Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPKAHC
Koordineret med:
Sagsnr.: 1705470
Dok. nr.: 492306
Dato: 01-12-2017
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Samråd D-E d. 28. november 2017, lokale 2-080 Kl. 15-16.30]
Samrådsspørgsmål D og E vedr. udvalg om det nære og
sammenhængende sundhedsvæsen
Tak for spørgsmålet, som også, netop som samrådsspørgeren
siger, er en god mulighed for også at få sat fokus netop på det
nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og hvad det
betyder.
Jeg vil tillade mig at besvare de to spørgsmål i forlængelse af
hinanden, og så selvfølgelig uddybe de spørgsmål, der er.
Udbygningen af det nære sundhedsvæsen og sammenhængen i
vores samlede sundhedsvæsen optager mig nemlig rigtig meget.
Et velfungerende nært sundhedsvæsen er for mig at se
fuldstændig afgørende for, at vi kan fastholde et stærkt og
bæredygtigt sundhedsvæsen i årene fremover.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/11-17 om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
Og det følger sådan set også naturligt af den store udbygning, vi
laver af moderne sygehuse, at vi også styrker det nære
sundhedsvæsen i takt med, at nogle af sygehusstrukturerne
rykker længere væk fra, hvor folk bor.
Jeg vil starte med at svare på den del, der handler om de
udfordringer, vi står over for i dag og i de kommende år, som jeg
tror, vi vist efterhånden kender allesammen.
Vi bliver flere og flere ældre. I 2030 vil der være 250.000 flere
danskere over 75 år end i 2017.
Det er de store årgange fra efterkrigsårene, der de næste 10-20
år vil være blandt de ældste generationer i vores samfund.
Og samtidig ved vi også, og heldigvis for det, at vi lever længere
og længere.
Det er der flere årsager til, men der er ingen tvivl om, at det er
hjulpet på vej af en fokuseret indsats mod en øget specialisering
på sygehusene.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/11-17 om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
Og så har en fantastisk teknologisk og videnskabelig udvikling
givet os nye og bedre behandlingsmuligheder. Vi er med andre
ord blevet dygtigere til at behandle livstruende sygdomme.
I 2001-2003 var andelen, der var i live efter fem år efter en
kræftdiagnose fx på 50 pct.
Og her fra 2010-2014 var samme tal 58 pct. for mænd og 61 pct.
for kvinder.
Ældre borgere har generelt et større behov for forskellige
sundheds- og plejeydelser end yngre borgere. Og så har ældre
borgere tit mere komplicerede kontakter i sundhedsvæsenet,
som spørgeren også lidt er inde på i forhold til nogle af vores
borgere med mere komplekse behandlingsforløb.
Nogle af vores ældre borgere lider oftere end den yngre del af
befolkningen af kroniske sygdomme. Vi ser derfor også en
stigning i borgere med kroniske sygdomme. Faktisk vil der være
op mod 60 pct. flere borgere med visse kroniske sygdomme i
tiden frem mod 2025.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/11-17 om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
Og tit er det ikke bare én, men flere kroniske sygdomme, som
spørgeren også indikerer. I befolkningen generelt har ca. 20 pct.
multisygdom, og for borgere over 65 år, drejer det sig om
næsten halvdelen.
Derudover er der desværre alt for mange, der bliver ramt af
psykisk sygdom. Og alt for mange børn og unge får en dårlig
start på livet blandt andet på grund af dårlig mental sundhed.
De grupper jeg har nævnt: ældre patienter, patienter med
kroniske sygdomme (og multisygdom) og patienter med
psykiske lidelser, oplever ofte komplekse forløb på tværs af
sektorer.
Det er derfor også præcis de patientgrupper, der bliver hårdest
ramt, når sammenhængen og kvaliteten ikke er god nok.
Og det var jo sådan set også noget af det, der var grundlaget for
blandt andet udvalgsarbejdet, også at være med til at sikre en
bedre behandling for nogle af de patientgrupper.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/11-17 om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
For at svare på anden del af det første samrådsspørgsmål, så er
det fuldstændig afgørende for mig, at patienter aldrig må
opleve, at kassetænkning begrænser deres bedring eller bliver
styrende i deres behandlingsforløb.
Vi har fx set, at børn med diabetes ikke har kunnet få en
glukosemåler, fordi regionen og kommunen ikke har kunnet
blive enige om, hvem der skal betale. Det er under alt kritik, og
hvis vi kigger på nogle af de konkrete anbefalinger, er det jo
også der, hvor der blandt andet er en anbefaling til at ændre på
reglerne.
Helt konkret i forhold til børn og unge med diabetes, så gør vi
også her og nu i fællesskab noget i forbindelse med den nye
diabeteshandlingsplan, hvor vi også har taget hånd om det.
