Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSEL
Koordineret med:
Sagsnr.: 1709129
Dok. nr.: 500908
Dato: 12-12-2017
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Åbent samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 30. november 2017
Ulighed i behandling af leukæmipatienter
Samrådsspørgsmål EX (Stillet efter ønske fra Flemming Møller
Mortensen (S))
Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer regeringen agter
at tage for at komme den ulighed i behandlingen af leukæmi til
livs, som betyder, at mennesker med en kort eller mellemlang
uddannelse ikke får samme behandling og dermed heller ikke i
samme grad overlever deres kræftsygdom, som mennesker med
en lang uddannelse.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om ulighed i behandlingen af leukæmi, til sundhedsministeren
Tak for det meget relevante spørgsmål.
Det er noget, vi i høj grad skal have fokus på.
Ulighed i sundhed er noget, vi som rig velfærdsstat ikke kan
vende det blinde øje til, men bliver nødt til at tage alvorligt.
Jeg vil samtidig slå fast, at det er utrolig vigtigt, at vi holder
tungen lige i munden, når vi taler om årsagerne til ulighed for at
sikre, at vi griber ind de rigtige steder.
Anledningen til dette samråd er offentliggørelsen af
forskningsresultater fra Aarhus Universitet, som bl.a. peger på,
at højtuddannede patienter med leukæmi oftere overlever
sygdommen end kortuddannede, samt at højtuddannede
dobbelt så ofte får tilbudt stamcelletransplantation som
kortuddannede.
I den mediedækning, der har været af denne sag, antydes det, at
det er lægerne, der bevidst forskelsbehandler patienterne, fordi
de har en lavere uddannelse. Ud fra de oplysninger, jeg har
modtaget, er der dog ikke noget, der tyder på, at det forholder
sig sådan.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om ulighed i behandlingen af leukæmi, til sundhedsministeren
Jeg har stort tillid til, at vores klinikere gør deres ypperste for
altid at tilbyde patienterne den behandling, som de forventes at
få den bedste effekt af – uanset uddannelsesniveau og social
status. Klinikerne tager udgangspunkt i den enkelte patient og
vil patienterne det bedste.
Når vi taler stamcelle-behandling, som er en gennemgribende
og omfattende behandling med risiko for svære komplikationer,
er det vigtigt at være opmærksom på, at patienterne ikke har de
samme forudsætninger for at klare behandlingen. Fx fordi de
har andre kroniske sygdomme eller har svært ved at kunne følge
en behandling, som kræver så punktligt indtag af medicin og
opmærksomhed på symptomer på bivirkninger mv., som
stamcellebehandling gør.
Desværre er det sådan, at kortuddannede oftere har flere
kroniske sygdomme end højtuddannede, og derfor - på grund af
deres samlede sygdomsbillede - vil have svært ved at klare
behandlingen. Ikke på grund af leukæmien, men på grund af
tilstødende sygdomme, som gør behandlingen vanskelig.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om ulighed i behandlingen af leukæmi, til sundhedsministeren
Dykker man lidt ned i forskningsresultaterne om
sammenhængen mellem bl.a. økonomi, uddannelse mv. og
dødelighed blandt patienter med leukæmi, viser tallene, at der
er flere nuancer i diskussionen om ulighed, end
pressedækningen efterlader indtrykket af.
Ministeriet har anmodet Sundhedsstyrelsen om at gennemgå
undersøgelsen, og styrelsen peger bl.a. på, at:
- Leukæmipatienter, som får en stamcelletransplantation,
er typisk patienter, som tilsyneladende er kræftfri efter
kemobehandling, og som man mistænker har stor risiko
for tilbagefald.
- Der er samtidig stor risiko forbundet med transplantation,
og hvis patienten har flere andre kroniske sygdomme,
eller hvis patienten hidtil har været ustabil i fremmøde til
behandlinger mv., vil risikoen ved at tilbyde behandlingen
ofte være for stor.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om ulighed i behandlingen af leukæmi, til sundhedsministeren
- Det er således ikke patientens uddannelsesniveau, der er
afgørende for behandlingstilbuddet, men patientens
komorbiditet – altså hvor mange sygdomme patienten har
- og vurderingen af, om patienten er i stand til at klare og
følge behandlingen.
- Nogle patienter får transplantation allerede
i forbindelse
med den første behandling.
Resultaterne viser, at der godt
nok er flere højtuddannede end kortuddannede, der
transplanteres (fordi de bedre kan tåle det). Men de viser
også, at der ikke er forskel i overlevelsen mellem de højt-
og kortuddannede, der faktisk får en transplantation i
forbindelse med primærbehandlingen.
- Hos de patienter, som først får transplantation
i
forbindelse med tilbagefald af kræftsygdommen,
er der til
gengæld en lige stor andel af højt- og kortuddannede, der
får transplantation. Men her viser resultaterne, at der er
en overdødelighed for de kortuddannede.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om ulighed i behandlingen af leukæmi, til sundhedsministeren
Lægerne tilbyder færre patienter stamcellebehandling i
forbindelse med deres primærbehandling, fordi risikoen ved
stamcelletransplantation vægtes for høj. Når patienterne
derimod har fået tilbagefald, er det meget alvorligt, og her er
der derfor flere patienter, som bliver tilbudt behandlingen.
