Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-11-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPALBR
Sagsnr.: 1707296
Dok. nr.: 477451
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 25 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 25:
”Ministeren
bedes i forlængelse af besvarelse den 26. sep. 2017 af samrådsspm. om
manglen på neurologer på danske sygehuse, jf. samrådsspm EL, redegøre for, hvor-
dan Slagelse Sygehus har eller vil håndtere udfordringerne med manglende special-
faglige kompetencer og bemanding inden for neurologi, der bl.a. medførte, at myn-
dighederne i juni 2017 gav sygehuset påbud om at modtage og behandle akutte pati-
enter på neurologiske afdeling.
”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet om bidrag fra Sty-
relsen for Patientsikkerhed, som oplyser følgende:
”Påbuddet
Styrelsen for Patientsikkerhed skal indledningsvist bemærke, at vi går ud fra at der er
en skrivefejl i spørgsmålet, således
at der skulle have stået: ’…gav sygehuset påbud
om at
ikke
modtage og behandle visse grupper af akutte patienter på neurologiske
afdeling’.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at styrelsen den 29. juni 2017 gav et påbud
til Slagelse Sygehus med følgende ordlyd:
Styrelsen for Patientsikkerhed påbyder Slagelse Sygehus fuldstændigt at indstille mod-
tagelse og behandling af akutte patienter indenfor nedenstående udvalgte patientka-
tegorier fra hele det nuværende optageområde i akutmodtagelsen på Slagelse Syge-
hus og på medicinsk afdeling 3, neurologisk afsnit, Slagelse Sygehus, og at disse pati-
entgrupper i stedet hele døgnet alle ugens dage skal visiteres direkte til neurologisk
afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde med henblik på akut modtagelse,
færdigudredning og de første få døgns behandling. Det drejer sig om følgende patien-
ter med symptomer, der er forenelig med diagnoserne:
Obs apopleksi og TCI
Obs subarachnoidal blødning
Obs polyradikulitis
Obs epilepsi samt ophobede epileptiske anfald
Kun i helt særlige situationer kan ovenstående patienter modtages primært ved Sla-
gelse Sygehus. En modtagelse kan ske, hvis den enkelte patient er i en samtidig livs-
truende tilstand af anden art, hvor kørselsafstanden kan blive afgørende for patien-