Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1840289_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-12-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPENR
Sagsnr.: 1709246
Dok. nr.: 505038
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 262 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 262:
”Ministeren
bedes oplyse, hvad ministerens holdning er til, at der ifølge professor i
økonomistyring ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet Per Nikolaj
Bukh skabes en skæv incitamentsstruktur, når det er klart mere attraktivt for nyuddan-
nede speciallæger at arbejde i den private sektor frem for at søge beskæftigelse som
spe iallæger på sygehusene, jf. artiklen ”Læger
tjener mere end tre millioner kroner på
et år” fra Uge revet A4.”
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 235. Det fremgår således heraf, at den
gennemsnitlige forskel mellem indtjeningen i speciallægepraksis og lønnen i sygehus-
regi er væsentligt lavere end de forskelle, som er nævnt i artiklen med udgangspunkt i
de mest indtjenende klinikker.
Og i forhold til incitamentsstrukturen mellem den offentlige og private sektor bemær-
ker jeg, at der ikke er fri nedsættelsesret som praktiserende speciallæge med yder-
nummer. Det er således den enkelte region, som via praksisplanlægningen beslutter,
om der f.eks. skal ske nynedsættelser af yderligere speciallæger.
Og en region kan i den forbindelse beslutte
hvilket flere regioner også har gjort
at
bestemte opgaver slet ikke skal løses i speciallægepraksis, men derimod i sygehusregi.
Endelig bemærker jeg, at praktiserende speciallæger er private erhvervsdrivende, som
er 100 pct. ydelseshonorerede. Der er således ikke
modsat ansættelse i f.eks. syge-
husregi
nogen garanti for en minimumsindtjening, og speciallægen har også selv an-
svaret for investering i lokaler, apparaturer m.v. for at kunne drive en praksis.
Der bør selvfølgelig i overenskomstregi være fokus på, at afregningen er rimelig i for-
hold til de behandlingsopgaver, som speciallægerne løfter for sundhedsvæsenet. Jeg
kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af spørgsmål 260 i forhold til de øko-
nomiske styringsmekanismer, som er indarbejdet i speciallægeoverenskomsten.
Men i lyset af, at praktiserende speciallæger er private erhvervsdrivende
og med det
ansvar og de risici, som følger heraf
så kan jeg ikke genkende, at der skulle være en
skæv incitamentsstruktur for læger ift. en karriere i hhv. det private og offentlige.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om ministerens holdning til, at der ifølge professor i økonomistyring ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh skabes en skæv incitamentsstruktur, når det er klart mere attraktivt for nyuddannede speciallæger at arbejde i den private sektor frem for at søge beskæftigelse som speciallæger på sygehusene, til sundhedsministeren
I øvrigt er størstedelen af de 38 lægelige specialer i Danmark slet ikke er repræsenteret
i speciallægepraksis, og en sammenligning mellem vilkårene praksis og sygehusregi vil
derfor heller ikke være relevant for mange læger.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Emil N. Rasmussen
Side 2