SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1457: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/9-18 om begrænsning af fyrværkeriskader, til erhvervsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

1. oktober 2018

Talepapir

–

samrådsspørgsmål AV, stillet efter ønske fra

Flemming Møller Mortensen (S) og Trine Bramsen (S).

[Kun det talte ord gælder]

[Indledning]



Mange tak for invitationen til at komme her i dag.



Jeg synes, det er en alvorlig sag, og jeg har glæder mig

til at svare på jeres spørgsmål.



Udvalget har bedt mig svare på, hvilke tiltag jeg agter at

tage for at begrænse antallet af fyrværkeriskader.



Derudover har udvalget bedt mig svare på, om jeg me-

ner, at der er erfaringer fra andre nordiske lande, som vi

i Danmark bør lade os inspirere af.



Jeg lægger stor vægt på fyrværkerisikkerhed og på at

nedbringe antallet af fyrværkeriulykker. Derfor er jeg

også glad for, at der i forbindelse med det seneste nytår

var lidt færre personer, der kom til skade, sammenlignet

med året forinden.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1457: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/9-18 om begrænsning af fyrværkeriskader, til erhvervsministeren



Vi har tradition for, at nytåret fejres med fyrværkeri.

Det er en tradition, jeg synes, vi skal holde fast i. Men

samtidig skal sikkerheden være på plads. Forbrugerne

skal informeres om sikker adfærd med fyrværkeri gen-

nem kampagner og oplysningsarbejde, så vi undgår

usikker adfærd med fyrværkeri, og forebygger ulykker

bedst muligt.



Vores regler på området skal sikre, at det er nemt og

trygt at være forbruger, når man køber fyrværkeri i

Danmark. Det sikrer vi ved, at de virksomheder, der

sælger fyrværkeri, bliver kontrolleret af myndighederne.



Sikkerhedsstyrelsen har oplyst mig, at det seneste nytår

var et forholdsvis roligt år i forhold til antallet af hen-

vendelser til styrelsen om farligt fyrværkeri sammenlig-

net med tidligere år.



Der har desuden været stor samarbejdsvillighed fra fyr-

værkerisælgerne. Det gælder både i forhold til oplysning

af forbrugerne om at bruge beskyttelsesbriller og holde

afstand, men også i forhold til hurtigt at stoppe salget af

produkter, når noget fyrværkeri konstateres at være

ulovligt. Den samarbejdsvillighed er et rigtig godt fun-

dament for arbejdet med at begrænse antallet af fyrvær-

keriulykker.



Det var så indledningen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1457: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/9-18 om begrænsning af fyrværkeriskader, til erhvervsministeren

[Spørgsmål AV første del: Hvilke tiltag agter ministeren at ta-

ge for at begrænse antallet af skader på mennesker som følge

af fyrværkeri?]



I forhold til spørgsmålet om, hvilke tiltag jeg vil tage for

at begrænse antallet af ulykker, så kan jeg sige, at jeg

–

og regeringen - arbejder aktivt på at nedbringe antallet af

fyrværkeriulykker. Det er et forebyggende arbejde, som

vi allerede fra i år vælger af styrke igennem Sikkerheds-

styrelsens kontrol- og informationsindsatser.

[Risikobaseret kontrolindsats]



Kontrollen med de virksomheder, der importerer fyr-

værkeri til Danmark, er risikobaseret. Det betyder, at

kontrolindsatsen sætte ind, hvor der er størst risiko for

forbrugeren og regelefterlevelsen i branchen er lavest.

Eksempelvis tester Sikkerhedsstyrelsen ofte raketter og

batterier, da det er de fyrværkerityper, der oftest medfø-

rer ulykker.



Den tilgang bidrager til at skabe en effektiv forebyggen-

de kontrolindsats, da ressourcerne bruges på de virk-

somheder med fyrværkeriprodukter, der vurderes at væ-

re forbundet med den største risiko. Og samtidigt undgår

vi at genere de virksomheder som ikke forhandler disse

produkter.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1457: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/9-18 om begrænsning af fyrværkeriskader, til erhvervsministeren



Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer, om fyrværkeriet er lov-

ligt i Danmark, om fyrværkeriet indeholder den rette

mængde krudt, og om det er mærket korrekt. Samtidig er

Sikkerhedsstyrelsen i dialog med virksomhederne om

deres egenkontrol af produkterne. Det indebærer fx, at

importører af fyrværkeri også selv skal kontrollere, at

deres fyrværkeri er CE-mærket og sikre at udvalgte pro-

dukter er testet.



