Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-12-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPISH
Sagsnr.: 1708997
Dok. nr.: 497262
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 290 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 290:
”Ministeren
bedes oplyse, hvorfor det for nuværende kun er ørelæger, der hhv. må
skylle og foretage sugning i ørene?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed
om bidrag, som jeg henholder mig til. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser:
”Styrelsen
for Patientsikkerhed kan generelt om øreskylning og sugning oplyse, at det
er behandling af situationer, hvor en øregang er tilproppet med ørevoks. Hvis øregan-
gen lukker helt til, kan personen ikke høre på det pågældende øre. Man kan på apo-
teket købe udstyr til selv at behandle tilstanden
–
både dråber til at blødgøre ørevok-
sen og en ballon til at skylle med
–
men nogle gange er det ikke nok, f.eks. hvis øre-
voksen er meget fast eller øregangen er meget snæver. Her kan der være behov for
behandling ved en sundhedsperson.
I medfør af lovbekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017 af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, § 74, stk. 2, er det forbeholdt
for læger at foretage operative indgreb, hvilket omfatter indførelse af apparatur i na-
turlige legemsåbninger. I det omfang patienten har behov for at få hjælp til skylning
eller sugning af øre, vil det derfor i udgangspunktet være en læge, der skal forestå be-
handlingen, i det omfang der indføres apparatur til skylning eller sugning i ørene.
Øreskylning varetages høj grad i almen praksis, og det er en opgave, som lægen kan
vælge at delegere til f.eks. en sygeplejerske. Det kan dog i nogle tilfælde være nød-
vendigt at få den praktiserende læge ind over, hvis der er tale om et særligt vanske-
ligt tilfælde.
Det er i udgangspunktet tilladt for alle læger at foretage behandlingen, men i nogle
tilfælde kan opgaven ikke løses i almen praksis, og patienten vil blive henvist til en
praktiserende speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme. Denne har bedre udstyr og
er mere erfaren med de vanskelige tilfælde.