Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1836209_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Koordineret med:
Sagsnr.: 1708067
Dok. nr.: 492604
Dato: 06-12-2017
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Tirsdag den 12/12, Christiansborg]
Samrådsspørgsmål Q, R og S
Spørgsmål Q
”Ministeren bedes redegøre for sin holdning til afgørelsen i Østre Landsret
vedr. sagen fra Svendborg Sygehus. Og hvad vurderer ministeren, sagen vil
betyde for sundhedspersonalets tilrettelæggelse af arbejdet, fordi
personalet fremadrettet nu formentlig kommer til at prioritere mere tid på
dokumentation og kontrol af egen og andres indsats frem for at bruge
tiden på patienterne, for på den måde at undgå, at personalet selv
modtager kritik, når der på grund af travlhed sker fejl. Der henvises bl.a. til
artiklen
”Hvorfor
er
sagen
principiel”
af
24.
oktober
2017,
www.detkuhaværetmig.dk”
Spørgsmål R
Mener ministeren i forlængelse af sagen fra Svendborg Sygehus, at
mundtlige delegationer og indbyrdes aftaler i fremtiden altid skal erstattes
af rigide krav om dokumentation og kontrol af egen og andres indsats –
uagtet at det angiveligt vil betyde, at andre patienter må vente længere på
den nødvendige hjælp?
Spørgsmål S
Hvordan vil ministeren - i lyset af sagen fra Svendborg Sygehus - sikre, at
ansvaret for fejl i sundhedsvæsenet, som er forårsaget af strukturelle
forhold som f.eks. personalemangel, overbelægning m.v., placeres hos den
eller de ansvarlige ledere, for på den måde at yde det lægefaglige
personale, sygeplejerske m.m. den fornødne tryghed, når personalet i en
travl hverdag skal yde deres bedste for at tage vare på alle patienter?
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-17 om sagen fra Svendborg Sygehus, til sundhedsministeren
Tak og tak for spørgsmålene, som jo alle sammen tager deres
afsæt i den såkaldte ”Svendborg-sag”. Det er rigtig relevante
spørgsmål, som jeg også har set frem til at besvare. Og jeg vil
tillade mig at besvare spørgsmålene samlet.
Men jeg er også nødt til at sige, og det hører jeg egentlig også
spørgeren selv sige, at jeg ikke mener, at dommen kan eller skal
konkluderes i dag.
For som bekendt har Procesbevillingsnævnet den 8. november
2017 givet tilladelse til, at Østre Landsrets dom kan ankes til
Højesteret. Så – med al respekt – så synes jeg, vi skal holde det
her til en lidt mere generel diskussion omkring forholdende, end
en specifikt diskussion af en sag, som nu kører i Højesteret. Jeg
vil afvente Højesterets dom, inden jeg går ind i en nærmere
analyse af rækkeviden af den konkrete.
Desuagtet så må man sige, det er en principiel sag og det er også
derfor, det er væsentligt, at Højesteret forholder sig til den.
Og når det er sagt, så er det jo også – på alle måder – en meget
ulykkelige sag, og så er de reaktioner, som er kommet på
baggrund dommen fra Østre Landsret, jo også i høj grad noget,
der har givet stof til eftertanke og også behov for at overveje,
om reglerne om journalføring og om fordeling af ansvar er, som
de bør være, og om de er fulgt med tiden.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-17 om sagen fra Svendborg Sygehus, til sundhedsministeren
Derfor har jeg også aftalt med Styrelsen for Patientsikkerhed, at
der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på, om der er
behov for en revision af reglerne om journalføring.
Det har jeg også informeret Yngre Læger og Lægeforeningen om
på de møder, jeg har holdt med dem for et par uger siden.
Der
skal
blandt
andet
ses
på,
om
der
er
krav
i
journalføringsreglerne,
som er for vidtgående. Og om der er
bestemmelser, der ikke er tidssvarene – også set i lyset af den
øgede digitalisering af sundhedsvæsenet. Eller om der er regler,
der skal præciseres.
