SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om Danmark har en strategi for, hvordan vi kan udrydde hepatitis C, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 17-01-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPBIWI

Sagsnr.: 1708827

Dok. nr.: 493789

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. november 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 242 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 242:

”Ministeren bedes redegøre for, hvad vi i Danmark gør i forhold til forebyggelse

af hepatitis C, herunder i forhold til f.eks. risikoen for smitterisiko i stofindtagelses-

rum.”

Svar:

Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet anmo-

det om bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har den 20. december 2017

oplyst følgende, som jeg henholder mig til:

”Siden 1980’ernme har der været iværksat effektive forebyggende tiltag ift. varmebe-

handling af blodprodukter, screening af donorblod og organdonerer, forebyggelse af

stikuheld m.v., som har elimineret risikoen for hepatitis C infektion ifm. behandlinger

i sundhedsvæsenet.

Effektive indsatser er desuden blevet indført for personale med særlig erhvervsbetin-

get risiko, herunder sundheds- og laboratoriepersonale, personer med renovations-

og kloakarbejde, eller som arbejder med rengøring på udsatte steder, personale på

døgninstitutioner og i fængsler samt politi- og redningspersonale. Sundhedsstyrelsen

udsendte i 2013 en vejledning om forebyggelse af blodbåren smitte, diagnostik og

håndtering i sundhedsvæsenet og på andre arbejdspladser, der præciserer styrelsens

anbefalinger og krav i den forbindelse.

I modsætning til smitsom leverbetændelse (hepatitis) af typerne A, B og E, findes der

ikke godkendte og markedsførte vacciner til forebyggelse af hepatitis C. En række po-

tentielle vaccinekandidater er under afprøvning, men der forventes ikke at være

bredt tilgængelige vacciner mod hepatitis C i den nærmeste fremtid.

Vedr. indsatsen overfor intravenøse stofbrugere, er hovedfokus i den primære og se-

kundære forebyggelsesindsats at reducere misbruget, særligt blandt unge, idet det vi-

des, at de fleste intravenøse stofbrugere smittes med hepatitis C meget tidligt efter

deres debut med intravenøst stofmisbrug, og en tidligt indsættende forebyggelse

blandt unge vil derfor have en betydelig folkesundhedsmæssig gevinst.

Sundhedsstyrelsen udsendte i 2013 en række forebyggelsespakker med anbefalinger

til de kommunale forebyggelsesindsatser. Formålet med forebyggelsespakken om

stoffer er at understøtte kommunernes arbejde med at forebygge brug af euforise-

rende stoffer, særligt blandt unge. Pakken fokuserer på primær og sekundær forebyg-

gelse af stofmisbrug, herunder at forebygge debut af brug af stoffer blandt alle unge

samt at opspore og forebygge fortsat brug af stoffer blandt unge i risiko for at udvikle

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om Danmark har en strategi for, hvordan vi kan udrydde hepatitis C, til sundhedsministeren

et regelmæssigt stofmisbrug. Det er Sundhedsstyrelsens indtryk, at kommunerne ge-

nerelt har arbejdet godt med at implementere forebyggelsespakkerne.

Centralt i forebyggelsen af smitte med hepatitis C er også at opspore og behandle in-

travenøse stofbrugere med kronisk hepatitis C, både mhp. tertiær forebyggelse af

sygdomsudvikling hos de pågældende gennem antiviral behandling m.v, men også for

at reducere det generelle smittetryk i risikogrupperne.

Sundhedsstyrelsen udsendte i 2007 en national handlingsplan til forebyggelse af he-

patitis C blandt stofbrugere, som bl.a. tog udgangspunkt i satspuljeaftalerne for 2004

og 2006, og de indsatser, der var prioriteret deri. Handlingsplanen anbefalede bl.a. en

styrket kommunal indsats med generelt styrket information på området, og mere

specifikt ved at alle stofbrugere ved indskrivning i behandling tilbydes blodprøvetest

for hepatitis A, B og C samt hiv, og at denne screening, afhængig af smitte- og vacci-

nationsstatus, gentages løbende. De lægelige opgaver i den forbindelse er præciseret

i 2017 i Sundhedsstyrelsens vejledning til læger, der behandler opioidafhængige pa-

tienter med substitutionsmedicin.

Den primære forebyggelsesindsats er et kommunalt ansvar, og i de senere årtier har

der desuden været betydeligt fokus på reduktion af smitte med hepatitis C og andre

blodbårne infektioner forårsaget af deling af urene kanyler og sprøjter blandt intrave-

nøse stofbrugere. En række kommuner på tværs af landet har således ordninger med

uddeling af gratis kanyler og sprøjter til målgruppen. Disse ordninger kan være orga-

niseret forskelligt, bl.a. ved uddeling via lokale apoteker, i automater, i såkaldte ka-

nylebusser eller via lokale væresteder, varmestuer, misbrugscentre m.v. Nogle kom-

muner har også afprøvet ordninger med brug af hævekort, magnetkort m.v. til brug

for udlevering og afhentning fra automater, aflåste toiletter m.v. Flere kommuner har

desuden indført ’bytteordninger’, hvor stofbrugerne skal indlevere brugte kanyler og

sprøjter for at få udleveret nye, hvorved man også reducerer risikoen for stikuheld

ved efterladte brugte sprøjter og kanyler på offentlige steder.

I bl.a. Københavns Kommune har der i de senere år været en række projekter med

stofindtagelsesrum (også kaldet fixerum, sundhedsrum, brugerrum m.v.), hvor intra-

venøse stofbrugere under overvågning af sundhedsfagligt eller socialpædagogisk per-

sonale kan indtage medbragte stoffer. Der har også været projekter med stofindta-

gelsesrum, såkaldte ’fixelancer’. Sigtet med sådanne stofindtagelsesrum er både at

sikre, at den intravenøse stofindtagelse sker under hygiejniske forhold, herunder med

brug af sterile engangssprøjter og –kanyler, samt at forebygge sygelighed og dødelig-

hed som følge af overdosis.

Tilsvarende stofindtagelsesrum er etableret i en række andre lande, herunder Spa-

nien, Schweiz, Holland, Tyskland, Norge, Canada og Australien.

Som et af de største sådanne stofindtagelsesrum i verden åbnede Københavns Kom-

mune i august 2016 stofindtagelsesrummet ’H17’ ved Halmtorvet på Vesterbro i Kø-

benhavn. På H17 kan stofbrugere indtage medbragte stoffer, modtage sundhedspleje

og blive hjulpet med at skabe kontakt til behandlingssystemet, socialrådgivere eller

myndighed. Brugerne af H17 kan være anonyme og behøver ikke at opgive navn eller

cpr-nummer.

Stofindtagelsesrummet H17 er døgnåbent og indrettet med ti rygepladser og seks

injektionspladser, hvor der altid er sygeplejersker til stede til at overvåge, at brugerne

Side 2

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om Danmark har en strategi for, hvordan vi kan udrydde hepatitis C, til sundhedsministeren

indtager stoffet på en forsvarlig måde, og som samtidig kan træde til ved farlige situa-

tioner og give førstehjælp fx ved risiko for overdosis.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Birgitta Winkler

Side 3