Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-12-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPJBJ
Sagsnr.: 1708452
Dok. nr.: 482974
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 176 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 176:
”Ministeren
bedes oplyse, om regeringens foreslåede genoptræningsgaranti vil om-
fatte både somatiske patienter efter en operation og patienter med en hjerneskade?”
Svar:
Regeringens forslag om at indføre en ret til at vælge genoptræning hos en privat leve-
randør, hvis det offentlige ikke kan tilbyde genoptræning inden for syv dage efter ud-
skrivning fra sygehuset, omhandler alle borgere, der på baggrund af et lægefagligt be-
grundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus modtager en genop-
træningsplan til genoptræning i kommunalt regi.
Sundhedslovens bestemmelser om genoptræning efter udskrivning fra sygehus om-
fatter alle patienter uanset diagnose og alder, der på udskrivningstidspunktet har et
lægefagligt begrundet behov for genoptræning, der relaterer sig til den aktuelle syge-
huskontakt. Således vil patienter med hjerneskade, der udskrives med en genoptræ-
ningsplan, være omfattet af den foreslåede rettighed på nøjagtig samme måde som
øvrige patientgrupper.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Jens Bjerg Johansen