Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-10-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPENR
Sagsnr.: 1807744
Dok. nr.: 718115
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. september 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1447 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 1447:
”Vil
ministeren oplyse, om hun mener, at den nuværende visitationspraksis til omsorgstand-
plejen omfatter en tilstrækkelig del af de ældre på landets plejehjem? Vil ministeren i forlæn-
gelse heraf oplyse den kommunale difference såfremt disse tal findes i nyere udgave?
”
Svar:
Til brug for besvarelsen har mit ministerium indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som op-
lyser følgende:
”Størstedelen
af omsorgstandplejens personkreds består af ældre, der modtager alders-
pension. Grundet begrænset egenomsorg og nedsat funktionsevne har størstedelen af
personkredsen et stort behov for personlig og praktisk hjælp i dagligdagen, hvorfor en
betydelig andel af de ældre, der opholder sig i pleje- eller ældrebolig eller på plejehjem,
opfylder visitationskriterierne for omsorgstandpleje. Ældre, der opholder sig i eget hjem
og modtager vidtgående hjælp fra hjemmepleje og hjemmesygepleje, udgør desuden en
stor andel af omsorgstandplejens personkreds.
Visitation til omsorgstandpleje sker i henhold til sundhedslovens § 131. Kommunen har
det overordnede ansvar for organisering af omsorgstandplejen og for, at visitation finder
sted. Visitation til omsorgstandpleje sker ud fra en konkret individuel vurdering, svarende
til principper anvendt ved visitation til fx personlig hjælp og pleje efter servicelovens ka-
pitel 16. Der er således tale om en konkret individuel vurdering af den enkelte borger.
Visitation til omsorgstandpleje foretages derfor også typisk af det samme personale, som
visiterer til personlig hjælp mv. efter serviceloven.
Idet det personale, der visiterer til omsorgstandpleje, typisk ikke har en tandfaglig bag-
grund, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kommunerne ved behov indhenter rådgivning og
bistand fra tandfagligt personale i forbindelse med visitation til omsorgstandplejen
Sundhedsstyrelsen anbefaler videre, at kommunerne anvender en helhedsvurdering, jf.
”Fælles Sprog III”, ved visitatio til o sorgsta dpleje, og at borgere altid og i dividuelt
skal vurderes med henblik på eventuel visitation til omsorgstandpleje. Idet borgere, som
visiteres til plejebolig, ofte har vidtgående nedsat funktionsevne og begrænset egenom-
sorg, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kommunen i forbindelse med visitation til plejebolig
er særligt opmærksom på at tage stilling til, om den pågældende borger også bør visiteres
til omsorgstandpleje.