Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-12-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPENR
Sagsnr.: 1709090
Dok. nr.: 500452
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 311 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 311:
”På baggrund af artiklen ”25 år uden røntgenbeskyttelse af halsen gav kræft”, bedes
ministeren redegøre for, hvilke sikkerheds- og arbejdsmiljørelaterede regler der er
gældende for sygeplejersker, veterinærsygeplejersker og andet personale, der udfører
røntgenfotografi på dyrehospitaler og hospitaler, herunder om de samme regler gæl-
der for alle typer røntgenfotografi. Der henvises til Serviceforbundets medlemsblad,
Service nummer 2, april 2013.”
Svar:
Jeg bemærker generelt, at Sundhedsstyrelsen – efter aftale mellem mit ministerium og
Beskæftigelsesministeriet – varetager beskyttelsen af arbejdstagere på strålebeskyt-
telsesområdet, mens øvrig beskyttelse af arbejdstagere varetages af Arbejdstilsynet.
Med den nye foreslåede strålebeskyttelseslov (L 114, fremsat for Folketinget den
5. december 2017) vil Sundhedsstyrelsen også fortsat være tilsynsmyndighed på om-
rådet, og det er således ikke hensigten med forslaget at ændre i de gældende rammer
for snitfladen til Arbejdstilsynet.
Til brug for besvarelsen har mit ministerium derfor indhentet bidrag fra Sundhedssty-
relsen, som kan oplyse følgende:
”Indledningsvis bemærkes, at reglerne for veterinærsygeplejersker følger af Sundheds-
styrelsens bekendtgørelse nr. 494 af 12. september 1977 om røntgendiagnostikanlæg
til veterinært brug, og at sygeplejersker på det humane område er omfattet af Sund-
hedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998 om medicinske rønt-
genanlæg til undersøgelse af patienter. Uanset at der måtte være forskelligheder i for-
muleringer m.v. mellem de to bekendtgørelser, må dette i høj grad tilskrives den tids-
mæssige forskel i bekendtgørelsernes udstedelse. Begge bekendtgørelser er under re-
vision i forbindelse med forslag til en ny strålebeskyttelseslov, og der vil i de nye regler
ikke være gjort forskel på de to medarbejdergrupper.
Det gælder således for begge grupper, at udsættelse for stråling skal være berettiget.
I forbindelse med røntgenoptagelser er det en helt grundlæggende forudsætning, at
der ikke må være andre personer end patienten/dyret i det rum eller den del af rum-
met, hvori der forekommer stråling/spredt stråling over de godkendte minimumsni-
veauer. Kun hvor det er absolut nødvendigt, tillades der personer i rummet, og dette
under forudsætning, at disse er tilstrækkeligt instruerede og beskyttede. For den vete-
rinære anvendelse gælder således efter den gældende bekendtgørelses pkt.