SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1415: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/9-18 om plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPPWN

Koordineret med:

Sagsnr.: 1805246

Dok. nr.: 680738

Dato: 29-08-2018

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[12. september 2018, Sundheds- og Ældreudvalget]

Samråd om planen for det nære og sammenhængende

sundhedsvæsen

Samrådsspørgsmål CE (SUM)

”Synes

ministeren, at de ældre medicinske patienter, som

uværdigt må finde sig i at ligge i en seng på gangen eller i

skyllerum, kan være tjent med, at regeringen nu igen-igen har

udskudt den samlede plan for det nære og sammenhængende

sundhedsvæsen, som regeringen har lovet siden sommeren

2015, og som i høj grad skal løse det massive problem med

overbelægning på landets sygehuse?”

Samrådsspørgsmål CF (SUM, MFOI, ÆM)

”Hvordan agter regeringen at forbedre samarbejdet og

sammenhængen mellem sygehusene, de praktiserende læger og

kommunerne, herunder plejehjemmene, samt styrke det nære og

sammenhængende sundhedsvæsen, som er nøglen til at få løst

det store problem med overbelægning på sygehusene, som alt

for mange eksempelvis ældre medicinske patienter oplever ved

indlæggelse, og som regeringen ikke har fået løst endnu? Og

hvad mener ministrene, at henholdsvis ældreplejen, sygehuse og

de praktiserende læger

kan gøre for at afhjælpe problemet med overbelægning?”

Samrådsspørgsmål CG (MFOI, SUM)

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1415: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/9-18 om plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, til sundhedsministeren

”Hvorfor har regeringen valgt at splitte diskussionen om styring

fra diskussionen om det nære og sammenhængende

sundhedsvæsen, når de to dele ellers hænger uløseligt sammen

som løsningen på det store problem med overbelægning på

sygehusene, og finder regeringen denne opsplitning

hensigtsmæssig?”

[Indledning]

Tak til Flemming Møller Mortensen og Astrid Krag for

spørgsmålene.

Jeg vil nu sammen med innovationsministeren og

ældreministeren besvare de fire samrådsspørgsmål samlet.

[Overbelægningsudfordringen]

Først og fremmest vil jeg endnu engang slå fast, at vi i

regeringen er af den klare holdning, at det er helt uacceptabelt,

at vi fortsat ser overbelægning, som det er tilfældet på nogle af

landets sygehusafdelinger.

Side 2

Udover, at det er uværdigt for patienterne at ligge på gangen,

når man er rigtig syg, så kan det tilmed være til fare for

patientsikkerheden. Omstændighederne kan gøre det svært at

udføre den bedst mulige behandling, og i værste fald kan det gå

ud over patientens ve og vel, og deres sygdomsforløb kan måske

blive unødigt forværret.

Det er også grunden til, at ét af de 8 nationale mål netop

handler om at nedbringe overbelægningen, ligesom at

overbelægningsproblematikken er central i de syv krav, den

tidligere Venstre-regering har stillet til regionerne.

Det har vi naturligvis tænkt os at holde regionerne op på.

I den seneste statusrapport for de nationale mål kan vi desværre

se, at andelen af overbelægningssengedage er steget fra 2016 til

2017. Det er en udvikling, der skal vendes.

Derfor er det min klare forventning, at regionerne styrker

indsatsen endnu mere, end tilfældet har været indtil nu. For

problemet med overbelægning skal først og fremmest løses

lokalt i regionerne.

[Regeringens initiativer]

Side 3

Det betyder ikke, at vi som regering ikke tager vores del af

ansvaret på os. Det gør vi.

Vi har allerede taget flere skridt for at styrke det nære

sundhedsvæsen og givet flere håndsrækninger til regionerne for

at nedbringe overbelægning. Ikke mindst med handlingsplanen

for den ældre medicinske patient og akutpakken mod

overbelægning.

Derudover har vi siden 2015 løftet det samlede sundhedsvæsen

med 5,5 mia. kr.

[Handlingsplanen for den ældremedicinske patient]

Med handlingsplanen blev der afsat 1,2 mia. kr. i perioden 2016-

2019 og herefter 300 mio. kr. årligt i varige midler. Med

handlingsplanen blev der sat ind med en samlet indsats for at

modvirke overbelægning og skabe bedre kvalitet og

sammenhæng i indsatsen for ældre medicinske patienter.