Fyrværkeriprodukter testes også af Sikkerhedsstyrelsen

for at minimere risikoen for, at usikre produkter når ud

til forbrugerne. Så kan der sættes tidligt ind, hvis fx et

batteri skyder ud af siden, eller en raket ikke flyver, som

den skal.



Endelig bliver der ført tilsyn på udsalgssteder over hele

landet, når der sælges fyrværkeri op til nytår. Sikker-

hedsstyrelsen kontrollerer, at der kun forhandles lovligt

fyrværkeri, og at der ikke sælges fyrværkeri, som i tests

har vist sig at udgøre en fare. Det bidrager til, at forbru-

gerne kan være trygge, når de køber fyrværkeri i Dan-

mark.

[Informationskampagner]



Fyrværkeriskader skyldes dog ikke alene selve fyrvær-

keriet, men i høj grad også, hvordan det bliver brugt.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1457: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/9-18 om begrænsning af fyrværkeriskader, til erhvervsministeren

Flere skader skyldes desværre uhensigtsmæssig adfærd.

Eksempelvis er det oftest unge mænd uden beskyttelses-

briller, der kommer ud for en fyrværkeriulykke.



Derfor indeholder regeringens forebyggende arbejde

–

ud over en effektiv kontrolindsats

–

også målrettede in-

formationskampagner. Jeg er optaget af, at kontrolind-

satserne går hånd i hånd med målrettede kampagner, der

oplyser forbrugerne om sikker adfærd med fyrværkeri.



For at udbrede kendskabet til fyrværkerirådene, priorite-

rer regeringen målrettede kampagner. Regeringen brugte

sidste år flere ressourcer på det forebyggende kampag-

nearbejde end året før. Det resulterede i, at der blev ud-

viklet nye kampagner, som nåede bredt ud og involvere-

de bl.a. folkeskolerne, flere forskellige sociale medier og

nye teknologier som fx Virtual Reality-briller.



De målrettede kampagner var gjort nærværende for de

unge, som var den primære målgruppe. Jeg er derfor og-

så glad for, at antallet af børn og unge under 14 år, som

kom til skade ved det seneste nytår, faldt i forhold til

året før. Det er jo en god udvikling.



Jeg forventer, at med en vedvarende kampagneindsats

kan vi oplyse forbrugerne om sikker adfærd og med et

langt, sejt træk nedbringe antallet af skader yderligere.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1457: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/9-18 om begrænsning af fyrværkeriskader, til erhvervsministeren

Det er ikke sikkert, at det sådan er fra år til år, men på

lang sigt.



Sikkerhedsstyrelsen har efter nytåret - altså nytåret 2018

- holdt dialogmøde med bl.a. Fyrværkeribrancheforenin-

gen, Beredskabsstyrelsen og Ulykkes Analyse Gruppen

ved Odense Universitetshospital. Her blev antallet af

ulykker drøftet, ligesom Sikkerhedsstyrelsens forebyg-

gende arbejde med at oplyse forbrugerne om sikker ad-

færd med fyrværkeri var på dagsordenen.

[Yderligere kontrolindsats]



Jeg er glad for, at med en øget tilsynsindsats mellem jul

og nytår samt målrettede informationskampagner lykke-

des det at nedbringe antallet af skader en lille smule ved

det sidste nytår.



Men nu har jeg sagt det flere gange, at antallet af skader

faldt sidste år. Jeg er bevidst om, at antallet af skader

over en 10-års periode har ligget nogenlunde på samme

niveau. Regeringen arbejder på, at den positive udvik-

ling med et fald i fyrværkeriskader fortsætter.



For at understøtte den positive udvikling lægger regerin-

gen op til, at det forebyggende arbejde med målrettede

informationskampagner skal fortsætte.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1457: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/9-18 om begrænsning af fyrværkeriskader, til erhvervsministeren



Og regeringen lægger op til at øge kontrolindsatsen med

de virksomheder, der importerer fyrværkeri.



