Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1840171_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-12-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPTBF
Sagsnr.: 1709074
Dok. nr.: 499593
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 258 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 258:
”I doku e tare ”Hvorfor slog du or og far ihjel?” bragt på DR udtaler lede de
overlæge Faranah Harees ved Psykiatrisk Center Risskov følge
de ”For at blive i dlagt
mod ens vilje, så skal man til stadighed enten være sindssyg eller i en tilstand som
kan sidestilles med det, og så skal man også opfylde kriterierne for at være enten far-
lig for sig selv eller andre. Og det skal være sådan en umiddelbar fare, der skal være.
Så hvis patienten forlanger sig udskrevet, og ikke opfylder de kriterier, så er vi nødt til
at udskrive patienten. Også selvom vi måske ikke synes, det er det mest hensigts-
æssige.” Mi istere bedes uddybe regler e på o rådet,
herunder muligheden for
tvang under henvisning til psykiatrilovens paragraf 5, stk. 1. Ministeren bedes samti-
dig oplyse, om man med henvisningen til psykiatrilovens paragraf 5, stk. 2 kan op-
hæve tvang iværksat på baggrund af paragraf 5, stk. 1.”
Svar:
Det følger af psykiatriloven, at under særlige skærpede omstændigheder kan en pati-
ent tvangsindlægges eller tvangstilbageholdes på psykiatrisk afdeling. Det er efter
psykiatrilovens § 5 en hovedbetingelse for iværksættelse af sådan tvangsforanstalt-
ning, at patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der kan ligestilles her-
med. Herudover er det i medfør af bestemmelsen en betingelse, at det vil være ufor-
svarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, idet
1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden
ellers vil blive væsentlig forringet, eller
2) patienten frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller an-
dre.
Bestemmelsens krav om, at det skal være uforsvarligt ikke at frihedsberøve patienten
med henblik på behandling, betyder, at det skal overvejes, om andre foranstaltninger
end frihedsberøvelse er egnede til at sikre, at den modvillige patient får den nødven-
dige behandling. Det er et krav, at tvangsindlæggelsen eller tvangstilbageholdelsen
sker med et behandlingssigte.
Angående behandlingskriteriet i psykiatrilovens § 5, nr. 1, skal behandlingsbehovet
være så presserende, at hensynets til den enkeltes ret til selvbestemmelse og respek-
ten for den personlige frihed må vige herfor.
Farlighedskriteriet i psykiatrilovens § 5, nr. 2, kræver en vis kvalificeret og aktuel fare
for andre eller for alvorlig selvskade. Dette indebærer, at en mulig
men fjern og uvis
risiko for, at en fare vil indtræffe, ikke kan begrunde en tvangsindlæggelse eller
tvangstilbageholdelse. Modsat vil eksempelvis direkte og aktuelle trusler om vold,
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om uddybning af reglerne for indlæggelse imod ens vilje, herunder muligheden for tvang under henvisning til psykiatrilovens paragraf 5, stk. 1, til sundhedsministeren
brandstiftelse m.v. være omfattet af bestemmelsen. Kravet til, at tvangsindlæggelse
eller tvangstilbageholdelse skal ske med et behandlingssigte, betyder endvidere, at
der skal være et akut behov for psykiatrisk behandling, og at der ved sådan behand-
ling skønnes at være udsigt til at afhjælpe den pågældende farlighed.
Forudsat at patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der må sidestilles
hermed, kan frihedsberøvelse efter psykiatrilovens § 5 kun finde sted, såfremt enten
behandlingskriteriet i bestemmelsens nr. 1, eller farlighedskriteriet i bestemmelsens
nr. 2, er opfyldt. Begge kriterier kan dog godt være opfyldt på samme tid. Således er
der intet til hinder for, at en tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse, der i før-
ste omgang er begrundet i et presserende behov for behandling efter § 5, nr. 1, fort-
sætter med yderligere henvisning til, at patienten opfylder farlighedskriteriet i § 5, nr.
2.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Tina Buus Funder
Side 2