Derudover så har jeg bedt styrelsen om at nedsætte en
arbejdsgruppe, der skal se på, om kravene til de lokale ledelsers
udarbejdelse af instrukser, herunder om ansvarsfordeling og
ansvarsforhold i patientbehandlingen, er tilstrækkeligt klare og
tidssvarende. Blandt andet når det kommer til hele det her
spørgsmål om forholdet mellem den enkelte sundhedsperson og
organisationen. Men også instrukser vedrørende forholdet
mellem forvagt og bagvagt.
Det skal nemlig ikke være sådan, at de dygtige og engagerede
læger og andre sundhedspersoner – som dagligt yder en kæmpe
indsats i det danske sundhedsvæsen – skal gå rundt og tvivle på
deres egen faglighed og kompetencer. Heller ikke på grund af
den dom, som er afsæt for spørgsmålet her i dag.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-17 om sagen fra Svendborg Sygehus, til sundhedsministeren
Og det skal heller ikke være sådan – og det ligger mig virkelig
meget på sinde at sige meget klart: At læger eller – for dens sags
skyld – andre sundhedspersoner skal gå på arbejde med en
daglig frygt for at blive mødt med straf eller andre sanktioner,
hvis de begår fejl.
Det er meget få promille af alle de fejl, som begås i
sundhedsvæsenet,
der
fører
til
politianmeldelser.
Og
sammenholdt med de ca. 180.000 fejl, der årligt indrapporteres
som utilsigtede hændelser, har Styrelsen for Patientsikkerhed
alene anmeldt 12 sager til politiet i 2017, der vedrører læger.
Det er et tal, der udgør 0,06
promille.
Det har jeg også understreget over for Lægeforeningen, Yngre
Læger og pressegruppen bag #DetKuHaVæretMig på de møder,
vi har haft, at vi ikke må få en situation, hvor folk frygter for at
begå fejl eller frygter at gå på arbejde og ikke længere føler sig
stærke nok i deres egen faglighed.
For vi skal ikke have et amerikaniseret sundhedsvæsen i
Danmark. Et sundhedsvæsen, der er styret af defensiv medicin,
hvor læger og andet sundhedspersonale – for at have deres ryg
fri – føler sig nødsaget til at notere hver eneste lille handling
ned. Så journalen udvikler sig til et ubrugeligt redskab fyldt med
irrelevante oplysninger, i stedet for det, det skal være, nemlig et
sikkert og godt arbejdsredskab.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-17 om sagen fra Svendborg Sygehus, til sundhedsministeren
Og det må heller ikke være sådan, at hverdagen på landets
sygehuse drukner i øget bureaukrati og dokumentationskrav.
Der skal være en rigtigt balance mellem på den ene side tiden til
kernopgaven – undersøgelse og behandling af patienten – og på
den anden side behovet for at dokumentere forløbet og de
faglige overvejelser, der er gjort undervejs.
Og det skal naturligvis være muligt at tilrettelægge arbejdet på
en sygehusafdeling fleksibelt og med mulighed for mundtlige
ordinationer og instrukser.
Men det også er vigtigt at understrege, at dokumentation i
sundhedsvæsenet ikke kan eller skal afskaffes. Dokumentation i
form af journalføring er med til at sikre kontinuitet,
sammenhængende patientforløb, sikkerhed og kvalitet i
undersøgelse og behandling.
Journalføringsreglerne er ikke til hinder for, at der gives
mundlige ordinationer. Men som journalføringspligten er i dag
og er bygget op, så skal alle givne ordinationer og rekvirerede
undersøgelser, også de mundtlige, journalføres af hensyn til
patientsikkerheden og dokumentationen. Og det bliver bl.a.
noget af det, som arbejdsgruppen skal se nærmere på.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-17 om sagen fra Svendborg Sygehus, til sundhedsministeren
Det er vigtigt, at vi bliver ved med at have en lærende tilgang til
fejl i vores sundhedsvæsen ved at indberette og behandle
utilsigtede hændelser. For kun sådan kan vi blive bedre til at
forebygge de fejl, som sker.
Og derfor synes jeg også, det er glædeligt, at Styrelsen for
Patientsikkerhed i samarbejde med alle regionerne vil
iværksætte en række pilotprojekter, der skal fremme læring af
utilsigtede hændelser ved at se på den måde, som utilsigtede
hændelser indrapporteres på i dag.