Og der vil blive testet flere fyrværkeriprodukter, så usik-

re produkter ikke kommer ud til forbrugerne, og der vil

blive foretaget flere tilsyn på udsalgssteder mellem jul

og nytår. Sidste nytår blev der ført tilsyn på 58 flere ud-

salgssteder end året forinden, og det svarer til i alt 137

tilsyn. Frem mod næste nytår vil vi øge antallet af disse

kontroller yderligere for at sikre, at reglerne bliver over-

holdt, når forbrugerne køber fyrværkeri.



Det er min forventning, at en øget kontrolindsats kan bi-

drage til, at virksomhederne bliver mere opmærksomme

på, om fyrværkeriet lever op til reglerne til gavn for for-

brugernes sikkerhed.



Så går jeg videre med anden del af samrådsspørgsmålet

om erfaringerne fra de andre nordiske lande.

[Spørgsmål AV andel del: Mener ministeren, at der er erfarin-

ger fra andre nordiske lande, som vi i Danmark bør lade os

inspirere af?]



Vi følger udviklingen i de nordiske nabolande for at sø-

ge inspiration i deres erfaringer.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1457: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/9-18 om begrænsning af fyrværkeriskader, til erhvervsministeren



Jeg vil starte med at slå fast, at vi har meget forskellige

traditioner i de nordiske lande hvad angår måden at fejre

nytår på. Også måden vi opgør fyrværkeriskader på er

meget forskellig.



Danmark er det land i Norden, hvor borgerne har den

stærkeste tradition for at fejre nytåret med selv at anven-

de fyrværkeri. Og vi importerer i Danmark over 4 gange

så meget fyrværkeri som svenskerne, selvom Sverige er

omkring 10 millioner mennesker og dermed noget flere

end i Danmark.



Naturligvis lader vi os inspirere af nordiske erfaringer.

Sikkerhedsstyrelsen er løbende i dialog med fyrværke-

rimyndighederne i de nordiske lande for at udveksle er-

faringer.



Den generelle tilbagemelding fra de nordiske fyrværke-

rimyndigheder er, at det er helt centralt, at der iværksæt-

tes informationskampager for at oplyse forbrugerne om

sikker adfærd.

[Om de Nordiske erfaringer]



Flere af vores nordiske nabolande har besluttet, at fyr-

værkeri må anvendes i kortere perioder, end det er til-

fældet i Danmark, mens Island dog har en lempeligere

lovgivning på det område.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1457: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/9-18 om begrænsning af fyrværkeriskader, til erhvervsministeren



I Danmark strammede vi sidst fyrværkerilovgivningen i

2014, så salgs- og anvendelsesperioden for fyrværkeri

blev indskrænket. Det er nu kun tilladt at affyre fyrvær-

keri i en kort periode fra 27. december til 1. januar, og vi

indskrænkede anvendelsesperioden bl.a. af hensyn til

personer og dyr, der er generet af støjen.



I Danmark har vi begrænsninger på, hvilken type fyr-

værkeri forbrugerne kan købe. Eksempelvis har vi et

forbud kanonslag. Vi har et forbud mod miniraketter, da

vi ved, at de flyver usikkert. Og så har vi også et forbud

mod fyrværkeri, der er beregnet til at skulle holdes i

hånden.



På samme måde har flere af vores nabolande forskellige

forbud, der ligner de danske.



I Island har de ikke indført forbud mod fyrværkerityper.



I Norge har de indført et generelt forbud mod raketter. I

Danmark har vi kun et forbud mod de kraftigste raketter

til forbrugere, som man skal være uddannet professionel

fyrværker for at anvende.



Hver enkel fyrværkeriskade gør indtryk, og jeg vil selv-

følgelig ønske, at vi igen oplever et fald i antal fyrvær-

keriulykker.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1457: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/9-18 om begrænsning af fyrværkeriskader, til erhvervsministeren



Men jeg mener ikke, at vi bør gå forbudsvejen for at

mindske antallet af ulykker yderligere. Regeringen øn-

sker grundlæggende, at der skal være mulighed for at

nyde fyrværkeri på himlen i Danmark. Dét skal der være

mulighed for, uanset om man holder nytår i byen eller på

landet.



