Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1846094_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-01-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPBIWI
Sagsnr.: 1708827
Dok. nr.: 503614
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 237 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 237:
”Ministeren
bedes redegøre for den australske model i forhold til bekæmpelse
af hepatitis C.”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet anmo-
det om bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har den 20. december 2017
bl.a. oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”Den
australske regering udsendte i 2014 sin fjerde nationale strategi for hepatitis C,
’Fourth
National Hepatitis C Strategy 2014–2017’,
so bl.a. havde so
ålsæt i g at
reducere forekomsten af nye tilfælde af hepatitis C med 50 %. Strategien har fokus på
at øge adgangen til og brugen af sterile nåle og sprøjter blandt intravenøse stofbru-
gere, samt at øge opsporing af hepatitis C blandt risikogrupper og at sikre bedre be-
handling. Strategien fremhæver desuden behovet for øget information og afstigmati-
sering, og som noget nyt peger den på at flytte behandlingstilbud fra specialiserede
centre til primær sektor for at sikre tilgængelighed.
Inden for rammen af denne strategi udmeldte den australske regering i december
2015, at man havde afsat 1 mia. australske dollars (AUD) (ca. 5 mia. DKK, red.) over
femårs-perioden 2016-2020 til at udvide behandlingstilbuddet for mennesker smittet
med hepatitis C. Beslutningen skete efter indstilling fra Pharmaceutical Benefits Advi-
sory Committee (PBAC), der i sin rolle svarer til Medicinstilskudsnævnet i Danmark.
Med bevillingen blev det pr. 1. marts 2016 sikret, at en bred vifte af lægemidler, og
kombinationer af lægemidler, herunder de nyere og meget effektive direkte virkende
antivirale midler (DAA), gøres tilgængelige for mennesker smittet med hepatitis C un-
der det australske Pharmaceutical Benefits Scheme (PBS).”
Sundhedsstyrelsen har endvidere oplyst følgende:
”Konkrete
behandlingstilbud følger kliniske retningslinjer….. Retningslinjerne anbefa-
ler bl.a., at DAA skal overvejes hos alle med kronisk hepatitis C, under hensyntagen til
bl.a. virustype, tilstedeværelsen af bindevævsomdannelse af levervævet (fibrose/cir-
rhose, ’skru pelever’), påvirket leverfu ktio , tidligere sygehistorie, a de sa tidig
lidelse m.v.
En nylig opgørelse fra forskere ved Kirby Institute under University of New South
Wales fra juli 2017 viser, at den beskrevne strategi har medført en betydelig udvi-
delse af antallet af personer med kronisk hepatitis C, der behandles med DAA, og at
denne udvikling særligt er sket fra 2016 og frem. Rapporten anslår, at ud af ca.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om redegørelse for den australske model i forhold til bekæmpelse af hepatitis C, til sundhedsministeren
227.310 personer med kronisk hepatitis C infektion havde ca. 32.400 sv.t. 14 % op-
startet behandling med DAA i perioden marts til december 2016. Generelt var 62 % af
DAA-behandlingerne varetaget af specialister i infektionsmedicin og mave-tarm me-
dicin, men over perioden steg andelen af DAA-behandlingerne, der blev varetaget af
alment praktiserende læge, fra 8 % til 31 %. Andelen af behandlede patienter i 2016
varierede på tværs af delstater fra 10 % til 23 %.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Birgitta Winkler
Side 2