Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1954787_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-10-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPLIEN
Sagsnr.: 1807816
Dok. nr.: 711143
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. september stillet følgende
spørgsmål nr. 1432 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1432:
Ministeren har ved flere lejligheden gennemgået, hvor mange penge regeringen har
løftet ældreområdet med, ikke set i forhold til det stigende antal ældre, men som fast
beløb, i de seneste finanslove. Ministeren har ved samme lejligheder omtalt kommu-
nernes faktiske regnskabstal på ældreområdet, der er lavere end det løft, regeringen
mener at have givet ældreområdet. Ministeren bedes oversende begge tal og for-
klare, hvad den manglende overensstemmelse skyldes.”
Svar:
Det lægges til grund, at der spørges til kommunernes regnskabsførte serviceudgifter
frem til 2017, som er de senest tilgængelige, og de løft af ældreområdet under det
statslige delloft for driftsudgifter, som følger af finanslovsaftalerne for 2016 og 2017.
Regeringen og Dansk Folkeparti har med finanslovsaftalerne for 2016 og 2017 afsat i
alt ca. 1,4 mia. kr. til løft af ældreområdet, som udmøntes under det statslige delloft
for driftsudgifter i 2017,
jf. tabel 1.
Løft af kommunernes serviceudgifter, der er pla-
ceret under det statslige delloft for driftsudgifter, udmøntes som statslige driftstil-
skud efter ansøgning og fremgår derfor ikke af de kommunale serviceudgifter, som
opgøres netto.
Kommunernes realiserede serviceudgifter til ældreområdet er samlet set steget med
ca. 1,8 mia. kr. i perioden 2015-2017, når der tages højde for de løft under det stats-
lige delloft for driftsudgifter, som følger af finanslovsaftalerne for 2016 og 2017,
jf.
tabel 1.
Kommunernes udgifter til ældreområdet er steget mere i perioden, end hvad løftene
af ældreområdet under det statslige delloft for driftsudgifter isoleret set udgør,
jf. ta-
bel 1.
Det bemærkes i denne sammenhæng, at det er op til kommunerne selv at prio-
ritere deres udgifter ud fra lokale behov inden for de aftalte rammer. Det er ikke mu-
ligt at vurdere, hvordan udgiftsudviklingen havde set ud uden de statslige løft.
For både 2018 og 2019 er der af gode grunde ikke regnskabstal.
Det kan yderligere oplyses, at en ny metode til at opgøre kommunernes udgifter til
ældre og personer med handicap mv. er taget i anvendelse i forbindelse med kom-
munernes budgetlægning for 2018, jf. orienteringsbrev fra Økonomi- og Indenrigsmi-
nisteriet, som blev sendt til udvalget den 12/01- 2018.
Den nye opgørelsesmetode vil fremadrettet bidrage til at sikre mere retvisende opgø-
relser af kommunernes udgifter til ældre og personer med handicap mv. Det tager tid
for kommunerne at tilpasse sig den nye opgørelsesmetode, og denne tilpasning vil
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1432: Spm. om, hvor mange penge regeringen har løftet ældreområdet med, til ældreministeren
1954787_0002.png
også finde sted efter offentliggørelsen af kommunernes budgetter. Niveauet for hhv.
ældre- og handicapudgifterne i 2018, opgjort på baggrund af den nye opgørelsesme-
tode, kendes derfor først endeligt ved kommunernes regnskaber for 2018, som of-
fentliggøres i april 2019. Det bemærkes, at den nye metode indebærer et databrud,
hvor de opgjorte udgifter til de to områder ikke er sammenlignelige med tidligere års
opgørelser. Udgifterne for 2018 og frem kan derfor ikke sammenlignes med udgif-
terne i tidligere år.
Tabel 1
Realiserede serviceudgifter på ældreområdet, inkl. og ekskl. korrektioner for løft under det statslige
udgiftsloft, 2015-2017, mia. kr., 2017-priser
Vækst i peri-
Vækst i perio-
oden, pct.
den p.a., pct.
2015
2016
2017
Mia. kr.
Ældreudgifter, ekskl.
korrektioner for løft
1)
Ældreudgifter, inkl. kor-
rektioner for løft
1)
Løft på ældreområdet
Ældremilliard (FL14)
Klippekort til ekstra
hjemmehjælp (FL15)
Værdighedsmilliard
(FL16)
2)
Klippekort til plejehjems-
beboere (FL17)
1,0
*
*
41,9
43,0
42,5
43,7
43,4
44,8
3,7
4,2
1,8
2,1
0,1
0,2
1,0
*
1,0
0,4
I alt
1,1
1,2
1,4
Anm.: Der er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. til regnskab 2017-niveau samt ændrede pris- og
lønforudsætninger. Som følge af afrunding summerer udgiftsudviklingen ikke nødvendigvis til forskellen på
udgiftsniveauerne som angivet i tabellen. 1) Udgifterne er afgrænset til nettodriftsudgifter konteret på funktio-
nerne 5.32.32-5.32.35 og 5.32.37. Der er foretaget en skønsmæssig afgrænsning af udgifterne til hhv. ældre
og handicapområdet baseret på fordelingsnøgler opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet.
2) Sundheds- og Ældreministeriet gav i 2016 kommunerne tilladelse til at overføre uforbrugte midler svarende
til 24 pct. af værdighedsmilliarden for 2016 til 2017. Ifølge foreløbige tal har kommunerne endvidere fået lov til
at overføre ca. 10,9 pct. af de samlede værdighedsmidler for 2017, dvs. inkl. overførte midler fra 2016, til
2018.
*) Midlerne er omlagt til det kommunale bloktilskud og indgår dermed i kommunernes serviceramme.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse, finanslovsaftalerne samt egne beregnin-
ger.
Dertil har jeg ved flere lejligheder oplyst, at regeringen og Dansk Folkeparti med den
seneste finanslovsaftale for 2018 har prioriteret ca. 2,7 mia. kr. til ældreområdet fra
2018 til 2021.
Desuden kan jeg oplyse, at regeringen i finanslovforslaget for 2019 lægger op til at
styrke ældreområdet med ca. 705 mio. kr. i perioden 2019-2022. Prioriteringerne i fi-
nanslovsaftalen for 2018 og på finanslovsforslaget for 2019 omfatter bl.a. midler til
bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem mv., der udmøntes under det
statslige delloft for driftsudgifter og fordeles mellem samtlige kommuner på bag-
grund af en objektiv fordelingsnøgle, pulje til nedbringelse af sygefravær, der udmøn-
tes til udvalgte kommuner efter ansøgning, samt midler til at imødegå rekrutterings-
udfordringer for SOSU-personale mv.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Line Engbjerg
Side 2