Så frem for at gå forbudsvejen, skal vi i stedet oplyse

forbrugerne om at huske beskyttelsesbriller, holde af-

stand og kun bruge lovligt fyrværkeri. Det tror jeg på, at

vi kan komme langt og samtidig fastholde den gode dan-

ske tradition med fyrværkeri til nytår.



I Norge har kommunerne mulighed for at forbyde fyr-

værkeri i specifikke afgrænsede områder. Det kan de gø-

re af hensyn til personfare, miljø eller fx materielle vær-

dier. Denne mulighed har været anvendt i tre norske by-

–

fx i Oslo.



I Danmark har kommunerne faktisk også mulighed for at

forbyde fyrværkeri i et begrænset område, hvis det er til

fare.



I visse kommuner er der områder, hvor fyrværkeri ikke

må anvendes, da der ikke kan opretholdes den tilstræk-

kelige afstand til huse med stråtag eller dyrehold.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1457: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/9-18 om begrænsning af fyrværkeriskader, til erhvervsministeren



Jeg har dog ikke kendskab til tilfælde, hvor kommuner

har forbudt anvendelse af fyrværkeri i et område, med

henvisning til risikoen for personskader.



Men der er faktisk mulighed for, at man kan gøre det i

kommunerne. For at komme med et eksempel, så kunne

man jo beslutte at forbyde fyrværkeri, hvis der var et

område med mange stråtækte huse. Det er altså også mu-

ligt at forbyde det på eksempelvis Rådhuspladsen, som

jeg har fået det oplyst, hvis man synes, at det er for far-

ligt. Så kan kommunen gøre det. Det er Sikkerhedssty-

relsens vurdering.



For at understrege over for kommunerne at de har denne

mulighed, har jeg bedt Sikkerhedsstyrelsen om, at gøre

dem særligt opmærksomme på dette frem mod det

kommende nytår.



Jeg synes, at det er en god model, at det er op til kom-

munerne at vurdere, om der er særlige, lokale forhold,

som gør, at der er større fare for personskade i specifik-

ke områder, fx de tætbefolkede områder som byerne.



Jeg vil også gerne bemærke ift. vores nordiske nabolan-

de, at vi, udover at have forskellige fyrværkeritraditio-

ner, også registrerer ulykkerne meget forskelligt. Derfor

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1457: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/9-18 om begrænsning af fyrværkeriskader, til erhvervsministeren

skal man passe lidt på, når man sammenligner tallene på

tværs af landene.

Danmark

opgør vi antal skader på baggrund af

indberetninger fra samtlige sygehuse, der har regi-

steret en fyrværkerirelateret skade

–

det gælder

både de alvorlige skader og mindre fyrværkeri-

ulykker.

Finland,

der opgør de kun antallet af øjenskader,

som bliver behandlet på hospitalet.

Sverige

opgør de fyrværkeriskader på baggrund

af oplysninger fra en række hospitaler, og det tal

ganges så op for at afspejle den svenske befolk-

nings størrelse.

Norge

er det alene antallet af øjenskader, der

bliver opgjort på baggrund af indberetninger fra

samtlige sygehuse. De øvrige skader skal til gen-

gæld meldes ind til fyrværkerimyndigheden af en-

ten brandvæsenet eller privatpersoner.

Island

opgøres fyrværkeriskader slet ikke.



Det betyder, at man skal være opmærksom på, hvad det

er, der rent faktisk ligger bag tallene, når man sammen-

ligner på tværs af de nordiske lande.

[Afslutning]

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1457: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/9-18 om begrænsning af fyrværkeriskader, til erhvervsministeren



Regeringen mener, at i Danmark har vi fundet en god

balance, hvor vi tager hensyn til den danske tradition

med fyrværkeri til nytår, og samtidig sikrer en effektiv

kontrolindsats og målrettede informationskampagner.



Jeg har nu fremlagt de nordiske erfaringer, og hvordan

regeringen allerede sidste år øgede kontrolindsatsen for

at forbedre fyrværkerisikkerheden, samtidig med at der

hvert år bliver iværksat målrettede informationskampag-

ner om sikker adfærd.



Og så har jeg fremlagt hvordan regeringen frem mod

nytåret 2019 øger kontrolindsatsen yderligere for at

skubbe på en udvikling mod færre skader.



Tak