Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1810099_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-10-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPALBR
Sagsnr.: 1707295
Dok. nr.: 455295
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 24 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 24:
”Ministeren
bedes i forlængelse af besvarelse den 26. sep. 2017 af samrådsspm. om
manglen på neurologer på danske sygehuse, jf. samrådsspm EL, redegøre for, om der
er bevilliget midler til regionerne i forhold til at opbygge den fornødne kapacitet in-
den for neurologi og i bekræftende fald oplyse, hvordan disse midler er blevet ud-
møntet i de enkelte regioner.”
Svar:
Den 1. oktober 2016 blev udrednings- og behandlingsretten styrket. Det betyder, at
patienter nu har ret til at blive udredt på et af de private sygehuse eller klinikker, som
regionsrådene har indgået aftale med, hvis regionen ikke kan tilbyde udredning inden
for 30 dage. Tilsvarende giver behandlingsretten patienter ret til udvidet frit sygehus-
valg ved mere end 30 dages ventetid på behandling.
Med finansloven for 2016 blev den daværende Venstre-regering og aftalepartierne
enige om at afsætte 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt fra 2017 til hurtig udred-
ning og behandling i somatikken og psykiatrien.
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Danske Regioner. Dan-
ske Regioner oplyser:
”Sundheds-
og Ældreministeriet har bedt Danske Regioner om at besvare, hvorvidt
det er muligt at opgøre eventuelle midler, der er bevilget til regionerne ift. at op-
bygge den fornødne kapacitet inden for neurologien. Og i bekræftende fald redegøre
for udmøntningen af midlerne i de enkelte regioner.
Danske Regioner mener ikke, at det er muligt at udskille midler specifikt øremærket
neurologien i de samlede midler, der er givet til regionerne til øget udrednings- og
behandlingskapacitet. Det er således heller ikke muligt at lave en redegørelse for ud-
ø t i ge på regio s iveau.”
Jeg kan henholde mig til udtalelserne fra Danske Regioner, idet jeg dog må under-
strege, at det generelt er min forventning, at regionerne som ansvarlige for sygehus-
driften fordeler midlerne til udredning og behandling på en hensigtsmæssig måde.
Jeg kan også sige, at regeringen er opmærksom på det neurologiske område generelt.
Regeringen og satspuljepartierne blev fx med satspuljeaftalen for 2016-2019 enige
om at afsætte i alt 470 mio. kr. til udmøntning af konkrete initiativer på baggrund af
den nationale demenshandlingsplan 2025.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om der er bevilliget midler til regionerne i forhold til at opbygge den fornødne kapacitet inden for neurologi, til sundhedsministeren
I februar 2017 indgik regeringen og alle Folketingets partier en aftale om bedre læge-
dækning. Det følger af aftalen, at der omkring årsskiftet 2017/2018 skal gøres status
for parternes implementering af Lægedækningsudvalgets anbefalinger til bedre læge-
dækning. I forbindelse med denne status er der mulighed for at sætte ekstra fokus på
nogle af de specialer, som har særlige udfordringer. Her mener jeg, at det vil være op-
lagt at se nærmere på det neurologiske speciale.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Alberte Rodskjer
Side 2