Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-12-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPJJJ
Sagsnr.: 1708579
Dok. nr.: 498032
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 207 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 207:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange overbelægningsdage der i alt var i
1. kvartal af 2016 på samtlige medicinske afdelinger i Danmark som helhed,
opgjort både efter den hidtidige regnemetode for overbelægning og den ændrede
regnemetode, som en medarbejder i Sundhedsdatastyrelsen på baggrund
af en misforståelse i marts 2016 ifølge ministerens forklaring egenhændigt
implementerede uden at informere nogen om det? ”
Svar:
Der er indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen til besvarelse af spørgsmålet. Bi-
draget findes vedlagt som bilag 1 i denne besvarelse. Foruden 1. kvartal 2016 vil
3.kvartal 2017 samt 2. kvartal 2015 også fremgå af bilaget, da der spørges til disse to
perioder i SUU hhv. alm. del spm. 208 og 209.
Der gøres opmærksom på, at de tre perioder i bilaget ikke nødvendigvis afspejler en
udvikling fra 2015 til 2017, da der er tale om forskellige kvartaler som kan afvige fra
hinanden pga. sæsonudsving. Eksempelvis vil den generelle belægningen samt antal-
let af overbelægningsdage typisk være højere om vinteren.
Det bemærkes endvidere, at belægningsopgørelserne skal tages med forbehold. Me-
toden kan ikke umiddelbart anvendes til at opgøre, hvorvidt der i en situation med
spidsbelastning har været patienter, der har ligget på gangen, eller om patienterne
har været stuvet samme på en stue.
Opgørelserne af den nye metode for belægningsdata fra 1. januar 2014 har således
vist, at datakvaliteten er udfordret bl.a. pga. uensartede fortolkninger vedr. definitio-
nen af sengekapaciteten. Sammenligninger og summering på tværs af enheder skal
derfor foretages med store forbehold.
Det bemærkes endvidere, at Sundhedsdatastyrelsen har anført følgende i bidraget.
””Antal dage med overbelægning” beregnes ud fra belægningsgraden. Belægnings-
graden er en brøk, som i den anvendte kode bliver afrundet til nærmeste heltal. Når
”Antal dage med overbelægning på over 100%” beregnes, tælles således antallet af
dage med belægningsgrad større end eller lig med 100,5% (tærskelværdien). I forhold
til en beregning med en tærskelværdi på stringent 100% uden afrunding, har dette
imidlertid ingen betydning for resultaterne i tabellen. Dette skyldes, at der på lands-
plan kun er fem afdelinger, hvor denne forskel mellem 100% og 100,5% har betyd-
ning, og ingen af disse afdelinger indgår i ovenstående beregninger”
./.