SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1469: Spm. om kommentar til henvendelsen vedr. vederlagsfri fysioterapi for benamputerede , jf. SUU alm. del

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 30-11-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPANS

Sagsnr.: 1808141

Dok. nr.: 737124

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. oktober 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 1469 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 1469:

”Ministeren

bedes kommentere henvendelse vedr. vederlagsfri fysioterapi for

benamputerede, jf. SUU alm. del

–

bilag 474, og redegøre for, hvilke benamputerede

borgere, der efter gældende regler er berettige til at modtage vederlagsfri fysiote-

rapi. Ministeren bedes endvidere oplyse, om benamputation som følge af f.eks.

ulykke, diabetes eller er medført er omfattet af ordningen med vederlagfri fysiotera-

peri. I benægtende fald bedes ministeren redegøre for baggrunden for denne diffe-

rentiering.”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet bedt Sundhedsstyrelsen redegøre for bag-

grunden for udformningen af den eksisterende vejledning, som der henvises til i den

pågældende henvendelse. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

”Ordningen

om vederlagsfri fysioterapi, omfatter jf. BEK nr. 710 af 27/06/2008 perso-

ner med sygdomme og tilstande inden for de følgende fire hoveddiagnosegrupper:

1. Medfødte eller arvelige sygdomme

2. Erhvervede neurologiske sygdomme

3. Fysiske handicap som følge af ulykke

4. Nedsat led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme.

Foruden at have en sygdom inden for en af de fire grupper, skal personen være svært

fysisk handicappet eller tilstanden skal være progressiv og have medført en funkti-

onsnedsættelse.

Siden 1995 har ordningen været fulgt af en følgegruppe bestående af repræsentanter

fra Regionernes Lønnings og Takstnævn (tidl. Sygesikringens Forhandlingsudvalg),

Danske Fysioterapeuter, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Danske Handicap-

organisationer (tidligere De Samvirkende Invalideorganisationer), Kommunernes

Landsforening og Praktiserende Lægers Organisation. Det er følgegruppens opgave at

følge den behandlingsmæssige og økonomiske udvikling indenfor overenskomstens

område

Under følgegruppen var der desuden en diagnosekomité, der løbende tog stilling til

konkrete sager vedrørende afgrænsning af personkredsen. Diagnosekomitéen blev

https://www.fysio.dk/globalassets/documents/raadgivning/overenskomster/praksisoverens-

komster/vederlagsfri/overenskomst-vederlagsfri-fysioterapi.pdf

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1469: Spm. om kommentar til henvendelsen vedr. vederlagsfri fysioterapi for benamputerede , jf. SUU alm. del – bilag 474, til sundhedsministeren

nedlagt i marts 2015, og siden har Sundhedsstyrelsen rådgivet læger og andre sund-

hedsprofessionelle ved tvivl om hvorvidt patienter er omfattet af ordningen.

Ordningen om vederlagsfri fysioterapi blev etableret i 1989. På det tidspunkt omfat-

tede ordningen kun personer med `vidtgående handicap´ som følge af muskelsvind,

sklerose, spastisk lammelse m.v. Der har siden ordningens tilblivelse været et krav om

en vis grad af fysisk handicap for persongruppen der er omfattet af ordningen, men

terminologien omkring handicapgrade

har æ dret sig fra ”vidtgåe de ha dicap” til

”ha dicap” til ”svært fysisk ha dicap”.

I BEK 782 fra 21/09/1995 blev diagnoserne, for de personer som er omfattet, gruppe-

ret på en ny måde, nemlig i fire hoveddiagnosegrupper

, idet man ønskede en mere

systematisk samling af sygdomsgrupperne, således at den henvisende læge ud fra de

nævnte grupper og diagnoseeksempler kan analogisere i forhold til den konkrete pa-

tient. Det er samme hoveddiagnosegrupper, der er gældende i dag.

I 2000 udarbejdede Sundhedsstyrelsen nye retningslinjer, idet det viste sig, at ret-

ningslinjerne fra 1995 havde været vanskelige at fortolke. De væsentligste ændringer

var, at personkredsen blev afgrænset bl.a. med udarbejdelse af en diagnoseliste, som

supplement til de hidtil gældende fire hoveddiagnosegrupper. Diagnoselisten er såle-

des udarbejdet med udgangspunkt i de hoveddiagnosegrupper, som fremgår af be-

kendtgørelsen.

Derudover blev personkredsen afgrænset ved en række diagnoser, som ikke var om-

fattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi.

Fra 2001 havde alle personer med sklerose dispensation i forhold til kravet om fysisk

handicap, således at de kunne modtage vederlagsfri fysioterapi inden de blev fysisk

handicappet. I 2006 vurderede Sundhedsstyrelsen, at der ikke var fagligt grundlag for

at videreføre dispensationen fra kriteriet om svært fysisk handicap alene til patienter

med sklerose og at andre målgrupper således også burde have dispensation. Det

medførte en politisk debat, hvor der viste sig, at være bred enighed om at udvide ad-

gangen til vederlagsfri fysioterapi til også at omfatte personer uden svært fysisk han-

dicap og med en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom. På den

baggrund aftalte regeringen og satspuljepartierne i februar 2008, at adgangen til ve-

derlagsfri fysioterapi skulle udvides til at omfatte denne gruppe. Udvidelsen trådte i

kraft den 1. august 2008.

