Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-12-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPENR
Sagsnr.: 1708944
Dok. nr.: 495643
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 164 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 164:
”Ministeren
bedes kommentere bilag 73 samt oplyse, hvordan man i sådan en situation
sikre den bedste behandling for borgeren.”
Svar:
Jeg kan forstå på det nævnte bilag 73, at der i forhold til patientens sygdom er overve-
jelser om at gennemføre et potentielt ganske omfattende tandlægeligt kirurgisk ind-
greb, og at der samtidig er flere tandlæger, som vurderer
–
af hensyn til patientens
helbred
–
at det ikke vil være fagligt forsvarligt at gennemføre netop denne behandling
i deres egen private praksis.
En tandlæge kan frasige sig at foretage en behandling hvis tandlægen vurderer, at be-
handlingen er for vanskelig og ligger uden for tandlægens eget kompetenceområde.
En almen praktiserende tandlæge har mulighed for at henvise patienten til en privat-
praktiserende specialtandlæge i tand-, mund- og kæbe-kirurgi eller til en tand-, mund
og kæbekirurgisk afdeling på et sygehus. Uanset omfanget af det kirurgiske indgreb og
patientens almentilstand vil patienten kunne få den efter vurdering nødvendige be-
handling enten i praksis eller på sygehus.
I det konkrete tilfælde vil jeg derfor anbefale, at patienten igen tager kontakt til egen
tandlæge med henblik på at få en henvisning til specialtandlægepraksis eller til syge-
hus. Jeg kan også anbefale at patienten tager kontakt til en patientvejleder i vedkom-
mendes hjemregion for at få vejledning om mulige behandlingsmuligheder i sygehus-
regi.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Emil N. Rasmussen