Side 4

Som en del af handlingsplanen kom også Akutpakken mod

overbelægning på sygehusene fra februar 2016, som udmønter i

alt 415 mio. kr. i perioden 2016-2019 og herefter varigt 50 mio.

kr. årligt.

Et af initiativerne i akutpakken handler om at sikre gode og

trygge patientflow for indlagte patienter.

Herudover blev der også afsat 100 mio. kr. i 2016 og 50 mio. kr.

årligt fra 2017 og frem til at løfte sygehusenes kapacitet i form

af mere personale.

Herudover kan det nævnes, at vi i økonomiforhandlingerne lige

inden sommerferien drøftede overbelægning og

arbejdstilrettelæggelse med regionerne. Her blev vi enige om, at

sygehusene nu skal have et styrket fokus på bedre anvendelse af

ressourcerne, arbejdstilrettelæggelse og brug af tidstro data for

fx at reducere perioder med overbelægning på de medicinske

afdelinger.

[Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

og ”Sundhed, hvor du er”]

Side 5

Derudover satte regeringen i 2016 gang i et udvalgsudarbejde,

som skulle komme med forslag til, hvordan der kan skabes mere

sammenhæng og kvalitet for patienterne i den indsats, de

modtager på tværs af sygehuse, kommuner og praksissektor.

Det vi kalder det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Udvalget kom i sommeren 2017 med 20 anbefalinger, som

fokuserede på at sikre bedre samarbejde mellem aktørerne, at

sikre de rette kompetencer til de rette opgaver, skabe ensartet

kvalitet over hele landet og understøtte bedre digital

understøttelse og brug af data.

Regeringen fulgte op på udvalgets arbejde og anbefalinger med

udspillet ”Sundhed, hvor du er” fra december 2017, hvor otte

konkrete initiativer blev meldt ud.

Side 6

Et af disse initiativer handler om, at der skal udvikles en

kvalitetsplan, som skal være med til at sikre højere og mere

ensartet kvalitet i bl.a. kommunernes sundhedsindsats. Et godt

eksempel på, hvad et element i en kvalitetsplan kan være, er

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunernes

akutfunktioner. Sådanne kvalitetsstandarder og kvalitetsplanen

som overordnet ramme skal være med til at sikre, at de rette

kompetencer, den rette kapacitet og øvrige ressourcer er til

stede, når kommunerne og almen praksis fremover skal

varetage nye og mere komplekse opgaver på sundhedsområdet.

Det er der behov for, når sygehusene slipper dele af den

enorme opgaveportefølje, som de har i dag.

[Almen praksis-udspil]

Derfor er det vigtigt, at vi som led i at styrke det nære

sundhedsvæsen også sikrer, at almen praksis som sektor er klar

til at påtage sig en endnu mere central rolle i fremtiden.

Desværre kender vi efterhånden alt for godt mange af de

udfordringer, som de praktiserende læger står overfor.

Side 7

En tredjedel af alle praktiserende læger forventes at gå på

pension inden for 10 år.

70 pct. af landets lægepraksis er lukket for tilgang af nye

patienter.

Og samtidig stiger antallet af patienter, der har helt afgørende

brug for at kunne se deres egen læge i hverdagen, nemlig

mennesker med en eller flere kroniske lidelser og ældre

medborgere.

Derfor lancerede regeringen tilbage i juni et ambitiøst udspil om

fremtidens almen praksis som forløber til efterårets

Sundhedsreform.

Udspillet ”En læge tæt på dig” indeholder 16 konkrete

initiativer, som skal sikre flere læger – og dermed give den

enkelte læge mere tid til kerneopgaven.

Side 8

Initiativerne skal sikre bedre kvalitet i almen praksis– uanset

læge. Det betyder helt enkelt, at det fortsat ikke må afhænge af,

hvilket postnummer man tilfældigvis bor i, om man kan regne

med at få et tilbud af høj kvalitet eller ej.

Og til sidst tager regeringen initiativ til at skabe en mere

dynamisk og fleksibel almen praksis, så vi allerede nu sætter ind

for at sikre, at der er hænder nok til at håndtere de opgaver, der

nu og i fremtiden skal løses af de almen praktiserende læger.

Derudover blev der også med udspillet sat retning for de

yderligere 600 mio. kr., der er afsat til at understøtte bedre

lægedækning i hele landet og styrke samarbejdet på tværs af

sektorer og faggrupper.

