Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. oktober 2017
Besvarelse af spørgsmål 27 alm. del stillet af udvalget den 10. oktober
efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange lovpligtige tilsynsbesøg Sik-
kerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet årligt har aflagt detailhandlen
de seneste fem år i forbindelse med kontrol af tobaksvarer. Ministeren
bedes endvidere oplyse, hvad Sikkerhedsstyrelsen i dag kontrollerer på
disse tilsynsbesøg?
Svar:
Sikkerhedsstyrelsen, der hører under Erhvervsministeriet, er kontrolmyn-
dighed på tobaksområdet. Sikkerhedsstyrelsen har oplyst mig følgende:
”Sikkerhedsstyrelsen
fører kontrol med overholdelsen af reglerne i lov nr.
608 af 7. juni 2016 om lov om tobaksvarer mv. Sikkerhedsstyrelsen mod-
tog kontrolopgaven i regi af lov om tobaksvarer mv., og har siden lovens
ikrafttrædelse den 9. juni 2016 ført kontrol med tobaksområdet. Inden
Sikkerhedsstyrelsen modtog kontrolopgaven, var der ikke lovpligtige til-
syn på tobaksområdet.
Fra den 21. maj 2017 til 1. oktober 2017 har Sikkerhedsstyrelsen foretaget
545 tilsyn af tobaksvarer i detailhandlen.
På tilsynsbesøg kontrollerer Sikkerhedsstyrelsen i dag følgende elemen-
ter:
1) At tobaksvarerne er korrekt indberettet til Sikkerhedsstyrelsen;
2) At tobaksvarerne overholder kravene om mærkning og påført
sundhedsadvarsler fastsat af Sundhedsstyrelsen;
3) At der ikke sælges tobaksvarer med ulovlige ingredienser, fx farve
i røg;
4) At butikken skilter med at tobaksvarer kun sælges til personer
over 18 år;
5) At der ikke sælges snus.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk