Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1824082_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Koordineret med:
Sagsnr.: 1707382
Dok. nr.: 459648
Dato: 24-10-2017
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Sundhedsudvalget den 7. november 2017 kl. 16.30]
Besvarelse af samrådsspørgsmål P om arbejdsmiljø og
kvalitet i patientbehandlingen
Samrådsspørgsmål P
Ministeren bedes i forlængelse af en række tilsynsrapporter fra
Arbejdstilsynet, bl.a. offentliggjort i JydskeVestkysten den 7.
september 2017, og forlydender om stress på Holbæk Sygehus,
jf. bl.a. artiklen ”Holbæk Sygehus vakler af stress” bragt på sn.dk
den 6. oktober 2017, redegør for, om ministeren mener, at der
er en sammenhæng mellem godt arbejdsmiljø på sygehusene og
god patientbehandling? Ministeren bedes endvidere redegøre
for, om Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regionerne har
undersøgt, om arbejdsmiljøproblemerne på nogen måde har
påvirket kvaliteten i behandlingen over tid f.eks. over de sidste
par år, hvor der har været kritik af arbejdsmiljøet på en række
sygehusafdelinger?
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/11-17 om arbejdsmiljø på danske sygehuse, til sundhedsministeren
1824082_0002.png
Svar:
Tak for spørgsmålet, som drejer sig om arbejdsmiljøet på
sygehusene og kvalitet i patientbehandlingen.
Det er bestemt ikke første gang, vi skal drøfte dette tema, og det
er der også god grund til, fordi det er noget, vi skal have fokus
på, og det har der også været både under tidligere
sundhedsministre fra mit eget parti og under sundhedsministre
fra andre partier.
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti tidligere på
efteråret aftalt at suspendere produktivitetskravet for 2018, og
de to artikler, som spørgeren henviser til, vidner også om den
diskussion, vi har haft omkring meraktivitet. Det er jo også det,
regeringen har lyttet til, og sammen med Dansk Folkeparti har
lavet en aftale for at imødekomme noget af det pres, der har
været for at understøtte ønsket om yderligere kvalitet og
mindre fokus på aktivitet.
Jeg er ikke i tvivl om, at der er travlt ude på sygehusene. Og der
skal ikke være tvivl om, at jeg anerkender det meget
storearbejde, der udføres hver dag i vores sundhedsvæsen.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/11-17 om arbejdsmiljø på danske sygehuse, til sundhedsministeren
Det er ikke tilfredsstillende, hvis mennesker risikerer at blive
syge af at gå på arbejde – sådan skal ingen arbejdspladser være,
hvad end vi taler om offentlige eller private arbejdspladser.
[Besvarelse af første del af spørgsmålet]
Jeg er derfor blevet bedt om at redegørelse for, om der en
sammenhæng mellem et godt arbejdsmiljø og god
patientbehandling.
Som jeg har sagt på tidligere samråd, så handler godt
arbejdsmiljø på hospitalerne i høj grad om god ledelse og
arbejdstilrettelæggelse i regionerne på alle niveauer, både i
sygehusledelsen og på de enkelte afdelinger.
Det er vigtigt at understrege, at det er regionerne, som både
som arbejdsgivere for personalet på sygehusene, og som
driftsherrer for vores samlede sundhedsvæsen har det
overordnede ledelsesmæssige ansvar – også i forhold til at den
enkelte medarbejders forhold skal være ordentlige.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/11-17 om arbejdsmiljø på danske sygehuse, til sundhedsministeren
Dermed har de ansvar for, at personalet kan arbejde i et sikkert
og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Og regionerne har
ansvaret for at foretage de nødvendige prioriteringer i
sygehusdriften, så indsatserne afspejler både patienternes
behov, men selvfølgelig også tager hensyn til medarbejdernes
trivsel.
Vi har som regering også indskrevet i vores økonomiaftale med
regionerne, at der skal være fokus på dette område.
Der står i aftalen fra juni måned: ”Regeringen og Danske
Regioner er enige om, at der skal være gode arbejdsvilkår på
sygehusene af hensyn til medarbejderne for at sikre høj kvalitet
og sikkerhed for patienterne. Regionerne er som arbejdsgivere
ansvarlige for løbende at følge op på forholdene og sikre et godt
fysisk og psykisk arbejdsmiljø.”