I 2008 blev diagnoselisten således præciseret i forhold til patienter med sklerose,

samt udvidet i forhold til patienter med progressive sygdomme og i forhold til tidli-

gere vejledninger er diagnoselisten i den nuværende vejledning suppleret med en

præcisering af, hvilke diagnoser og tilstande der klassificeres som progressive syg-

domme.

I forbindelse med BEK 710 af 27/6/2008 blev det bestemt, at Sundhedsstyrelsen

skulle udarbejde en særskilt vejledning for personers adgang til vederlagsfri fysiote-

rapi.

1. Medfødte eller arvelige sygdomme, 2. Erhvervede neurologiske sygdomme, 3. Fysiske han-

dicap som følge af ulykke, 4. Nedsat led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske

gigt-sygdomme

Side 2

Vejledningen er således udarbejdet på baggrund af Sundhedslovens § 140 a og 140 b

samt bekendtgørelse nr. 710 af 27. juni 2008 om tilskud til fysioterapi hos fysiotera-

peut i praksissektoren og vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren

og i kommunen.

Vejledningen fra 2008 er siden blevet redaktionelt justeret ad to omgange-henholds-

vis i 2016 og igen i 2017. Der har ikke i denne periode været ændringer i den person-

kreds som er omfattet af ordningen. Vejledningen specificerer retningslinjerne for

ordningen om vederlagsfri fysioterapi, herunder hvilke kriterier der skal være opfyldt

for at man er omfattet af ordningen og en afgræsning af hvad svært fysisk handicap

er, inklusiv flere eksempler på patientcases med henblik på tydeliggørelse af hvem

som er omfattet af ordningen.

Vejledningen indeholder diagnoselisten

som specificerer hvilke diagnoser og til-

stande der er omfattet af ordningen, og den er lavet på baggrund af de fire hoveddi-

agnosegrupper bestemt i bekendtgørelsen (se ovenfor). Diagnoselisten blev udarbej-

det i år 2000 og i 2008 blev diagnoselisten revideret til også at omfatte progressive

tilstande og med en præcisering af, hvilke diagnoser og tilstande der klassificeres som

progressive sygdomme. Diagnoselisten giver samlet et overblik over om der er tale

om gruppen af personer med svært fysisk handicap og/eller gruppen af personer med

progressive tilstande.

Diagnosen `større amputationer´ er en diagnose under diagnosegruppe 3 `Fysiske

handicap som følge af ulykke

´ og uddybes i diagnoselisten (bilag 2 i `Vejledning om

adgang til vederlagsfri fysioterapi

´) som værende amputationer som følge af ulykke

eller utilsigtet hændelse på sygehus. Større amputationer af andre årsager er derfor

ikke omfattet.”

Som det fremgår af bidraget fra Sundhedsstyrelsen, er vederlagsfri fysioterapi en

særlig ordning, der er målrettet en afgrænset patientgruppe. De patienter, der ikke er

omfattet af ordningen for vederlagsfri fysioterapi, er alt efter behov omfattet af de

øvrige tilbud og støttemuligheder for fysioterapi.

Alle borgere har i dag adgang til almen fysioterapi med tilskud, når der foreligger en

lægehenvisning efter reglerne i sundhedsloven. For både den almene og vederlagsfri

fysioterapi gælder det, at fysioterapeuten er tilsluttet praksisoverenskomsten. Den

fysioterapi, der ydes som led i genoptræning efter sundhedsloven eller serviceloven,

er vederlagsfri for patienterne.

Kontanthjælpsmodtagere, studerende og andre personer med lav indkomst, der ikke

selv har økonomisk mulighed for at betale deres egen del af udgiften til fysioterapi,

har mulighed for at søge deres kommune om hjælp til egenbetalingen efter reglerne i

lov om aktiv socialpolitik om hjælp til betaling af udgifter til sygebehandling m.v. Det

er en forudsætning, at behandlingen bliver vurderet som nødvendig og helbredsmæs-

sig velbegrundet og ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Kommunens afgørelse

baseres på en økonomisk trangsvurdering, hvor kommunen vurderer, om borgeren

selv har mulighed for at afholde udgiften. Tilsvarende kan folkepensionister og før-

Bilag 2 i ”Vejled i g o adga g til vederlagsfri fysioterapi”

jf. BEK nr. 710 af 27/06/2008

https://www.sst.dk/~/media/4EEBFE6F9AA946B4ABA729CCDFABEFA9.ashx

Side 3

tidspensionister (gamle ordning), som er økonomisk vanskeligt stillet, søge om hel-

bredstillæg eller personligt tillæg efter lov om social pension og lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. til betaling af egenbeta-

ling for fysioterapi. Disse regler hører under Beskæftigelsesministeriet.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Andrea Scheutz

Side 4