SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om kommentar til det faktum, at 24 kommuner pga. udfordringer med kompatibel data ikke er medtaget i alle parametre i enten den forrige eller den nyeste statusrapport for de nationale mål i sundhedsvæsenet, hvilket gør det svært at analysere på udviklingen, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M sum@sum.dk

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 07-12-2017

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPJBJ

Sagsnr.: 1708351

Dok. nr.: 481942

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. november 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 160 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).

Spørgsmål nr. 160:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse vedr. genoptræning i Herlev kommune,

jf. SUU alm. del – bilag 70, samt oplyse, om ministeren vil sikre, at ventetiderne til

genoptræning registreres ensartet?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Sundheds-

datastyrelsen (SDS), der har oplyst følgende:

”SDS’ opgørelse af ventetid til almen genoptræning er baseret på regionernes indbe-

retninger af almene genoptræningsplaner til Landspatientregisteret og kommunernes

indberetninger af genoptræningsydelser efter Sundhedsloven til SDS. Konkret opgø-

res ventetiden ved at beregne forskellen mellem datoen for udarbejdelsen af genop-

træningsplanen på sygehuset og dato for første genoptræningsydelse i kommunerne

til den pågældende borger.

Det er obligatorisk for regioner og kommuner at indberette planer og ydelser. Ret-

ningslinjerne for registrering og indberetning af genoptræningsplaner er fastlagt i

’Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter’, mens retningslinjerne for

registrering og indberetning af genoptræningsydelser er fastlagt i ’Sundhedsdatasty-

relsens Elektroniske Indberetningssystem – vejledning i indberetning af genoptræ-

ning efter sundhedslovens § 140’ samt ’Kodekatalog til indberetning af ergoterapeuti-

ske og fysioterapeutiske ydelser’.

Det er for udarbejdelsen af en retvisende ventetidsstatistik vigtigt, at regioner og

kommuner indberetter planer og ydelser komplet og rettidigt samt sikrer den for-

nødne registreringskvalitet. Det er bl.a. afgørende vigtigt, at kommunerne får indbe-

rettet første ydelse i et genoptræningsforløb, da ventetiden ellers kan blive målt til

en ydelse senere i forløbet og dermed blive misvisende lang.

Det kan i den forbindelse oplyses, at kommunernes genoptræningsydelser efter de

gældende retningslinjer skal indberettes senest den 10. i måneden efter aktivitetsmå-

neden. F.eks. skal ydelser i januar måned indberettes senest den 10. februar i det på-

gældende år.

For så vidt angår Herlev kommune kan det oplyses, at der i 2016 og 2017 månedligt

er indberettet genoptræningsydelser for mellem 1 til 8 borgere fra Herlev, hvor

samme borger kan gå igen i de enkelte måneder. Der er endvidere tale om ydelser,

som er leveret i andre kommuner end Herlev. Dvs. Herlev har ikke selv – som det el-

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om kommentar til det faktum, at 24 kommuner pga. udfordringer med kompatibel data ikke er medtaget i alle parametre i enten den forrige eller den nyeste statusrapport for de nationale mål i sundhedsvæsenet, hvilket gør det svært at analysere på udviklingen, til sundhedsministeren

lers er forudsætningen - indberettet genoptræningsydelser i perioden. Til sammenlig-

ning kan det oplyses, at det af SDS’ seneste offentliggørelse fremgår, at der i 2016 er

udarbejdet 721 almene genoptræningsplaner til borgere i Herlev kommune.

Opgørelsen af Herlevs ventetid til genoptræning i 2016 er på den baggrund baseret

på få genoptræningsforløb, 25 i alt, og altså udelukkende baseret på ydelser leveret i

andre kommuner. I statistikken opgøres ventetiden for en kommune, når den kan ba-

seres på over 20 genoptræningsforløb blandt borgere med bopæl i kommunen.

SDS har løbende dialog og samarbejde med kommunerne og deres it-leverandører

med henblik på at gøre indberetningen af genoptræningsydelser mere komplet. Igen-

nem de senere år er det på den baggrund lykkedes en række kommuner at øge ind-

beretningen af ydelser betydeligt.

SDS’ erfaring er i forlængelse heraf, at en mere komplet indberetning af ydelser resul-

terer i et lavere og efter alt at dømme mere retvisende ventetidstal, når statistikken

revideres og opdateres.

SDS kan afslutningsvist bemærke, at ventetiden ikke opgøres som gennemsnitlig ven-

tetid, som det fremgår af henvendelsen fra Herlev kommune, men som median. Me-

dianen beskriver den midterste værdi, når man sorterer de enkelte genoptrænings-

forløbs ventetider i antal dage fra laveste til højeste værdi. Dvs. halvdelen af genop-

træningsforløbene har en ventetid under median-ventetiden, mens den anden halv-

del har en ventetid over. Medianen vælges ofte som mål for centraltendensen, når

der er mange ekstreme værdier eller fordelingen af værdier er ’skæv’. I disse tilfælde

vil et almindeligt gennemsnit af ventetiderne være mindre retvisende.

Endelig kan SDS bemærke, at opgørelsen afviger fra Herlevs kommune egen ved at

måle ventetiden fra udarbejdelse af genoptræningsplan og ikke fra kommunen mod-

tager planen. Med andre ord måles borgerens samlede ventetid til første genoptræ-

ningsydelse. Denne ventetid kan indeholde fagligt begrundet og patientinitieret ven-

tetid (f.eks. ferie), da der aktuelt ikke er registreringer, der muliggør at disse former

for passiv ventetid fratrækkes i opgørelsen.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Jens Bjerg Johansen

Side 2