overbelægning på sygehusene.

Derudover er færdigbehandlingstaksterne blevet øget fra første

januar 2017. Færdigbehandlingstaksterne giver kommunerne et

større incitament til at hjemtage færdigbehandlede patienter.

Det skal også bidrage til at færdigbehandlede patienter ikke

optager sengepladserne på sygehusene, som det ellers er set, at

det er sket.

Og vi kan faktisk se, at det virker.

Side 5

Fra første kvartal til tredje kvartal her i 2017, der viser de

foreløbige tal, at antallet af færdigbehandlingsdage pr. 1.000

indbyggere er faldet med ca. 40 pct. på landsplan, og i Region

Hovedstaden, hvor der hidtil har været flest

færdigbehandlingsdage, er antallet af færdigbehandlingsdage

faldet med 50 pct.

Opsummerende har vi altså som regering, sammen med Dansk

Folkeparti, i høj grad sat ind over for overbelægning.

Regeringens arbejde for at nedbringe overbelægning på landets

sygehuse består af en lang række forskellige elementer og

indsatser.

Det er en indsats, jeg som Sundhedsminister kan stå på mål for,

og det er også en indsats, der har været vigtig.

Vi har som regering også samtidig meldt klart ud, at det er et

langt sejt træk, og at vi på ingen måder er i mål endnu – men vi

er godt i gang.

Side 6

Jeg er også blevet bedt om at redegøre for, om ændringen af

opgørelsesmetoden var et bevidst valg fra den daværende

ministers side eller en beklagelig fejl.

Det svarede jeg allerede på på hastesamrådet d. 15. november,

men jeg vil gerne svare på det igen,

, og det fremgår også af den redegørelse, som er oversendt til

SUU den 15. december, og som udvalget også skal drøfte senere

i dag på et samråd.

Men jeg gentager naturligvis gerne mit svar: Der er tale om en

administrativ fejl, der bygger på en beklagelig misforståelse. Så

nej, der er ikke tale om politiske beslutninger, der leder frem til

en ændring af tærskelværdien.

Lad mig også igen understrege, at ændringen af tærskelværdien

blev implementeret både bagudrettet og fremadrettet. Sagt

med andre ord betyder ændringen af tærskelværdien til 105, at

antallet af overbelægningsdage bliver lavere både før

Akutpakken og efter Akutpakken i opgørelserne på eSundhed.

Side 7

Hertil kommer, at den fejlbehæftede indikator for

overbelægning ikke står alene. I hele perioden har indikatoren

for ’belægningsgrad’ ligeledes været tilgængelig på eSundhed.dk

– en indikator, som ikke er påvirket af ændringen af

tærskelværdi.

Men det bekymrer mig selvfølgelig, at der kan opstå

misforståelser som den, vi har set. Og jeg er ikke tryg ved, at

Sundhedsdatastyrelsen i december har fundet en fejl i

aggregeringen af opgørelsen af den nye indikator der blev

udviklet til Nationale Mål, som udvalget særskilt er blevet

orienteret om.

Og derfor er der også sat en række initiativer i gang.

Jeg har bl.a. besluttet, at snitfladen mellem departementet og

Sundhedsdatastyrelsen skal være mere entydig.

Jeg har bedt om, at procedurerne for ændringer og opdateringer

af data og indikatorer styrkes markant, og at der skal øget fokus

på at orientere både mig som minister og Folketinget, når der

sker relevante ændringer.

Side 8

Og for at komme ordentligt rundt har jeg også besluttet at der

skal eksterne konsulenter på for at se, om der er mere, der kan

gøres for yderligere at sikre klare linjer og procedurer.

Sundhedsdatastyrelsen er endvidere i gang med at gennemføre

en række interne tiltag, der indbefatter

- en omorganisering, så monitoreringen af overbelægning

flyttes til den afdeling, der har ansvaret for de øvrige

monitoreringsopgaver

- Så der kommer klare godkendelsesprocesser for

ændringer i opgørelsesmetoder og dataleverancer,

- Så der sker en udarbejdelse af en mere klar formidlings-

og revisionspolitik for data, der publiceres

- Og en styrkelse af arbejdet med at kvalitetssikre de

opgørelser og statistik, der ikke mindst tilgår Folketinget.

Jeg synes også det er nyttigt, at vi får eksterne øjne på, til at se

om der er mere , vi kan gøre, og det arbejde er ved at blive

igangsat.

Side 9

For de misforståelser og fejl, som vi har været vidne til omkring

de her indikatorer er ikke tilfredsstillende, og det skal der

selvfølgelig gøres noget ved.

[Spm. Y]

I forhold til samrådsspørgsmål Y om Sundhedsdatastyrelsens

ændrede forklaring, vil jeg igen tillade mig at henvise til

redegørelsen, som er oversendt til udvalget og også til det, jeg

svarede på samrådet den 15. november.

Jeg har fået oplyst, at det først er i juli 2017, at det går op for

Sundhedsdatastyrelsen, at der er tale om en misforståelse og at

det således aldrig var besluttet, at tærskelværdien skulle

fastsættes til 105.

