Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1845097_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-01-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSSNI
Sagsnr.: 1708835
Dok. nr.: 517343
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 247 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 247:
”Mi istere bedes ko
e tere rapporte fra det britiske parla e t ”Mi dful atio
UK”. Der he vises til: http://the i dful essi itiative.org.uk/i ages/reports/Mi dful-
ness-APPG-Report_Mindful-Nation-UK_Oct2015.pdf”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Rapporten
Mindful Nation UK er udformet af gruppen the Mindfulness All-Party Par-
liamentary Group i oktober 2015. Gruppen består af medlemmer fra forskellige par-
tier, og formandsskabet er delt mellem Tim Loughton fra partiet Conservative og
Chris Ruane fra partiet Labour. Gruppen har ønsket at undersøge, hvilke potentialer
mindfulness rummer indenfor en række sektorer, som gruppen oplever, står overfor
forskellige former for udfordringer (sundhed, uddannelse, beskæftigelse og kriminal-
forsorgen). Eksempelvis fremhæver de de seneste års stigning i psykiske diagnoser
som en udfordring for sundhedsområdet.
Rapportens indhold og formål
Rapporten er som sådan ikke en videnskabelig rapport, men mere et politisk indlæg,
der gennemgår, hvad mindfulness indebærer, hvilken rolle mindfulness kan spille for
sundhed, uddannelse, beskæftigelse og kriminalforsorgen samt hvilken evidens, der
ligger til grund for relevansen af mindfulness i de nævnte sektorer.
Formålet med rapporten er at udbrede interessen for mindfulness og dens potentia-
ler samt advokere for, at mindfulness-baserede tilbud skal gøres mere tilgængelige i
Storbritannien.
Mindfulness i sundhedssektoren
I nedenstående fokuseres der på, hvilken rolle mindfulness ifølge the Mindfulness All-
Party Parliamentary Group kan spille på sundhedsområdet.
I forbindelse med stigning i psykiatriske diagnoser og den forringede mentale sund-
hed anbefaler the Mindfulness All-Party Parliamentary Group mindfulness som én af
de mest lovende forebyggende interventioner.
Der gives i rapporten følgende anbefalinger til implementering på sundhedsområdet i
Storbritannien:
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om kommentar til rapporten fra det britiske parlament Mindful nation UK, til sundhedsministeren
1845097_0002.png
At Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi (herefter MBCT) skal gøres lettere til-
gængeligt end på nuværende tidspunkt for de mennesker, der oplever tilba-
gevendende depression
Tilgængeligheden af MBCT skal i særdeleshed øges hos mennesker, der ikke
ønsker at tage deres antidepressive medicin, eller som lever med en langva-
rig fysisk sygdom
Der skal afsættes midler til at uddanne MBCT-undervisere
National Institute for Health and Care Excellence (herefter NICE) skal under-
søge effekterne af mindfulness-baserede indsatser hos mennesker med kro-
niske smerter, irritabel tyktarm og kræft.
MBCT har siden 2004 været anbefalet som behandlingsform til mennesker med tilba-
gevendende depression af NICE. Dog fremhæver the Mindfulness All-Party Parliamen-
tary Group, at på trods af NICEs anbefaling, er tilbud om MBCT begrænset mange ste-
der i landet.
Sundhedsstyrelsens vurdering af rapporten Mindful Nation UK, herunder mindfulness
som forebyggende intervention
Sundhedsstyrelsen vurderer samlet set, at der er tale om en rapport, der fornuftigt
fremhæver mindfulness som forebyggende initiativ og konkretiserer anbefalinger for
mindfulness inden for sundhed, uddannelse, beskæftigelse og kriminalforsorgen. An-
befalingerne baserer sig på blandt andet høringer fra eksperter i mindfulness og ek-
sperter på de respektive områder.
Rapporten beskriver, at der er god evidens for mindfulness som forebyggende inter-
vention, specielt hos den målgruppe, der oplever tilbagevendende depression. En
nærmere vurdering af rapportens konklusioner, herunder deres overførbarhed til en
dansk kontekst vil kræve yderligere afprøvninger, undersøgelser og kortlægning af
danske indsatser og erfaringer.
Afslutningsvis skal det pointeres, at Sundhedsstyrelsen i overensstemmelse med rap-
portens konklusioner vurderer, at ingen tiltag og tilgange kan stå alene, når det drejer
sig om mental sundhed, men skal suppleres af anden evidensbaseret behandling og
tiltag.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Søs Schack Nielsen
Side 2