Det sker blandt andet, fordi styrelsen vurderer, at helt op til 95
% af de 60.000 rapporter om utilsigtede hændelser, som
regionerne oprettede i 2016, vil kunne rapporteres på en lettere
og med større læringsudbytte.
Og det er også vigtigt, at vi værner om, at de fejl, der begås, kan
indberettes uden risiko for, at oplysningerne bliver brugt til at
starte en tilsynssag eller en straffesag. Det fremhævede jeg også
på det samråd G, vi havde lidt tidligere på efteråret, som bl.a.
handlede
om
samkøring
af
oplysninger
om
både
disciplinærsager, klager og erstatningssager.
Der synes dog også at være en myte i sundhedsvæsenet om, at
en fejl ikke kan sanktioneres, fordi den er indberettet som en
utilsigtet hændelse.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-17 om sagen fra Svendborg Sygehus, til sundhedsministeren
Sådan er det ikke, og sådan har det ikke været. Selve fejlen, kan
stadig behandles i klagesystemet eller som en tilsynssag, hvis
Styrelsen for Patientsikkerhed bliver opmærksom på den. Men
de oplysninger, der gives ved selve
indberetningen
af fejlen som
en UTH kan ikke bruges i klage- eller tilsynssagen.
Jeg tror også, at alle her i rummet ved, at efter en række
ulykkelige sager, hvor tilsynet havde svigtet, der blev
Folketingets partier over en bred kam enige om at løfte
tilsynsområdet.
De aftaler, der blev indgået, mundede ud i loven fra juni 2016 –
”strammerpakken” – som omorganiserede og gav flere muskler
og beføjelser til tilsynet.
I kølvandet på Svendborg-sagen er der nu stillet spørgsmålstegn
ved, om Styrelsen for Patientsikkerhed med strammerpakken er
blevet FOR aktivistisk i sin linje. At der er gået inflation i antallet
af politianmeldelser.
For at få fakta på bordet har jeg bedt styrelsen om en opgørelse
over udviklingen i antallet af politianmeldelser, som styrelsen
har foretaget. Og den har vist, at omfanget af anmeldelser af
læger
ER
steget.
Fra
ca.
2-3
anmeldelser
for
grov
forsømmelighed i 2015 og 2016. Til 12 i 2017.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-17 om sagen fra Svendborg Sygehus, til sundhedsministeren
Styrelsen kan også anmelde sundhedspersoner for andre
forhold,
f.eks.
blufærdighedskrænkelser,
brud
på
tavshedspligten og udøvelse af virksomhed uden autorisation.
Også her er der sket en generelt stigning i politianmeldelser. Fra
3 i 2015. Til 8 i 2016. Og 21 i 2017.
Og det flugter sådan set også den politiske aftale, der blev lavet i
forhold til at sikre, at styrelsen kunne gribe hurtigere ind.
Stigningen i anmeldelser er en naturlig udvikling som følge af
strammerpakken og der her ønske om en stærkere og mere
handlekraftig styrelse.
Og stigningen i anmeldelserne skal sættes i forhold til de knap
40.000 læger, som i dag er registreret i Styrelsen for
Patientsikkerheds
forekommer
12
autorisationsregister.
sager
med
Set
i
det
for
lys
grov
politianmeldelser
forsømmelig og 21 sager om alt fra blufærdighedskrænkelse,
ulovlig virksomhedsudøvelse, brud på tavshedspligten o. lign.
måske lidt mindre voldsomt, end det der nogle dage fremgår af
debatten. Og det er ikke for at negligere, at den, der er berørt,
naturligvis vil opleve det som en voldsom ting.
Og jeg vil sige: Det ER nødvendigt med en styrelse, der hurtigt
kan stoppe de sundhedspersoner, der er til fare for
patientsikkerheden. Det er fuldstændigt afgørende for at bevare
det høje niveau af patientsikkerhed, vi har i Danmark.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-17 om sagen fra Svendborg Sygehus, til sundhedsministeren
Og en stærkt styrelsen forudsætter også, at styrelsen i så fald
kan føre en åben dialog og er lyttende over for de parter, der
føres tilsyn med. Og det tror jeg sådan set også er en vigtig del af
diskussionen her i kølvandet på den konkrete sag.
Styrelsen har i lyset af sagen holdt en række møder med bl.a.