Og det er fordi, vi sådan set ligesom spørgeren også siger - tager
det her alvorligt. Fra regeringens side prioriterer vi
sundhedsvæsenet højt.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/11-17 om arbejdsmiljø på danske sygehuse, til sundhedsministeren
Siden valget i 2015 er der tilført 3,8 mia. kr. ekstra til
sundhedsvæsenet. Og vi har yderligere med den finanslov, vi
lige nu forhandler med Dansk Folkeparti, lagt op til, at der skal
bruges yderligere 0,5 mia. kr. på at løfte velfærdsområderne –
ikke mindst sundhedsområdet.
En løbende prioritering af sundhedsvæsenet har bl.a. bidraget
til, at antallet af læger er steget omkring 20 procent siden 2007
fra 13.109 til 16.021, og at antallet af sygeplejersker er steget
med omkring 13 procent fra 31.472 til 35.550 siden 2007. Det
betyder konkret, at der siden 2007 er kommet 1.800 flere læger
og knap 2.500 flere sygeplejersker mere på arbejde hver dag -
undtagen om søndagen - på landets offentlige sygehuse.
Det bringer det samlede antal op fra ca. 94.000 til knap 106.000,
altså en procentuel stigning på omkring 12 procent. Det er i høj
grad en prioritering af og en styrkelse af vores sundhedsvæsen.
Derudover har vi også - som jeg indledningsvist sagde -
suspenderet produktivitetskravet for 2018 og iværksat et
styringseftersyn, der skal sikre, at vi får en mere moderne
styring af vores sundhedsvæsen.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/11-17 om arbejdsmiljø på danske sygehuse, til sundhedsministeren
Så svaret er ja. Der er selvsagt en sammenhæng, men der er
selvfølgelig også andre forhold, der spiller ind, og andre
initiativer der skal tages, for at sikre et stærkt dansk
sundhedsvæsen.
Der sker store forandringer i vores sundhedsvæsen i de
kommende år. Ny teknologi og nye behandlingsformer vil give
os stadig flere muligheder, men i takt med en stigende levealder
forventes et stigende antal personer, som bliver livstruende syge
eller skal leve med kroniske sygdomme. Derfor er vi selvfølgelig
også nødt til at sikre, at sundhedsvæsenet omstiller sig.
Det er præcis dét, som vi er i gang med - fx med
styringseftersynet. Det er nødvendigt, når danske patienter skal
møde et sundhedsvæsen med høj kvalitet, hvor de også oplever
en større grad af sammenhæng i behandlingsforløbet, end de
måske oplever i dag. Det er også noget af det, vi med aftalen
med Dansk Folkeparti om suspension af produktivitetskravet,
har lagt vægt på.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/11-17 om arbejdsmiljø på danske sygehuse, til sundhedsministeren
Vi har også nedsat en ledelseskommission. Den skal sikre, at
fremtidens udfordringer bliver mødt med en mere effektiv og
tidssvarende offentlig sektor, hvor der er fokus på god ledelse
og motiverede ansatte. For regeringen er god ledelse en
forudsætning for god arbejdstilrettelæggelse og
medarbejdertilfredshed.
Jeg vil gerne understrege, at det for mig som sundhedsminister
er afgørende, at der er en løbende kvalitetsudvikling i
sundhedsvæsenet. Sådan som vi har set det de sidste år. Jeg
synes det er vigtigt, når vi tager denne diskussion, også at kigge
på nogle af de steder, hvor det heldigvis går godt og går fremad.
Fx:
Ventetiden til operation, som næsten er halveret siden
Kræftpatienters overlevelse er forbedret - fra at 5 ud af 10
overlevede for 15 år siden, til at det i dag er 6 ud af 10.
2001, fra 90 til 47 dage.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/11-17 om arbejdsmiljø på danske sygehuse, til sundhedsministeren
Antallet af dødsfald på grund af hjerte-kar-sygdomme er
faldet med ca. 30 pct. siden 2005. Dette fald i
dødeligheden er sket samtidig med, at antallet af
patienter med hjerte-kar-sygdomme er steget med ca. 15
pct. siden 2005.
Alle disse nøgletal, som vi også følger i de nationale mål for
sundhedsvæsenet, er jo også en form for ”akkreditering” af de
ansatte, og som hver dag gør en stor indsats.
[Besvarelse af anden del af spørgsmålet]
Jeg er også blevet bedt om at redegøre for, om det er
undersøgt, om arbejdsmiljøproblemer påvirker kvaliteten på
sygehusene.