Og det synes jeg også er et meget godt udtryk for det her
spørgsmål omkring, hvordan følger man op på anbefalingerne.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/11-17 om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
Nogle af anbefalingerne følger man jo ikke kun op på én gang.
Nogle af anbefalingerne kommer vi til at følge op på af flere
omgange, fordi der nogle gange skal flere initiativer til, hvor
noget er sat i gang, og andet vil blive sat i gang, eller er ved at
blive sat i gang.
Der må ikke være forskel på kvaliteten af den behandling, man
modtager alt efter, om det er regionen eller kommunen, der
leverer den, eller alt efter hvor i landet man bor.
Derfor er der i høj grad behov for at se på, hvordan hele
sundhedsvæsenet i højere grad kan tilrettelægge behandlingen
og plejen som samlede forløb ud fra patientens individuelle
ressourcer og behov. Og gå sammen på tværs af regioner og
kommuner om de gode løsninger.
Det er blandt andet, og heldigvis for det, noget af det vi ser
mange steder i landet.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/11-17 om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
Hvis man kigger mod eksempelvis Tønder, så kan man der se,
hvordan man har smeltet Region Syddanmarks skadeklinik og
daghospital sammen med Tønder Kommunes sygeplejeklinik og
akutfunktion. Formålet er helt enkelt at skabe en større
sammenhæng mellem forebyggelse, behandling og
rehabilitering og at bryde de grænser ned, der i dag opdeler
sundhedsvæsenet siloer.
Det er sådan nogle løsninger, vi skal have bredt ud til hele
landet, og hvor vi også konkret vil følge op på i forhold til regler
og juraen omkring det, hvordan vi også kan sikre, at det kan ske.
Det leder mig til den del af samrådsspørgsmål EB, i forhold til
hvordan regeringen har tænkt sig at følge op på udvalget om det
nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Vi mødtes til en teknisk gennemgang dagen efter udvalget
havde afrapporteret i juni måned, og jeg lagde ikke skjul på, at
jeg gerne havde set, at der havde været et større
ambitionsniveau i forhold til nogle af de anbefalinger, udvalget
var kommet med.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/11-17 om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
Ikke fordi, der ikke er tale om gode og væsentlige
tilkendegivelser - men fordi der netop primært er tale om
tilkendegivelser, der desværre hverken er særlig konkrete eller
på nogle af områderne måske strækker langt nok.
Også dermed sagt, at der er elementer, hvor der skal følges op
af flere omgange.
Men der er en række af udvalgets mest konkrete tiltag, som jeg
allerede har sagt, at jeg vil gå videre med. Det har jeg både sagt,
da jeg modtog anbefalingerne, og det har jeg også fortalt
udvalget.
Et af de punkter, det er, at et enigt udvalg pegede på, at der
skulle udformes en specialuddannelse til sygeplejerskerne
målrettet kommunerne og almen praksis.
Det var en af de anbefalinger, jeg sådan set allerede satte strøm
til, så at sige, tilbage i februar måned, fordi det på det tidspunkt,
hvor vi gav arbejdsgruppen længere tid til at arbejde med de
øvrige anbefalinger, var tydeligt, at der var fuld enighed på det
område.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/11-17 om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
1834205_0009.png
Derfor bad jeg allerede i februar måned Sundhedsstyrelsen om
at gå i gang med at udforme en sådan uddannelse. Og det
arbejde er i gang.
Formålet med uddannelsen og de nye specialuddannede
sygeplejersker det er, at de skal være en slags faglige fyrtårne,
som skal kunne aflaste lægerne i forhold til fx varetagelsen af
kroniske patienter i almen praksis, at de skal kunne styrke
kompetencerne i hjemmesygeplejen i kommunerne.
Uddannelsen er et af de initiativer, jeg håber vil være med til at
bidrage til at styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, såvel
som være med til at skabe bedre sammenhæng.
Så anbefalede udvalget blandt andet også, at de nyvalgte
kommunalbestyrelser og regionsråd skulle have mere tid, når de
skulle udarbejde nye sundhedsaftaler.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/11-17 om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
Inden sommerferien kom jeg med en melding om, at jeg synes,
det er en god idé. Så aftalerne ikke ender som tunge,
administrative aftaler frem for det værdifulde
samarbejdsværktøj, som de er tænkt som.
Jeg sagde også, at jeg godt kan se det fornuftige i, at ændringen
af kadencen, i forhold til, hvornår de skulle aflevere, så man
kunne se på, hvordan sundhedsaftalerne både kan gøres mindre
bureaukratiske og mere politisk forpligtende.
De nye og mere politisk forpligtende sundhedsaftaler, jeg tror,
at jeg tidligere i udvalget har kaldt dem sundhedsaftalerne 2.0,
de skal være med til at styrke samarbejdet på tværs af regioner,
kommuner og almen praksis.
