Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-10-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPACC
Sagsnr.: 1807817
Dok. nr.: 708305
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. september 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1425 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 1425:
”Vil
ministeren oplyse, om det efter ministerens opfattelse vil være muligt at kon-
takte pårørende ved udskrivelse eller udgang for patienter, der er eller har været
selvmordstruede for at undgå, at de begår selvmord efter udskrivelse eller mens de
er på udgang?”
Svar:
Hvis en patient oplyser en sundhedsperson om, at vedkommende ønsker at begå
selvmord, er dette omfattet af tavshedspligtbestemmelsen i sundhedslovens § 40.
Det følger dog af sundhedslovens § 43, stk. 1, at sundhedspersoner kan fravige deres
tavshedspligt, hvis patienten samtykker til, at der videregives oplysninger om ved-
kommendes helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysnin-
ger til andre formål end behandling. En sundhedsperson har altså mulighed for at op-
lyse eksempelvis pårørende om, at patienten er selvmordstruet, hvis patienten har
givet samtykket hertil. Samtykket bortfalder senest 1 år efter det er givet, jf. lovens §
44, stk. 2.
I de tilfælde, hvor patienten ikke har givet samtykke, kan en sundhedsperson alligevel
videregive oplysninger efter værdispringsreglen i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2,
hvis det er nødvendigt for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller
af væsentlige hensyn til patienten. Patienten skal snarest muligt efter videregivelsen
orientereres herom og formålet hermed, jf. bestemmelsens stk. 4.
Behandlingen af en selvmordstruet patient kunne være et sådant eksempel på en si-
tuation, hvor væsentlige hensyn til patienten selv overstiger hensynet til vedkom-
mendes selvbestemmelsesret og ret til privatliv. I U 1996.1261 Ø fandt landsretten
det berettiget, at læger havde underrettet patientens far om, at hans datter var selv-
mordstruet. Patienten krævede på et tidspunkt under hendes hospitalsindlæggelse at
blive udskrevet, og oplyste, at hun ville gå hjem og tage sit eget liv. Der var ikke noget
grundlag for at fastholde patienten på hospitalet. Lægerne oplyste patienten om, at
de ville orientere hendes nærmeste pårørende, hendes far, som hun boede hos, om
hendes udskrivning og selvmordstrusler. Dette ønskede patienten ikke. Lægerne ori-
enterede faderen alligevel. Landsretten fandt ikke, at lægerne ved denne orientering
havde tilsidesat deres tavshedspligt, da lægerne havde grund til at tro, at der var en
nærliggende risiko for, at selvmordstruslen ville blive realiseret. Landsretten udtalte
også, at når sundhedspersoner skal udøve et skøn over, om de kan tilsidesætte deres
tavshedspligt, bør der lægges vægt på, at selvmord kan være en voldsom begivenhed
for omgivelserne.