Lægeforeningen og sygehusdirektører.
Og det, synes jeg, er væsentligt. For styrelsen skal også forholde
sig åbent til den kritik, der er.
Når det er sagt, så skal det ikke være sådan, at den enkelte
sundhedsperson skal straffes for forhold, der i virkeligheden kan
tilskrives manglende ressourcer eller dårlig ledelse.
Og derfor må vi holde fast ved, at regionerne – altså
arbejdsgiveren – har et klokkeklart ansvar for at sikre den
nødvendige bemanding og tilrettelægge af arbejdet. Så risikoen
for at den enkelte begår fejl begrænses mest muligt.
Og det er allerede sådan i dag, at hvis styrelsen for
patientsikkerhed vurderer, at der er fare for patientsikkerheden
– fx fordi bemandingen på en afdeling er utilstrækkelig – så vil
styrelsen behandle forholdet i organisationstilsynet. Og
eventuelt udstede et påbud til behandlingsstedet.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-17 om sagen fra Svendborg Sygehus, til sundhedsministeren
Det involverede sundhedspersonale vil således ikke blive holdt
ansvarligt for fejl og mangler, som kan skyldes mangelfuld
tilrettelæggelse fra arbejdsgiverens side.
Netop det organisatoriske tilsyn blev også løftet med den
politiske aftale, som jeg nævnte tidligere. Her blev det besluttet,
at styrelsen skulle have øget fokus på behandlingsstederne –
blandt
andet
gennem
omlægningen
til
det
proaktive,
risikobaserede tilsyn.
Og styrelsen blev i den forbindelse tilført 46 mio. kr., som blandt
andet skulle gå til oprettelsen af det proaktive, risikobaserede
tilsyn.
Svendborg-sagen har også rettet et fokus mod særligt yngres
lægers arbejdsforhold. Og organiseringen af akutområdet. Og
det er jo også noget af det, som spørgeren peger på. Og der tror
jeg, det er vigtigt, at man også tør tage den del af diskussionen.
Jeg anerkender fuldt ud, at dagligdagen for en yngre læge på et
dansk sygehus – måske især på en akutmodtagelse – er fyldt
med beslutninger, der baserer sig på et skøn, og som nogle
gange skal tages under et pres og nogle gange også et tidspres.
Jeg har derfor også stor respekt for den store indsat, som
lægerne, når de står ved fronten og tager imod patienter, yder.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-17 om sagen fra Svendborg Sygehus, til sundhedsministeren
Og jeg har stor forståelse for, at visse yngre læger ikke føler sig
tilstrækkeligt klædt på i alle situationer. Det var sådan set også
derfor, at der var et ønske med hele organiseringen af
akutmodtagelserne med rapporten og anbefalingerne tilbage fra
2007 om i højere grad at sikre, at specialerne også kom ned i
frontlinjen.
Derfor er det også vigtigt, at yngre læger ikke kommer til at stå
alene i en situation, hvor de ikke har ældre og erfarne kolleger
at trække på. Og det handler jo ikke om at stille spørgsmålstegn
ved de kompetencer, man har som yngre læge. Det handler
sådan set om, at sikre, at vores akutmodtagelser og den måde,
vi organiserer det på, er så stærk som muligt og også sikrer
nogle faglige hensyn i forhold til dem, der har lang anciennitet
og erfaring på et område og dem, som er nye og ikke har så lang
erfaring at trække på.
Til slut vil jeg gerne vende tilbage til retssagen mod lægen fra
Svendborg, som på et tidspunkt vil finde sin afslutning i
Højesteret.
Uanset hvad Højesteret måtte ende med at konkludere, vil jeg
gerne se på, om der er noget, jeg som sundhedsminister kan
gøre, for at komme de læger i møde, som åbenlyst føler sig ladt i
stikken.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-17 om sagen fra Svendborg Sygehus, til sundhedsministeren
Det håber jeg,
de arbejdsgrupper, som er iværksat, og de
initiativer, jeg har taget, vil være med til at sikre. Og jeg håber
sådan set også, at alle parter i sundhedsvæsenet kan se sig selv i
arbejdet og vil deltage aktivt i det, så vi kan finde nogle løsninger
til gavn for alle.
Tak for ordet.
Side 12