Vi måler ikke direkte på denne sammenhæng. Men vi måler jo
på kvaliteten i sundhedsvæsenet hele tiden - og på flere
forskellige måder.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/11-17 om arbejdsmiljø på danske sygehuse, til sundhedsministeren
Det var også derfor, jeg nævnte nogle af nøgletallene, og også
gerne vil fremhæve det nationale kvalitetsprogram for
sundhedsområdet, som Danske Regioner, KL og Sundheds- og
Ældreministeriet blev enige om at iværksætte med
økonomiaftalen for 2016.
Det nationale kvalitetsprogram implementeres samtidig med, at
den hidtidige danske kvalitetsmodel med akkreditering udfases
på sygehusene og det præhospitale område. Vi har valgt at
afskaffe akkrediterings- og kvalitetsmodellen, fordi vi oplevede,
at den var for bureaukratisk – og ikke understøttede
kvalitetsarbejdet og et stærkt arbejdsmiljø på sygehusene.
Fokus var mere på proces end på at nå de rigtige kvalitative
resultater.
De otte nationale mål, som vi sidste år lancerede sammen med
KL og Danske Regioner, er et centralt omdrejningspunkt for
kvalitetsarbejdet. Og skal skabe en ny og forbedret tilgang til
kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet.
Den første status på de nationale mål fra juni måned viser
overordnet en positiv udvikling.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/11-17 om arbejdsmiljø på danske sygehuse, til sundhedsministeren
Derudover viste status, at regionerne bruger de nationale mål
aktivt i ledelsesinformationen og på sygehusene i forbindelse
med deres arbejde med at højne kvaliteten. Det er vigtigt, at
man kan se en sammenhæng fra kvalitetsmålene til den måde,
man arbejder på i dagligdagen.
Det nationale kvalitetsprogram har også et element i sig, der
handler om etablering af lærings- og kvalitetsteams, som skal
bidrage til at løfte kvaliteten på udvalgte områder, hvor
kvaliteten i dag enten er generelt utilfredsstillende, eller hvor
der har været for stor variation i behandlingskvaliteten.
Vi har også en række regionale og landsdækkende kliniske
kvalitetsdatabaser, som har til formål at måle kvaliteten af den
sundhedsfaglige behandling og bidrage til at forbedre
sundhedsvæsenets indsats og resultater.
Et af de områder, hvor vi løbende indsamler viden, er den
patientoplevede kvalitet. Den Landsdækkende Undersøgelse for
Patientoplevelse (LUP) udgør et væsentligt bidrag i arbejdet med
at forbedre kvaliteten for patienten.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/11-17 om arbejdsmiljø på danske sygehuse, til sundhedsministeren
Den seneste LUP-måling fra 2016 viste, at ni ud af ti patienter
oplever, at personalet i ’høj grad’ eller ’meget høj grad’ er
venligt og imødekommende. Patienterne oplever også, at
personalet taler til dem med respekt og i en god tone, og at der
er positiv stemning personalet imellem.
Undersøgelsen viser, at patienterne overordnet er tilfredse med
sundhedsvæsenet. Men der er også steder systemet kan blive
bedre.
Det er vigtigt, at der arbejdes aktivt med de tilbagemeldinger,
man får fra patienterne for at skabe det bedst mulige
sundhedsvæsen. Såvel LUP som de øvrige undersøgelser kan
indgå i det arbejde.
Det gælder også PRO-data, hvor vi fokuserer på patienternes
viden om deres egen helbredstilstand, og hvordan patienterne
kan inddrages yderligere i behandlingen.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/11-17 om arbejdsmiljø på danske sygehuse, til sundhedsministeren
Regionerne måler selv på trivslen på arbejdspladserne.
Regionerne har oplyst, at trivselstallet har ligget stabilt siden
den første rapport fra februar 2012.
Vi måler på en række ting, som kan være med til at understøtte
og sætte fokus på de steder, hvor kvaliteten ikke er god nok,
eller hvor vi kan se, der er problemer generelt med
organiseringen og dermed måske også med arbejdsmiljøet for
medarbejderne.
[Afslutning]
Vi ønsker som regering, og jeg ønsker som minister, at sikre, at
vi hele tiden udvikler vores sundhedsvæsen, og derfor har vi
også fokus på at styrke vores sundhedsvæsen – både
økonomisk, ledelsesmæssigt og organisatorisk.
Det handler ikke kun om kvalitet for patienterne, men også om
kvalitet for medarbejderne, fordi der er en sammenhæng
mellem det at opleve gode arbejdsforhold og det at kunne
levere en behandling af høj kvalitet.
Side 12