Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-01-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPENS
Sagsnr.: 1708607
Dok. nr.: 511504
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 217 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 217:
”Ministeren
bedes oplyse, hvilke regler der er for assisteret reproduktion, herunder
mulighed for fertilitetsbehandling og ægsorteringsbehandling for beslægtede perso-
ner i de andre EU-lande samt Norge og New Zealand sammenlignet med reglerne i
Danmark. Der henvises til bilag 25 og 76.
”
Svar:
Til brug for besvarelse har jeg anmodet om bidrag fra samtlige EU-lande, Norge og
New Zealand med ønske om oplysning af, hvorvidt der er fastsat nationale regler for
fertilitetsbehandling, herunder ægsortering, for beslægtede personer. Anmodningen
er blevet sendt til en række nationale eksperter i de pågældende lande.
Følgende lande har fremsendt bidrag om deres nationale regler for fertilitetsbehand-
ling, som jeg kan henholde mig til: Norge, New Zealand, Østrig, Sverige, Malta, Let-
land, Storbritannien, Holland, Tyskland, Finland og Spanien.
Norge, Østrig, Sverige, Letland, Holland, Tyskland, Finland, Malta og Spanien oplyser,
at de ikke har nationale regler, der specifikt forbyder behandling med assisteret re-
produktion mellem beslægtede personer. Ingen af de pågældende lande oplyser, at
indgåelse af fætter-kusine ægteskaber ikke er tilladt efter de nationale regler.
Storbritannien har oplyst, at britiske fertilitetsklinikker skal følge retningslinjer, som
er fastsat af Human Fertilisation and Embryology (HFEA). Heri bestemmes det, at en
klinik ikke må blande kønsceller mellem tæt beslægtede personer:
-
-
-
-
-
bedstefar og barnebarn/bedstemor og barnebarn
far og datter/mor og søn
bror og søster/halvbror og halvsøster
onkel og niece/tante og nevø
onkel og halv-niece/tante og halv-nevø
Det oplyses, at der ikke er fastsat regler, om donation eller behandling af personer,
der er beslægtede i anden sammenhæng.
New Zealand har oplyst, at den rådgivende komité om assisteret reproduktionstekno-
logi (ACART) i deres vejledning anbefaler, at der ikke give tilladelse til donation af
kønsceller, hvor barnet vil være et resultat af hhv. befrugtning af æg og sæd, der
stammer fra forælder og deres barn samt bedsteforælder og deres barnebarn.