Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-12-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPISH
Sagsnr.: 1708997
Dok. nr.: 497271
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 292 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 292:
”Ministeren
bedes oplyse, om Sundhedsstyrelsen har nogle definitioner for, hvornår
hørepatienter er hhv. komplicerede og uko
pli erede hørepatie ter?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som jeg henholder mig til. Sundhedsstyrelsen kan oplyse:
”Su dhedsstyrelse a tager i det følge de, at der ed egre et ”hørepatie ter”
me-
nes personer med hørenedsættelse, som kan have gavn af høreapparatbehandling.
Som udgangspunkt foretager en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme en un-
dersøgelse af patienten med hørenedsættelse, herunder høreprøver og andre sup-
plerende prøver, med henblik på at stille en diagnose med forslag til behandling. I un-
dersøgelsen inddrages ligeledes patientens sygehistorie. På baggrund heraf vurderer
speciallægen, om patienten vil have gavn af et høreapparat.
Høreapparatbehandling, herunder udredning af hørenedsættelse, kan bestå af
mange delelementer, og behandlingen varierer betydeligt fra person til person. En
kategorisering af patientgrupper er vanskelig at gennemføre, da målbart identiske
hørenedsættelser kan have varierende konsekvenser for funktionsevnen i hverdagen.
Vurdering af behovet og indikationen for høreapparatbehandling beror dels på en
konkret undersøgelse af hørenedsættelsens omfang og karakter, dels på hørenedsæt-
telsens konsekvenser i forhold til patientens aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet.
En række forhold ud over sværhedsgraden af hørenedsættelsen baseret på toneau-
diometri har betydning for, om høreapparatbehandling er indiceret. Blandt disse kan
nævnes personens egen motivation, kommunikationsbehov, hørekurvens konfigura-
tion og graden af skelnetab i ro og støj samt konsekvenserne af hørenedsættelsen i
relation til aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet.
Der findes ikke en officiel definition for, hvornår en hørenedsættelse er kompliceret
hhv. ukompliceret. I Sundhedsstyrelsens faglige vejledning om udredning og henvis-
ning af patienter med hørenedsættelse findes dog en række kriterier for, hvilke pati-
enter der bør henvises til yderligere udredning og eventuel behandling ved en audio-
logisk sygehusafdeling. Blandt andet fremgår det af den faglige vejledning, at alle pa-
tienter under 18 år, patienter med væsentligt nedsat skelneevne og patienter med