Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1841277_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-01-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPRSC
Sagsnr.: 1709039
Dok. nr.: 498164
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 296 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 296:
”Ministeren
bedes i forlængelse af sin besvarelse på SUU alm. del
spørgsmål nr.
143, oplyse, hvornår og på hvilken måde repræsentanter fra Sundheds- og Ældremini-
steriet har haft kontakt med repræsentanter for tobaksindustrien siden regeringsskif-
tet i juni 2015? Herunder på hvilke niveauer i ministeriet kontakten har været, hvilke
organisationer fra tobaksindustrien kontakten har været med, hvornår kontakten er
foregået, hvilken form kontakten har haft
møder, mailkorrespondance, telefonsam-
taler eller andet
og hvilke emner, der er blevet drøftet.”
Svar:
Som jeg er oplyst, så har Sundheds- og Ældreministeriet i den nævnte periode været i
kontakt med tobaksindustrien på flere niveauer. Dette har hovedsageligt været i til-
knytning til implementeringen af artikel 15 og 16 i tobaksvaredirektivet om indførelse
af et sporings- og sikkerhedsmærkningssystem, jf. rammenotatet herom, som blev
sendt til Sundheds- og Ældreudvalget den 22. november 2017. Der har blandt andet i
den forbindelse været afholdt møder i ministeriet på kontorchefniveau med repræ-
sentanter fra industrien samt Skatteministeriet, Erhvervsministeriet og Sikkerhedssty-
relsen. Jeg modtog og besvarede også selv et brev fra Tobaksindustrien om dette
emne kort efter min tiltrædelse.
Det har i forbindelse med implementeringen af disse bestemmelser været vigtigt for
regeringen, at de hverken påførte private eller offentlige aktører byrder ud over det
nødvendige for at etablere et effektivt system i overensstemmelse med direktivet. Di-
alogen med aktører fra tobaksindustrien har således handlet om, hvordan et system
kunne indrettes så enkelt og omkostningseffektivt som muligt ikke mindst for de dan-
ske tobaksproducenter.
Tidligere Sundheds- og Ældreminister Sophie Løhde modtog også et brev fra Tobaks-
i dustrie i forbi delse ed Kræftpla IV’s udgivelse, hvor orga isatio e ytrede ø -
ske om at bistå i partnerskabet med detailhandlen om at styrke indsatsen mod salg af
tobak til mindreårige.
Derudover har flere aktører fra tobaksindustrien afgivet høringssvar til Udkast til be-
kendtgørelse om kvalitet, mærkning, alderskontrolsystem og reklame m.v. af elektro-
niske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v., Udkast til forslag til lov om tobaks-
varer mv., Udkast til bekendtgørelse om grænseværdier, sundhedsadvarsler og al-
derskontrolsystem m.v. af tobaksvarer m.v. samt Udkast til forslag til lov om elektro-
niske cigaretter m.v. Philip Morris fremsatte i den sammenhæng via mail en mulig
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om, hvornår og på hvilken måde repræsentanter fra Sundheds- og Ældreministeriet har haft kontakt med repræsentanter for tobaksindustrien siden regeringsskiftet i juni 2015, jf. besvarelse af SUU alm. del - spm. 143, til sundhedsministeren
løsning på at fremtidssikre definitionen af e-cigaretter. I forbindelse med udarbej-
delse af forslag til lov om e-cigaretter, hvor Danmark valgte at gå videre end kravene i
tobaksvaredirektivet, blev der på embedsmandsniveau afholdt interessentmøder
med industrien med formålet at se på, hvordan parterne kunne samarbejde og af-
klare spørgsmål.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Rikke Skaarup Schjødt
Side 2