Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-12-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPENR
Sagsnr.: 1709246
Dok. nr.: 505027
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 260 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 260:
”Ministeren bedes oplyse, om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at speciallæge-
klinikker har udviklet sig til pengemaskiner, og at lægerne årligt kan hive udbytter i mil-
lionklassen ud af deres klinikker for sundhedsydelser, de leverer til det offentlige.”
Svar:
Jeg kan indledningsvis henvise til min besvarelse af spørgsmål 235. Jeg kan således kon-
statere, at indtjeningen ved de få udvalgte klinikker i den artikel, som nævnes i spørgs-
mål 235, ikke er repræsentativ for speciallægepraksis som helhed.
Men som spørgeren også selv påpeger, så er der jo netop tale om læger, som opnår en
bestemt indtjening ved at levere sundhedsydelser til det offentlige. Og som den
nyvalgte regionsrådsformand for Region Midtjylland også påpeger i den artikel, som er
nævnt i spørgsmål 235, så er der en direkte sammenhæng mellem antallet af behand-
lede patienter og omsætning.
En betydelig omsætning i speciallægepraksis kan derfor afspejle, at det for regionen er
billigere at udføre opgaven hos speciallægerne end i sygehusregi, og her kan jeg kun
bifalde, at regionerne benytter muligheden for at få mere sundhed for penge ved at
gøre brug af kapaciteten i speciallægepraksis.
Jeg bemærker i øvrigt, at der i medfør af speciallægeoverenskomsten eksisterer knæk-
grænser for omsætningen i næsten alle praksisspecialer. Honorarer, som i et år over-
stiger den fastlagte knækgrænse, reduceres her med 40 pct., og der er således skabt
sikkerhed for, at eventuelle stordriftsfordele i speciallægepraksis kommer regionerne
til gode i form af en lavere betaling til speciallægen pr. patient.
Og endelig bemærker jeg, at overenskomstområdet for praktiserende speciallæger
som helhed er underlagt en økonomisk ramme, aktuelt på ca. 3,2 mia. kr. årligt. Hvis
de årlige udgifter overskrider den aftalte ramme, så vil der her ske en nedsættelse af
honorarerne, som svarer til overskridelsen.
Regionerne bør selvfølgelig løbende sikre, at speciallægernes honorarer er rimelige i
forhold til de behandlingsopgaver, som de løfter for sundhedsvæsenet. Jeg kan dog