Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 10-10-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPLIEN
Sagsnr.: 1808061
Dok. nr.: 712350
Medlem af Folketinget Magnus Heunicke (S) har den 2. oktober stillet følgende
spørgsmål nr. S 1 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1:
”Mener ministeren, at det er et udtryk for, at kommunerne ikke får dækket udgif-
terne til det demografiske træk, når en FOA-undersøgelse peger på, at 39 kommuner
har besparelsesforslag på ældreområdet i næste års budgetter?”
Svar:
Som jeg forstår, er der i FOA-undersøgelsen tale om forslag til mulige besparelser.
Regeringen har i økonomiaftalen med KL for 2019 løftet den kommunale service-
ramme for 2019 med ca. 1,7 mia. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd, her-
under for at understøtte kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg
for ældre borgere. Det kommunale selvstyre indebærer, at den enkelte kommune har
frihed til selv at beslutte, hvordan der prioriteres lokalt.
Det er en vigtig prioritet for denne regering, at vores ældre får en værdig omsorg og
pleje. Vi skal alle kunne føle tryghed i, at vi kan få den hjælp, vi har behov for, hvis vi
en dag ikke længere kan klare os selv. Det står også helt centralt i mit arbejde som
ældreminister.
De seneste finanslovsaftaler understreger, at regeringen prioriterer ældreområdet
højt. Eksempelvis prioriterede regeringen og Dansk Folkeparti med finansloven for
2018 yderligere ca. 2,7 mia. kr. i 2018-2021 til ældreområdet. Dermed er
ældreområdet det velfærdsområde, der med selve finanslovsaftalen for 2018 fik
tilført flest ekstra penge.
Det skal herudover understreges, at det demografiske træk er et beregningsteknisk
mål, der primært anvendes som et element i en langsigtet holdbarhedsberegning.
Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger af fx det
præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområder eller
sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret finansiering til.
Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsfor-
bedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrette-
læggelse af finanspolitikken.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Line Engbjerg
1