Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1949176_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-10-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Sagsnr.: 1807473
Dok. nr.: 713009
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. september 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1423 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 1423:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke sygehuse, klinikker, speciallæger m.v., der har
tilstrækkelig kompetencer til at udrede PTST, herunder om disse kompetencer er til-
stede på landets traume- og torturcentre og på landets arbejdsmedicinske klinikker.
Ministeren bedes endvidere redegøre for, om der er en tilstrækkelig geografisk
spredning i kompetencerene til at udrede og behandle PTSD?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen og Dan-
ske Regioner.
For så vidt angår hvilke sygehuse, klinikker, speciallæger mv., der har tilstrækkelige
kompetencer til at udrede PTSD, herunder om disse kompetencer er tilstede på lan-
dets traume- og torturcentre og på landets arbejdsmedicinske klinikker, oplyser
Sundhedsstyrelsen følgende:
”Su dhedsstyrelse fi der det vigtigt, at patie ter ed PTSD odtager eha dli g
på korrekt behandlingsniveau, og at der er den nødvendige ekspertise tilstede i både
hoved-, regions- og højt specialiserede funktioner. Udredning og behandling af PTSD
kan varetages flere steder og på flere specialiseringsniveauer alt afhængigt af ekspo-
neringskarakter, sværhedsgrad samt eventuel anden psykiatrisk komorbiditet. Hvilke
kompetencer, der anses tilstrækkelige i udrednings- og behandlingsforløb, afhænger
derfor af den enkelte patient og dennes situation, og beror således på en individuel
vurdering. Det påhviler den ansvarlige læge at viderehenvise til relevant (højere) be-
handlingsniveau ved behov herfor.
Behandling af PTSD på hovedfunktionsniveau
Som udgangspunkt kan udredning og behandling finde sted på hovedfunktionsni-
veau, hvor regionerne selv organiserer og har ansvaret for at placere de rette kompe-
tencer.
Behandling af PTSD på regions- og højt specialiseret niveau
For nogle grupper af patienter med PTSD, herunder patienter med PTSD på baggrund
af tjenesterelateret belastning og PTSD hos traumatiserede flygtninge, skal der være
et særligt tværfagligt setup for at varetage udredning og behandling. For at sikre, at
kompetencerne i udredningen og behandlingen i disse forløb er tilstede, og at de kun
varetages på sygehuse godkendt af Sundhedsstyrelsen, er varetagelsen reguleret i
Sundhedsstyrelsens specialevejledning for psykiatri, via henholdsvis regionsfunktio-
nerne nummer 13 og 14 samt de højt specialiserede funktioner 24 og 25.
Regionerne og de private sygehuse har ved accept af Sundhedsstyrelsens godken-
delse også påtaget sig ansvaret for at have et relevant og dækkende udrednings- og
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1423: Spm. om, hvilke sygehuse, klinikker, speciallæger m.v., der har tilstrækkelig kompetencer til at udrede PTSD, til sundhedsministeren
1949176_0002.png
behandlingstilbud, med de rette kompetencer svarende til kravene i specialevejled-
ningerne og øvrige udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen. Regioner og private sygehuse
har ligeledes påtaget sig en forsyningsforpligtelse for funktionerne svarende til deres
geografiske optageområde.
Alle regioner og godkendte enheder har i de årlige tilbagerapporteringer oplyst, at
specialfunktionerne er fuld implementeret, herunder tilstedeværelsen af de rette ud-
rednings- og behandlingskompetencer. På baggrund af dette er det Sundhedsstyrel-
sens forventning, at regioner og godkendte enheder opfylder krav i forhold til tilste-
deværelse af kompetencer
.v. på de godke dte sygehuse”.
./.
Jeg har vedlagt Sundhedsstyrelsens oversigt over relevante specialfunktioner for
PTSD i specialevejledningen for psykiatri.
Hvad angår spørgsmålet om hvorvidt landets arbejdsmedicinske klinikker har kompe-
tencer til at udrede PTSD, har jeg indhentet nedenstående bidrag fra Danske Regio-
ner, hvoraf det fremgår, at de arbejdsmedicinske klinikker foretager udredning af
PTSD. Det må således forudsættes, at de tilstrækkelige kompetencer hertil er tilstede
på de arbejdsmedicinske klinikker:
”Region
Syddanmark
De arbejdsmedicinske klinikker udreder PTSD, hvis det konstateres i forbindelse med
et arbejdsmedicinsk udredningsforløb, hvorefter almen praksis rådgives om patien-
tens muligheder for videre behandling.