Det er også blevet meldt ud, og Sundhedsstyrelsen er lige nu
sammen med relevante aktører i gang med at kigge på det
faglige arbejde, der skal ligge til grund for de nye
sundhedsaftaler.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/11-17 om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
Der har blandt andet været afholdt to workshops her senest i
november måned og efter planen, skal den nye bekendtgørelse
og vejledning være færdig lige i starten af det nye år, og når de
nye kommunalbestyrelser og regionsråd også tager fat og er
klar, så kommer der også en politisk dialog omkring, hvilke
initiativer, der også skal være forankret der.
På vores tekniske gennemgang nævnte jeg også, at regeringen
vil følge op på anbefalingerne med et udspil på området.
Og som statsministerens sagde i sin åbningstale, vil det ske i
indeværende forhandlingsår.
Jeg har i pressen tidligere på efteråret løftet lidt af sløret for,
hvor det er, vi ser sundhedsvæsenet bevæge sig hen i forhold til
opgaveudflytning og i forhold til den vision vi har for fremtidens
sundhedsvæsen. Og at vi i højere grad ser et sundhedsvæsen,
der skal møde os dér, hvor vi lever vores liv – nemlig tættere på
hjemmet. Patienter skal ikke rejse langt til sygehuset, hvis
behandlingen af samme kvalitet kan foregå derhjemme eller hos
den praktiserende læge eller i et kommunalt sundhedshus.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/11-17 om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
Det indgår sådan set også som nogle af pejlemærkerne i forhold
til den aftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti om
udfasning af 2 pct. kravet i relation til også at kigge på den her
opbygning af vores sundhedsvæsen og sammenhængen mellem
det nære sundhedsvæsen og vores specialiserede
sundhedsvæsen.
Der skal ske en betydelig udflytning ud til de praktiserende
læger og kommunerne, og det kan fx være den kommunale
hjemmesygepleje eller med en udgående funktion fra
sygehuset, der hjælper en borger med antibiotikabehandling i
hjemmet. Noget vi kan se kan lade sig gøre i nogle regioner, men
desværre ikke kan lade sig gøre i andre regioner. Hvis man skal
tage et konkret eksempel.
Og jeg ser også, at de praktiserende læger skal have ansvaret for
en stor del af den kronikerbehandling, der i dag foregår på
ambulatorier på sygehusene.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/11-17 om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det
kræver store forandringer i vores sundhedsvæsen. Og det
kræver også, at vi får gjort det nære sundhedsvæsen ordentlig
rustet til opgaven. Og dermed også en af de anbefalinger, der
kom fra udvalget i forhold til, hvordan kvaliteten i de
kommunale sundhedstilbud kan styrkes og ensartes, og hvordan
vi også vil følge op på det.
Mange kommuner løser i dag med stor succes en række
opgaver, der tidligere blev løst på sygehusene. Men der er en
meget, meget stor variation i kvaliteten på tværs af
kommunerne og i øvrigt også på tværs af almen praksis.
Det er noget af det, som vi helt konkret sidder og kigger på,
hvordan vi får sikret et kvalitetsløft i det nære og
sammenhængende også jævnfør anbefalingerne fra udvalget.
For det andet så skal kvaliteten i almen praksis styrkes. Og vi skal
også have bedre indblik i kvaliteten, så vi kan lære af de bedste.
De praktiserende læger skal i højere grad organisere sig i
bæredygtige enheder med flere læger og med andet
sundhedsfagligt personale, der kan aflaste lægerne.
Side 13
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/11-17 om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
Og det er den nye overenskomst for almen praksis, som bekendt
kom på plads i september og blev endelig godkendt sidste
måned, også et rigtig godt første skridt i forhold til at være med
til at understøtte. Blandt andet ved at lægerne kommer til at
løfte en større del af den kronikerbehandling, som i dag foregår
på sygehusene.
Så er det klart, at sygehusenes rolle fortsat er afgørende.
Sygehusene skal også fremover have en endnu mere udadvendt
rolle, hvor de rådgiver både kommuner og almen praksis, og står
klar med specialistkompetencer, når der er behov for det. Og
det er også noget af det, som regeringen også vil have med, når
vi kommer med vores bud på, hvordan vi helt konkret vil følge
op på anbefalingerne fra udvalget. Såvel som vores større
initiativ i relation til styring, som jo også indbefatter den
sammenhængende styring fra det specialiserede
sundhedsvæsen og ud til borgere via almen praksis og via de
kommunale sundhedstilbud.
Side 14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/11-17 om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
Og det vil vi, som statsministeren også sagde i sin åbningstale, i
løbet af det kommende folketingsår, præsentere et større udspil
til også, hvordan vi kan flytte flere opgaver til det nære
sundhedsvæsen.
Side 15