Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-10-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1807533
Dok. nr.: 702574
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. september 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1427 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1427:
Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af SUU alm. del samrådsspørgs-
mål CE-CH i Sundheds- og Ældreudvalget den 12. september 2018 oplyse, om ministe-
ren mener, at ansvarsområderne og snitfladerne mellem kommunerne og regionerne
er helt klar i forhold til at kunne komme problemet med overbelægning til livs?
Svar:
Det er en klar ambition for regeringen, at det nære og sammenhængende sundheds-
væsen skal styrkes for at sikre, at der er sammenhæng og kvalitet på tværs af syge-
huse, kommuner og praksissektor.
Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kom i sommeren 2017
med 20 anbefalinger, som fokuserede på at sikre bedre samarbejde mellem aktø-
rerne, at sikre de rette kompetencer til de rette opgaver, at skabe ensartet kvalitet
over hele landet og at understøtte bedre digital understøttelse og brug af data.
Regeri ge fulgte op på udvalgets arbejde og a befali ger ed udspillet ”Su dhed,
hvor
du er” i
december 2017, hvor otte konkrete initiativer blev meldt ud.
Et af initiativerne handler om, at der skal udvikles en kvalitetsplan, som skal være
med til at sikre højere og mere ensartet kvalitet i blandt andet kommunernes sund-
hedsindsats. Kvalitetsplanen skal være med til at sikre, at de rette kompetencer, den
rette kapacitet og øvrige ressourcer er til stede, når kommunerne og almen praksis
fremover skal varetage nye og mere komplekse opgaver på sundhedsområdet.
Det er derudover vigtigt, at vi samtidig værner om og styrker de praktiserende lægers
rolle i det danske sundhedsvæsen. Derfor har regeringen fremlagt udspillet om frem-
tidens almen praksis
”E læge tæt på dig” i ju i
8.
Udspillet har bl.a. til formål at bidrage med at sikre, at alle borgere også i fremtiden
har adgang til en praktiserende læge tæt på deres bopæl. Og at borgere kan få flere
sundhedsydelser af høj kvalitet i deres nærmiljø.
Tilbage i maj blev der fordelt en pulje på 207,7 mio. kr. til læge- og sundhedshuse på
tværs af 26 kommuner. Og der vil også i den kommende tid blive opslået yderligere
600 mio. kr. til etablering af læge- og sundhedshuse.