Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1954685_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-10-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 1807703
Dok. nr.: 721628
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. september 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1437 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 1437:
”Ministeren
bedes i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 11.
sep. 2018 om brandsikkerhed på landets plejehjem, jf. samrådsspm. CS-CT, bekræfte,
at ministeren vil se nærmere på det under samrådet nævnte forslag fra Dansk Brand-
og Sikkerhedsteknisk Institut (DBI) om ændring i visitationsreglerne for ældre i risiko-
gruppen, således at f.eks. rygere visiteres til bolig med moderne brandsikkerhed, og
drøfte dette forslag med KL.
Svar:
I forlængelse af spørgsmålet er det blevet uddybet over for mig, at det bl.a. ønskes
afklaret, hvad det vil kræve af finansiering og lovgivning at forpligte kommunerne til
at sørge for at bringe brandsikringen op til fulde, nutidige standarder, hvis de anviser
en ældre ryger til en bolig på et plejecenter uden brandsikring svarende til de nugæl-
dende krav og at få oplyst, om regeringen vil kunne støtte et sådant forslag.
Da Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ressortansvaret for reglerne om al-
mene ældreboliger, herunder plejeboliger, og reglerne vedrørende brandsikkerhed,
har jeg til brug for svaret anmodet transport-, bygnings- og boligministeren om et bi-
drag.
Transport-, bygnings- og boligministeren har oplyst følgende:
”Jeg
kan oplyse, at der siden 1977 har været specifikke krav i bygningsreglementet
om, at plejeboliger og tilsvarende bygninger i flere etager skal have installeret sprink-
leranlæg, hvilket fortsat er gældende, hvis plejeboligafsnittet er større end 600 m²,
eller hvis der er et samlet etageareal på over 1.000 m². Siden 1982 har der også væ-
ret krav om, at plejeboliger skal være udført med et automatisk brandalarmanlæg.
Derudover er der i det gældende bygningsreglement krav om, at bygninger skal opde-
les i en eller flere brandmæssige enheder, som skal sikre, at der ikke sker væsentlig
brandspredning, og at flugtvejene kan anvendes i den tid, som der er nødvendig for
evakuering og redning af personer i bygningen. Tilsvarende krav om brandmæssig
opdeling har været gældende siden 1972.
Ovenstående brandkrav har således været gældende i mange årtier, og det er der-
med ikke kun plejeboliger, som er bygget i nyere tid, der skal overholde disse. Alle
plejeboliger, som er bygget eller væsentlig ombygget efter kravenes ikrafttrædelse,
har dermed været underlagt ovenstående krav om sprinkleranlæg, automatisk
brandalarmanlæg og opdeling af bygningen i flere brandmæssige enheder.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1437: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet om brandsikkerhed på landets plejehjem vil bekræfte, at ministeren vil se nærmere på forslaget om målrettet visitering og drøfte dette forslag med KL, til ældreministeren
1954685_0002.png
På nedenstående figur ses det, at der etableret væsentligt flere plejeboliger og alme-
ne ældreboliger i nyere tid. Dette skyldes blandt andet, at en række af de gamle ple-
jehjem og ældreboliger er blevet omdannet til plejeboliger og almene ældreboliger.
Alle de boliger, som er etableret ved nybyggeri eller ombygning i denne periode, har
derfor skulle iagttage brandkravene, som er beskrevet ovenfor, da de allerede var
gældende på daværende tidspunkt. I lyset heraf skønnes det at være muligt for
kommunerne at visitere ældre borgere til plejeboliger med forsvarlig brandsikring.
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
Plejeboliger fortrinsvis til ældre (2006-) Hele landet
Almene ældreboliger fortrinsvis til ældre (2006-) Hele landet
Ældreboliger (-2005) Hele landet
Beskyttede boliger Hele landet
Pleje- og daghjem Hele landet
Kilde: Danmarks Statistik
Jeg har efter samrådet d. 11. september 2018 sendt et hyrdebrev til landets kommu-
ner og opfordret dem til at gennemgå deres plejehjem og sikre sig, at brandsikkerhe-
den er i orden. Derudover har jeg bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at igang-
sætte en undersøgelse af brandsikkerheden i de eksisterende plejehjem i alle kom-
muner. Undersøgelsens resultater forventes at foreligge inden årets udgang.
Det fremgår desuden af afsnit 7.1.5. i vejledning om udlejning af almene boliger m.v.,
at kommunalbestyrelsen inden for personkredsen af ældre og personer med handi-
cap selv kan afgøre, hvilke personer der skal anvises til almene ældreboliger. Perso-
nerne skal dog have et særligt behov for at bo i en sådan bolig, hvilket vil bero på en
konkret vurdering ud fra lokale forhold og behov. En nærmere afgrænsning af, hvor-
når et behov er til stede, kan derfor ikke gives, men behovsvurderingen skal omfatte
såvel den enkelte persons sociale, fysiske, psykiske og økonomiske forhold.
Med de gældende regler og de nye tiltag må det forventes, at kommunerne er i stand
til at sikre, at brandsikkerheden er i orden, og at ældre eller personer med handicap
matches med den rigtige bolig.”
Jeg kan henholde mig til det af transport-, bygnings- og boligministeren oplyste. Der
vil dog blive taget initiativ til et møde mellem KL, Transport-, Bygnings- og Boligmini-
Side 2
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1437: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet om brandsikkerhed på landets plejehjem vil bekræfte, at ministeren vil se nærmere på forslaget om målrettet visitering og drøfte dette forslag med KL, til ældreministeren
steriet og Sundheds- og Ældreministeriet, hvor det drøftes, om kommunerne savner
redskaber på dette område.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Søren Svane Kristensen
Side 3