Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1953966_0001.png
MINISTEREN
Sundheds- og Ældreudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. oktober 2018
2018-4893
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 19. september 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål (SUU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1438:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Efter dødsbrand på plejehjem: Nu
erkender kommune fejl”, bragt i Avisen.dk den 12. september 2018, og specifikt
forholde sig til forslaget fra Danske Beredskaber om, at kommunerne overlader
opgave med at godkende og dispensere til de kommunale brandvæsen.”
Svar:
Jeg har noteret mig, at Norddjurs Kommune har udtalt, at både plejecenteret
Farsøhthus og kommunens øvrige plejecentre bliver gennemgået for at sikre, at
brandsikkerheden er i orden. Derudover har enkelte andre kommuner også
tilkendegivet, at de vil gå i gang med tilsvarende undersøgelser.
Jeg har den 24. september 2018 skrevet til landets kommuner om brandsik-
kerhed i plejeboliger og institutioner og tydeliggjort, at jeg forventer, at de gen-
nemgår de relevante bygninger og tager stilling til, om brandsikkerheden er
forsvarlig, og som minimum lever op til de brandkrav, som var gældende, da
bygningen senest fik byggetilladelse. For at sikre, at der bliver fulgt op på denne
opfordring, har jeg bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at igangsætte en
undersøgelse, som skal samle viden om bygningernes brandsikkerhed.
Spørgsmålet om henlæggelse af byggemyndighedens opgaver og beføjelser i
forbindelse med byggesagsbehandling af brandforhold blev drøftet ved ændrin-
gen af byggeloven i maj tidligere i år. Lovændringen blev vedtaget enstemmigt
af Folketinget, og det blev dermed besluttet, at kommunerne med hjemmel i
byggeloven kan vælge at henlægge visse beføjelser og pligter til beredskabet.
Beredskabet kan således få tildelt beføjelser til på stedet at træffe afgørelse om
ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold i akutte situationer, hvor der er kon-
kret risiko for personskade, og hvor kommunen ikke selv kan træffe afgørelse
inden for et rimeligt tidsrum.
Den konkrete brand i Norddjurs Kommune vurderes ikke at give anledning til,
at der ændres på, at det er bygningsmyndighedens opgave at foretage bygge-
sagsbehandlingen, da kommunerne allerede i dag har mulighed for at rådføre
sig med det fælleskommunale beredskab om brandsikkerhedsmæssige spørgs-
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1438: Spm. om kommentar til artiklen Efter dødsbrand på plejehjem: Nu erkender kommune fejl, bragt i Avisen.dk den 12. september 2018 , til transport-, bygnings- og boligministeren
1953966_0002.png
mål i en byggesag for at kunne en træffe afgørelse på et oplyst grundlag. Dette
gælder også i tilfælde, hvor det skal afklares, om kommunen kan give dispensa-
tion fra brandkrav.
I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at den brandtekniske rapport, som Dansk
Brand- og Sikringsteknisk Institut har udarbejdet på baggrund af branden i
Norddjus Kommune, viser, at der i den konkrete byggesag var givet dispensati-
on fra det dengang gældende krav om installering af sprinkling under inddra-
gelse af en konkret vurdering foretaget af det lokale beredskab.
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen