Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1811309_0001.png
Folketinget
Sundheds- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
1. november 2017
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Krestina Kilsholm Jør-
gensen
Sagsnr.: 2017-0032/37-0004
Dok.:
543211
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (Alm. del), som Folketingets
Sundheds- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 5. oktober
2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Aagaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorledes det er muligt for Retslægerådet at udtale sig om behovet for en tvangsfiksering i et konkret tilfælde, uden at rådet foretager en bevisvurdering, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorledes det er muligt for
Retslægerådet at udtale sig om behovet for en tvangsfiksering i
et konkret tilfælde, uden at rådet foretager en bevisvurdering?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Retslægerådet, der har oplyst følgende:
”Retslægerådet
afgiver sin udtalelse på baggrund af de stillede spørgs-
mål, der typisk angår, om der er tale om en lægeligt indiceret tvangs-
fiksering. Afgørende for, om en konkret tvangsfiksering er lægeligt
indiceret i et givent tidsrum, er oftest, at der foreligger en nærliggende
fare for, at den pågældende udsætter sig selv eller andre for at lide
skade på legeme eller helbred, og at tvangsfiksering er nødvendig for
at afværge denne fare.
Retslægerådets udtalelse afgives på baggrund af en samlet vurdering
af risikoen for voldelig adfærd ud fra de i sagen foreliggende oplys-
ninger i de lægelige akter, herunder patientens adfærd umiddelbart
forud for fikseringen samt patientens tilstand i fikseringsperioden.
Retslægerådet anser det ikke som sin opgave at tage stilling til den
bevismæssige værdi af sagens oplysninger eller at vurdere, hvorvidt
en konkret tvangsfiksering i øvrigt opfylder andre, herunder formelle,
krav i lovgivningen. Retslægerådet tager alene stilling til, hvorvidt en
konkret tvangsfiksering har været nødvendig, når de foreliggende op-
lysninger i sagen lægges til grund.”
2