Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-12-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPISH
Sagsnr.: 1708997
Dok. nr.: 497258
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 289 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 289:
”Ministeren
bedes oplyse, om Sundheds- og Ældreministeriet har haft drøftelser med
Danske Regioner vedr. planlægningen på høreområdet, og hvilke aftaler man i givet
fald har indgået?”
Svar:
Ministeriet er løbende i dialog med Danske Regioner om tilrettelæggelsen og organi-
seringen af opgaverne i sundhedsvæsenet.
Som opfølgning på evalueringen af høreapparatområdet, som ministeriet offentlig-
gjorde i foråret 2017, har ministeriet bl.a. drøftet ventetiderne til offentlig høreappa-
ratbehandling med Danske Regioner. Danske Regioner har i den forbindelse oplyst, at
regionerne løbende videndeler på høreapparatområdet med henblik på at lære af
hinandens erfaringer, herunder om initiativer til at nedbringe ventelisterne. Danske
Regioner har den 13. november 2017 (dateret den 6. november 2017) som opfølg-
ning på drøftelserne sendt en status til ministeriet om, hvordan regionerne arbejder
med at nedbringe ventetiderne. Dokumentet er sendt til Folketingets Sundheds- og
Ældreudvalg til orientering.
Ministeriet har derudover aftalt med Danske Regioner, at informationsindsatsen om
frit valg på høreapparatområdet styrkes, og at Danske Regioner i samarbejde med
Sundhedsstyrelsen opdaterer det eksisterende informationsmateriale på området.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Ida Stube Holst