Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1843706_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-01-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1709438
Dok. nr.: 513489
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 340 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 340:
”Vil i istere ko
e tere u dersøgelse ”La guage Skills a d Level of E perie ce
among Arabic-Speaking Healthcare Interpreters in Denmark;
a E plorative Stud ” og
redegøre for, hvilke konsekvenser der bør drages af, at undersøgelsen viser, at kun 21
procent af 232 interviewede dansk-arabiske tolke vurderes at have tilstrækkelige
kundskaber på både dansk og arabisk? Samtidig ønskes en redegørelse for, hvad mi-
nisteren vil foretage for enten at udelukke de tolke, der ikke har tilstrækkelige kund-
skaber fra at tolke i sundhedsvæsenet, eller sikre, at de pågældende opnår disse
kundskaber. Der henvises til
http://diversityhealthcare.imedpub.com/language-skills-
and-levelof-experience-amongarabicspeaking-healthcare-interpreters-indenmark-
anexplorative-study.php?aid=21267”.
Svar:
Det er i henhold til sundhedsloven regionerne, der har ansvaret for at sikre ram-
merne for, at landets læger har adgang til at bestille tilstrækkelig og kvalificeret tolke-
bistand, og det er ligeledes regionerne, der afholder udgifterne til tolkebistanden.
Derudover er det den enkelte læge, der er ansvarlig for behandlingen, som skal sikre
sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af
det danske sprog.
For at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i fremmedsprogstolkningen i sund-
hedsvæsenet har regeringen og Dansk Folkeparti som led i finanslovsaftalen for 2018
taget en række initiativer.
Det er således aftalt at oprette en certificeringsordning for fremmedsprogstolke in-
den for sundhedsvæsenet. For at opnå certificering vil tolkene skulle leve op til en
række forskellige krav, herunder f.eks. krav til de sproglige kompetencer, tolkeetik og
krav om grundlæggende forståelse for sundhedsvæsenet. Det er forventningen, at et
et lovforslag om oprettelse af en sådan certificeringsordning vil kunne fremsættes i
folketingssamlingen 2018/19.
Det kan i øvrigt oplyses, at det siden 2014 har været teknisk muligt for alle fem regio-
ner at anvende videotolkning på landets sygehuse via det nationale videoknude-
punkt. Det er imidlertid langt fra alle regioner, der udnytter mulighederne med an-
vendelse af videotolkning fuldt ud. Det er derfor med finanslovsaftalen desuden aftalt
at afsætte midler til at øge brugen af videotolkning blandt det sundhedsfaglige perso-
nale i alle regioner.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om kommentar til undersøgelsen Language Skills and Level of Experience among Arabic-Speaking Healthcare Interpreters in Denmark; an Explorative Study, til sundhedsministeren
Det er ligeledes aftalt at afsætte midler til etablering og drift af ét fællesregionalt cen-
ter for akut videotolkning. Centeret vil som led i akutberedskabet skulle sikre en mere
effektiv og fleksibel tolkebistand og vil få til opgave at drive akut-tolketjenesten for
hele landet. Etablering og drift af centeret vil bl.a. tage udgangspunkt i erfaringer fra
Region Syddanmark, som i høj grad anvender videotolkning i patientbehandling.
Ved at investere yderligere i videotolkning kan der skabes grundlag for en mere effek-
tiv udnyttelse af ressourcerne til tolkebistand, der på sigt kan frigøre midler, der i ste-
det vil kunne anvendes til højnelse af kvaliteten i patientbehandlingen. Investeringen
kan endvidere understøtte en mere effektiv udnyttelse af tolkeydelser i sundhedsvæ-
senet gennem en øget grad af fleksibilitet og reduktion af den spildtid, som er forbun-
det med fremmødetolkning, herunder f.eks. transport- og ventetid.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Patrick Kofod Holm
Side 2