Der spørges også til, hvilke initiativer regeringen agter at tage
for at komme ulighed i behandling af leukæmi til livs. Her tror
jeg det er vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på leukæmi, men på et
generelt opgør med social ulighed i sundhed. Her vil jeg nævne
initiativer, som dels forebygger, at der er social slagside i, hvem
der får flere kroniske sygdomme, dels sikrer at vi støtter
patienterne i at få lige muligheder for at få effekt af den
behandling, som vi kan tilbyde.
Desværre er det sådan i dag, at sandsynligheden for at have
flere kroniske sygdomme er større hos kortuddannede end hos
højtuddannede.
Derfor er der en stor opgave i at understøtte, at børn - uanset
social baggrund - får samme muligheder og rammer for at få et
sundt voksenliv.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om ulighed i behandlingen af leukæmi, til sundhedsministeren
Den differentierede indsats på forebyggelsesområdet er vigtig,
fordi vi ved, at der er social ulighed, når det kommer til en
række risikofaktorer for sygdom og død.
For regeringen er det derfor vigtigt, at forebyggelsesindsatserne
målrettes, så den sociale ulighed i sundhed bliver mindre. Det
har bl.a. været vigtigt for mig som sundhedsminister både i
forhold til initiativer på rygeområdet, udmøntning af
diabeteshandlingsplanen samt på en række andre områder. Hvis
vi ser på Sundhedsstyrelsens rygeforebyggelseskampagne, som i
øjeblikket kører på sociale medier, har fokus været at nå ud til
de grupper af unge, som har været svære at ramme ved andre
forebyggelsestiltag.
Den tidlige forebyggende indsats skal gavne de kommende
generationer – men det hjælper ikke de mennesker, som i dag
allerede har udviklet flere former for kroniske sygdomme.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om ulighed i behandlingen af leukæmi, til sundhedsministeren
Det er fx de patienter, som i dag ikke kan tåle at få
stamcellebehandlingen, eller som vil have svært ved at følge
behandlingen så tæt, som det kræves for, at det er forsvarligt at
tilbyde den. Stamcelletransplantation er en gennemgribende
behandling, der medfører risiko for svære komplikationer,
herunder død, har mange bivirkninger, og kræver tæt kontrol og
behandling i mange år. Det er derfor afgørende, at patienten er i
stand til vedholdende at møde til aftalte kontroller og reagere
hurtigt på selv svage tegn på komplikationer.
Derfor skal vi gøre noget andet for at øge mulighederne for, at
disse patienter i højere grad vil kunne modtage behandlingen.
Det kræver en individuel og differentieret indsats, som tager
højde for, hvad den enkelte har ressourcer til, og som støtter
patienten i at følge behandlingen.
En differentieret indsats kan ikke kompensere for, at mange
mennesker har flere kroniske sygdomme, som kan gøre dem for
syge til at klare behandlingen rent fysisk. Det er en af
udfordringerne på området.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om ulighed i behandlingen af leukæmi, til sundhedsministeren
Men en differentieret indsats kan hjælpe de patienter, som har
et helbred, der kan klare behandlingen, men som umiddelbart
har svært ved at følge de restriktioner, som behandlingen
kræver.
Det kan fx være ved at tilbyde mere individualiseret information
og omsorg, kommunikere med patienten ”i øjenhøjde”, så
patienten forstår det, der bliver sagt og informere patienten og
evt. oversætte de begreber, der er komplekse, så det er helt
tydeligt, hvilke symptomer, der skal reageres på, så evt.
komplikationer kan afværges i tide.
Med Kræftplan IV er der afsat 2,2 mia. kr. i 2017-2020, hvor
pengene bl.a. går til udvikling af beslutningsstøtteværktøjer,
individualiserede kræftpakkeforløb, indførelse patientansvarlig
læge mv. Det er initiativer, som i højere grad skal sætte os i
stand til at se på den enkelte patient og være med til at
individualisere behandlingen, så behandlingen tager
udgangspunkt i de udfordringer, der kan opstå i den enkelte
patients behandlingsforløb.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om ulighed i behandlingen af leukæmi, til sundhedsministeren
Derudover foregår der allerede mange initiativer i de enkelte
regioner og kommuner, som skal sikre en individuel og målrettet
behandling. Fx i form af individuelt tilrettelægt
rehabiliteringsforløb for diabetespatienter, aktiv patientstøtte
mv.
Heldigvis er det også sådan, at udviklingen i anvendelsen af nye
behandlingsprincipper for leukæmipatienter er under rivende
udvikling i Danmark – herunder også udviklingen i viden, som
potentielt kan udvide muligheden for stamcelletransplantation
til flere patientgrupper.
Det korte svar på dit spørgsmål Flemming Møller Mortensen er
altså:
- Vi skal fortsat forske i, hvordan vi identificerer de
patienter, som potentielt har gavn af en given behandling
– og vi skal blive bedre til at tilbyde individuel hjælp til
patienterne, så flere måske kan komme succesfuldt
igennem et krævende behandlingsforløb.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om ulighed i behandlingen af leukæmi, til sundhedsministeren
- På lang sigt skal vi arbejde for at forebygge, at der er
færre borgere, som har komplicerede sygdomme, som
vanskeliggør behandlingen.
- Og så skal vi glæde os over, at der allerede er udsigt til, at
flere patienter potentielt kan få gavn af behandlingen
fremover.
Side 11