Region Hovedstaden
Arbejds- og miljømedicinsk afdeling modtager patienter til udredning for PTSD hen-
vist fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, praktiserende læger og fagforeninger. Det
arbejdsmedicinske speciale har særlig kompetence inden for eksponeringsvurdering
og sammenhæng mellem eksponering og symptomer, hvilket udgør kernen i diagno-
sen af PTSD. Vi behandler ikke tilstanden, men henviser til de eksisterende pakkefor-
løb i psykiatrien.
Region Midtjylland
De arbejdsmedicinske klinikker (Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Her-
ning, og Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital) tilbyder udred-
ning/diagnostik af patienter med PTSD, men ikke behandling, da man ikke har stor
nok volumen til at opbygge behandlingserfaring.
Region Nordjylland
I Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling i Aalborg foretages udredning af PTSD, men der
foretages ikke behandling.
Region Sjælland
I Arbejdsmedicinsk Afdeling i Region Sjælland varetages udredning af arbejdsbetinget
PTSD. I komplekse tilfælde stilles den endelige diagnose i det psykiatriske speciale, hvor
også behandlingen foregår. Der er med det nuværende henvisningsniveau i regionen,
kapa itet og ko pete er til at varetage de e opgave”.
Side 2
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1423: Spm. om, hvilke sygehuse, klinikker, speciallæger m.v., der har tilstrækkelig kompetencer til at udrede PTSD, til sundhedsministeren
Til spørgsmålet om, hvorvidt der er tilstrækkelig geografisk spredning i kompeten-
cerne til at udrede og behandle PTSD, har jeg indhentet følgende bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Sundhedsstyrelsen
har alene godkendt placeringen af specialfunktioner i relation til
PTSD. Ud over behandlingen i ovennævnte specialfunktioner formodes det, at et an-
tal patienter behandles på hovedfunktionsniveau på de almen psykiatriske afdelinger,
i andre regionsfunktioner, fx for komplicerede angsttilstande og hos privat praktise-
rende psykologer og psykiatere. Endelig vil få patienter med svære psykotiske pro-
blemstillinger behandles i andre højt specialiserede funktioner.
Ved placering af udrednings- og behandlingstilbud på specialfunktionsniveau inddra-
ges overvejelser om tilgængelighed og kvalitet for patienterne. Heri ligger en afvej-
ning af behov relateret til den enkelte patientgruppe og de geografiske forhold set i
forhold til behovet for at samle kompetencerne på færre enheder for at sikre høj kva-
litet.
Der vil for nogle dele af landet være behov for særlige specialeplansløsninger pga.
geografiske forhold. Dette kan eksempelvis ske ved udefunktioner, hvor personale
ansat på matriklen for den godkendte specialfunktion varetager udredningen og be-
handlingen på en anden geografisk placering, hvilket øger den geografiske spredning i
forhold til udrednings- og behandlingskompetencer.
I forhold til udredning og behandling af traumatiserede flygtninge, har Sundhedssty-
relsen godkendt samlede setup i hhv. Region Syddanmark og Region Sjælland, der in-
deholder sådanne udefunktioner i Hviding ved Ribe og Sønderborg samt Køge og Vor-
dingborg.
Det er regionerne og de private sygehuse, som afgør, hvilke sygehuse de ønsker at
ansøge Sundhedsstyrelsen om godkendelse til. For at sikre geografisk spredning og
tilstrækkelig kapacitet i de specialiserede funktioner har Sundhedsstyrelsen i ansøg-
ningsrunden til den gældende specialeplan fundet samtlige ansøgere, der anmodede
om at varetage specialfunktioner i forhold til udredning og behandling af PTSD kvalifi-
cerede og har således godkendt alle ansøgere. Styrelsen har ikke mulighed for at god-
kende flere sygehuse end dem, der har ansøgt, men Sundhedsstyrelsen kan opfordre
til, at der etableres yderligere tilbud, hvis det skønnes, at der er et udækket behov.
Sundhedsstyrelsen følger via de årlige statusrapporter op på, om de godkendte enhe-
der har de rette faglige kompetencer og nødvendig kapacitet til at varetage udred-
ning og behandlingen af patienterne i de godkende specialfunktioner. Det er regio-
nernes ansvar at henvise til et andet godkendt tilbud, hvis de har kapacitetsmæssige
udfordringer samt at orientere
Su dhedsstyrelse hero ”.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Lisa Bugge-Toft
Side 3