Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1836874_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-12-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPJJJ
Sagsnr.: 1708579
Dok. nr.: 498032
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 207 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 207:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange overbelægningsdage der i alt var i
1. kvartal af 2016 på samtlige medicinske afdelinger i Danmark som helhed,
opgjort både efter den hidtidige regnemetode for overbelægning og den ændrede
regnemetode, som en medarbejder i Sundhedsdatastyrelsen på baggrund
af en misforståelse i marts 2016 ifølge ministerens forklaring egenhændigt
implementerede uden at informere nogen om det? ”
Svar:
Der er indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen til besvarelse af spørgsmålet. Bi-
draget findes vedlagt som bilag 1 i denne besvarelse. Foruden 1. kvartal 2016 vil
3.kvartal 2017 samt 2. kvartal 2015 også fremgå af bilaget, da der spørges til disse to
perioder i SUU hhv. alm. del spm. 208 og 209.
Der gøres opmærksom på, at de tre perioder i bilaget ikke nødvendigvis afspejler en
udvikling fra 2015 til 2017, da der er tale om forskellige kvartaler som kan afvige fra
hinanden pga. sæsonudsving. Eksempelvis vil den generelle belægningen samt antal-
let af overbelægningsdage typisk være højere om vinteren.
Det bemærkes endvidere, at belægningsopgørelserne skal tages med forbehold. Me-
toden kan ikke umiddelbart anvendes til at opgøre, hvorvidt der i en situation med
spidsbelastning har været patienter, der har ligget på gangen, eller om patienterne
har været stuvet samme på en stue.
Opgørelserne af den nye metode for belægningsdata fra 1. januar 2014 har således
vist, at datakvaliteten er udfordret bl.a. pga. uensartede fortolkninger vedr. definitio-
nen af sengekapaciteten. Sammenligninger og summering på tværs af enheder skal
derfor foretages med store forbehold.
Det bemærkes endvidere, at Sundhedsdatastyrelsen har anført følgende i bidraget.
””Antal dage med overbelægning” beregnes ud fra belægningsgraden. Belægnings-
graden er en brøk, som i den anvendte kode bliver afrundet til nærmeste heltal. Når
”Antal dage med overbelægning på over 100%” beregnes, tælles således antallet af
dage med belægningsgrad større end eller lig med 100,5% (tærskelværdien). I forhold
til en beregning med en tærskelværdi på stringent 100% uden afrunding, har dette
imidlertid ingen betydning for resultaterne i tabellen. Dette skyldes, at der på lands-
plan kun er fem afdelinger, hvor denne forskel mellem 100% og 100,5% har betyd-
ning, og ingen af disse afdelinger indgår i ovenstående beregninger”
./.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om redegørelse for, hvor mange overbelægningsdage der i alt var i 3. kvartal af 2017 på samtlige medicinske afdelinger i Danmark som helhed, til sundhedsministeren
Sundhedsdatastyrelsen oplyser endvidere om de fem afdelinger, hvor tærskelvær-
dien på 100,5 pct. kan have betydning, men ikke indgår i bidraget:
”Fire af de fem afdelinger ligger i Region Syddanmark, som ikke indgår i beregnin-
gerne. Den sidste afdeling er Neurologisk Klinik, N på Rigshospitalet (også en medi-
cinsk afdeling), hvor der en enkelt dag i april 2017 har været 267 senge og 268 patien-
ter. Da opgørelsen for 2017 kun gælder 3. kvartal, indgår denne afdeling derfor heller
ikke i beregningerne.”
Jeg har medio december oversendt et notat om eftersyn af de bagvedliggende pro-
grammer til beregning af belægningsindikatorerne til Folketingets Sundheds- og Æl-
dreudvalg. Jeg har i den forbindelse bedt Sundhedsdatastyrelsen om at implementere
en tærskelværdi på 100 pct. uden afrunding.
Henset til ønsket om at få besvarelser af spørgsmålene oversendt før samrådet den
19. december, besvarer jeg hermed spørgsmål nr. 207-209 (Alm. del) inden ændrin-
gerne er implementeret i de bagvedliggende programmer, da Sundhedsdatastyrelsen
oplyser, at dette ikke har betydning for resultaterne i de vedlagte tabeller.
På baggrund af eftersynet mener jeg, at der kan gøres mere for at minimere risikoen
for fejl. Der er behov for mere formelle strukturer, som i højere grad kvalitetssikrer
statistikker og opgørelser, og sikrer, at der bliver kommunikeret klart om revisioner
og ændringer af opgørelsesmetoder, og det vil jeg uddybe på samrådene den 19. de-
cember 2017.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Jakob Jans Johansen
Side 2