Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-01-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMTK
Sagsnr.: 1800043
Dok. nr.: 511644
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 336 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 336:
”Ministeren bedes oplyse, hvilke undersøgelser og/eller udredninger af det nordjyske
akutberedskab, der ligger bag regeringens og Dansk Folkepartis aftale om at placere
en akuthelikopter i Region Nordjylland?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at årsrapporten for 2016 for den landsdækkende akutlægehelikopter-
ordning Ӂrsrapport
– regionernes akutlægehelikoptere,
”
bl.a. har dannet
baggrund for beslutningen om at styrke akutområdet med etablering af en akutlæge-
helikopter i den nordlige del af Danmark.
Det fremgår bl.a. af årsrapporten for akutlægehelikopterne fra 2016 at:
De tre nuværende helikoptere var på vingerne mere end 3.500 gange i 2016,
svarende til en stigning på 40 pct. i forhold til 2015. Anvendelsen har været
kontinuert stigende siden etableringen i 2014.
Der har været flest flyvninger i det vestlige og sydlige Jylland, Samsø, Ærø,
Læsø, de syd- og vestlige kommuner på Sjælland og til Bornholm.
Der er gennemført den første brugerundersøgelse, hvor 99 pct. af de ad-
spurgte svarede positivt på spørgsmålet om deres samlede indtryk af heli-
koptertjenesten.
Det er områder af landet, hvor helikopterne har en responstid på mere end
30 minutter, det gælder fx området nord for Frederikshavn og Læsø.
Derudover fremgår det af artikel på TV2 MidtVest, at formanden for styregruppen for
den landsdækkende akutlægehelikopterordning i forbindelse med årsrapportens of-
fentliggørelse vurderer, at grænsen for, hvad de nuværende tre lægehelikoptere kan
overkomme, er ved at være nået.
Endeligt fremhævede Region Nordjylland i sin henvendelse fra september 2017 om
fortsættelse af puljemidler til akutlægebilen i Hjørring akutlægehelikopternes man-
gelfulde dækning i Vendsyssel som baggrund for ansøgningen, ligesom en evt. bedre
helikopterdækning efter næste udbudsrunde på den nuværende akutlægehelikopter-
ordning blev nævnt.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Tove Kjeldsen