Så bliver jeg spurgt til, hvad jeg mener tærskelværdien for

overbelægning skal være. Der vil jeg også gerne gentage, som

jeg sagde på hastesamrådet d. 15. november,

Side 10

at jeg mener at der er tale om overbelægning, når der er flere

patienter end der er sengepladser til – og det betyder altså, at vi

taler om overbelægning, lige så snart belægningsgraden

overstiger 100. Og det sagde jeg også meget klart på

hastesamrådet d. 15. november.

Ift. Spm. W om hvilken betydning ændringen af tærskelværdien

har haft for arbejdsmiljøet på sygehusene og

patientbehandlingen, så tror jeg det er

vigtigt at skelne mellem indikatorer, som gør det muligt at følge

udviklingen i sundhedsvæsenet på et overordnet niveau på den

ene side, og de data, som anvendes i den daglige drift på

sygehusene, på den anden side.

I den konsulentrapport som er lavet af konsulentfirmaet

Rehfeldt i 2016 om kapacitet på sygehusene, og som også er

oversendt til udvalget, der illustrereres det netop, at behovet for

data sker på forskellige niveauer.

Side 11

På det

politiske

niveau er der behov for aggregerede data, der

viser de overordnede udviklingstendenser kvartalsvist eller

månedligt. Disse data opgøres bagudrettet.

På

sygehusniveau

er der behov for data, der giver et tidstro

overblik over belægningssituationen og data til

planlægningsformål og løbende tilpasninger.

Sundhedsdatastyrelsens indikator for ’antal dage med

overbelægning’ fra eSundhed.dk er et eksempel på det første,

nemlig en indikator som primært benyttes til at følge

udviklingen på

et overordnet niveau.

Og her er der én af flere

indikatorer, der kan hjælpe til at give et overblik over hvor høj

belægningen har været på sygehusene.

Det samme gør indikatoren for belægningsgrad. Og som jeg har

nævnt, så er denne indikator ikke påvirket af den administrative

fejl omkring tærskelværdien.

Side 12

For at belyse det andet element – nemlig den bagudrettede

opgørelse af overbelægningsdage fra eSundhed, og hvad der i

stedetfor anvendes i den daglige driftsstyring på sygehusene –

har jeg indhentet et bidrag fra Danske Regioner.

Danske Regioner oplyser, til –citat og jeg læser op: ”der til

sygehusenes løbende opfølgning og kapacitetstilpasning er

behov for data til at sikre flow og kapacitetsstyring. I den daglige

styring er der derfor behov for data, som opdateres ofte og

gerne i realtid, og derfor er der lokalt udviklet indikatorer og

systemer, der understøtter det løbende overblik over

sengekapaciteten.

Sundhedsdatastyrelsens opgørelse af antal dage med

overbelægning er ikke som sådan en indikator, der anvendes i

den daglige drift eller daglige styring på sygehusene.”

(Citat slut)

Det bringer mig videre til spørgsmål X om ændringen af

tærskelværdien har haft betydning for påbud og anmærkninger

fra Arbejdstilsynet.

Side 13

Den fejlbehæftede indikator for ’antal dage med overbelægning’

på eSundhed bruges, som nævnt, hovedsageligt bagudrettet til

monitorering af den generelle belægningssituation.

Som netop fremlagt, så benytter regionerne og sygehusene

egne, mere aktuelle opgørelser til at følge

belægningssituationen i den daglige drift. Så for at gentage, så

er det sådan, at den reelle belægningssituation ikke har ændret

sig som følge af opgørelsen af antal dage med overbelægning på

eSundhed. Det er jeg også sikker på, at

beskæftigelsesministeren vil komme ind på om lidt, ift.

Arbejdstilsynet, ift. hvad man bruger og hvad man observerer

ved deres tilsynsbesøg.

Lad mig runde af med at understrege, at det ligger både

regeringen og mig selv som minister meget på sinde at

nedbringe overbelægningen på landets sygehuse. Jeg tror alle

her i dag er enige i, at det er uværdigt at have patienter liggende

på gangene.

Side 14

Det er også derfor de nuværende regeringspartier og Dansk

Folkeparti som nævnt har målrettet midler til at nedbringe

overbelægning både med finansloven for 2016, og vi har givet

kommunerne stærkere incitamenter til at forebygge at særligt

ældre borgere har behov for indlæggelse; og også givet

kommunerne stærkere incitamenter til at få patienterne, når de

er færdigbehandlede, hjem, så de ikke optager en seng på et

sygehus.

Men det er et langt sejt træk at nedbringe overbelægning. Det

anerkender regeringen til fulde. Og det er også derfor vi

sammen med Dansk Folkeparti har sat ind med en vifte af

initiativer og afsat 1,2 mia.kr. over 4 år for at gøre noget ved

det, hvor en række af initiativerne stadigvæk er i gang med at

blive rullet ud på de konkrete sygehuse.

Tak for ordet.

Side 15