Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1851939_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-02-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMTK
Sagsnr.: 1708956
Dok. nr.: 497423
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 251 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Peter Kofod Poulsen (DF).
Spørgsmål nr. 251:
Ministeren bedes oplyse, hvordan myndighederne evaluerer på uacceptable sager i
ambulanceberedskabet med det formål at minimere eventuelle fejl og negative ople-
velser for patienterne, f.eks. patienter fra Sønderjylland.”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet Danske Regioner
om bidrag.
Danske Regioner har oplyst følgende:
”Regionerne
arbejder løbende med at udvikle kvaliteten af ambulanceberedskabet.
Kvalitetsudviklingen sker med en lang række metoder, herunder evaluering og op-
følgning på patientklager og patienterstatningssager, behandling af utilsigtede hæn-
delser samt gennemførelse af journalaudit og patienttilfredshedsundersøgelser.
Når en region bliver bekendt med et uhensigtsmæssigt præhospitalt patientforløb,
via en klage, en rapporteret utilsigtet hændelse eller ad anden vej, foretages en grun-
dig gennemgang af hændelsesforløbet. Dette sker med henblik på at afklare årsager
til eventuel fejlhåndtering af patienten samt for at uddrage læring af hændelsen for
at undgå, at fejlen sker igen. Hvis der er tale om en fejl, som regionens eksterne am-
bulanceleverandør er ansvarlig for, inddrages ambulanceleverandøren i udredningen
af forløbet, ligesom ambulanceleverandøren har et ansvar for at sikre, at der drages
læring af forløbet i egen organisation.
Hvordan der evalueres og følges op afhænger af den konkrete sag. Overordnet er der
forskel på, om det drejer sig om en sundhedsfaglig klage eller en serviceklage. Ser-
viceklager behandles af regionen selv, hvorimod klager, der handler om sundhedsfag-
lige forhold, behandles i Styrelsen for Patientsikkerhed.
I forhold til den konkrete sag og patienter fra Sønderjylland generelt, henviser Danske
Regioner til Region Syddanmark.”
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners bidrag, idet jeg samtidigt henviser til den
samtidige besvarelse af spørgsmål 250.
Jeg kan herudover oplyse, at det overordnede mål med at rapportere utilsigtede
hændelser er at forbedre patientsikkerheden og understøtte en sikkerhedskultur i
sundhedsvæsenet, hvor man lærer af de fejl, der bliver begået. Hensigten er, at viden
om utilsigtede hændelser kan bruges til at undgå lignende situationer i fremtiden til
gavn for den næste patient. Siden 1. januar 2004 har sundhedspersoner på offentlige
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 251: MFU spm. om, hvordan myndighederne evaluerer på uacceptable sager i ambulanceberedskabet med det formål at minimere eventuelle fejl og negative oplevelser for patienterne, til sundhedsministeren
sygehuse haft pligt til at rapportere utilsigtede hændelser. Ordningen blev udvidet i
september 2010, så den også omfatter praksissektoren, apotekersektoren, det
præhospitale område og den kommunale sundhedssektor. Patienter og pårørende
har kunnet rapportere på frivillig basis siden 1. september 2011.
Rapporteringsordningen er fortrolig og ikke-sanktionerende. Det betyder bl.a., at vi-
den om rapportøren kun må gives videre til få udvalgte personer, som arbejder med
patientsikkerhed i den region, kommune eller lignende, hvor hændelsen er blevet
rapporteret, og at hændelserne anonymiseres, inden de afsluttes og sendes til Styrel-
sen for Patientsikkerhed. Formålet er at skabe tillid til ordningen og tilskynde, at
hændelser bliver rapporteret, så der drages læring af forebyggelige fejl.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Tove Kjeldsen
Side 2