Regeringen udmøntede jo allerede i maj 2018 207,7 mio. kr. til

læge- og sundhedshuse over hele Danmark, hvor praktiserende

læger naturligvis er en nøgleaktør, og hvor der blev taget endnu

et skridt mod et tættere og mere forpligtende samarbejde

mellem de centrale aktører på sundhedsområdet.

[Dataudspillet, ”Sundhed i fremtiden”]

Side 9

En anden forudsætning for at kunne få samarbejdet mellem

aktørerne i sundhedsvæsenet til at spille endnu bedre er, at vi

skal bruge og dele data – når det gavner borgere og patienter.

Derfor præsenterede vi tilbage i forsommeren regeringens

sundhedsdataudspil ”Sundhed i fremtiden”.

Brug af data og bedre deling af sundhedsdata til gavn for

patienten er en afgørende faktor for at skabe sammenhæng for

borgeren.

Dataudspillet tager afsæt i de syv principper for brug af

sundhedsdata, som hele folketinget står bag. For regeringen er

visionen at sikre, at den rigtige viden er i de rigtige hænder på

det rette tidspunkt.

Det betyder, at borgeren skal kunne stole på, at hvad end han

eller hun møder op på sygehuset eller hos den praktiserende

læge, så har den læge eller den person de møder, de

informationer, der skal til, for at tilbyde den bedst mulige

behandling.

Side 10

Med dataudspillet har regeringen sat konkret handling bag

ordene. Igennem en række initiativer for øget datasikkerhed og

bedre brug af sundhedsdata og digitale løsninger, har vi sat

tempo på arbejdet for et mere digitalt sammenhængende

sundhedsvæsen.

Det gavner den enkelte patients forløb gennem

sundhedsvæsenet, og det letter de sundhedsprofessionelles

arbejde.

Og vi har – som I ved – indgået en politisk aftale om

modernisere lovgivningen på området, som kan skabe bedre

rammer for digitalt samarbejde med og om patienten.

[Hvad kan der gøres fremover?]

Så ja, vi har allerede gjort rigtig rigtig meget for at bidrage til

den nødvendige omstilling af sundhedsvæsenet, som skal til for

at flere opgaver i fremtiden kan løses uden for sygehusene. Og

så alle kan være trygge ved, at indsatsen leveres professionelt

og med høj kvalitet.

Side 11

Vi er godt på vej. Alle de nævnte initiativer og tiltag er hver især

med til at frigive hænder og ressourcer på sygehusene, så

patienterne fremover kan forvente, at der både er plads, tid og

personale klar til at hjælpe, hvis behovet opstår.

Men det er altså ikke en problemstilling, som kan klares over

natten. Tværtimod er det en problemstilling, som er yderst

kompleks, og som kalder på løsninger i flere spor.

Og kan der gøres endnu mere? Her er svaret fortsat ja.

For vi må konstatere, at sammenhængen og samarbejdet

mellem sygehusene, de praktiserende læger og kommunerne

stadig ikke er godt nok.

[Sundhedsreform]

Derfor vil efterårets varslede Sundhedsreform også komme til

at indeholde strukturelle ændringer af sundhedsvæsenet, der

skal styrke det nære sundhedsvæsen og skabe sammenhæng på

tværs af sektorer.

Side 12

Det bliver en Sundhedsreform, der skal lægge sporene for de

kommende mange år i sundhedsvæsenet.

Og den vil netop fokusere på et forbedret samarbejde – og

hvilken organisering, der fremover kan sikre bedre

sammenhæng i patientforløb mellem sektorer.

Vi skal binde aktørerne tættere sammen, så patienter oplever

ét

sammenhængende sundhedsvæsen.

Vi skal have både sygehuse, almen praksis og kommuner til at

tage ansvar for patientforløb, der går på tværs og dermed også

det helt afgørende samarbejde på tværs – alt sammen for at

tjene patienten bedst muligt.

Side 13

Og vi skal have sygehusene til at se mere ”udad” mod resten af

sundhedsvæsenet. Sygehuse må ikke være ”siloer” - de skal

nærmere være fyrtårne, der lyser ud og støtter aktørerne i det

nære sundhedsvæsen. For der er i høj grad brug for, at

sygehusene spiller sammen med kommuner og almen praksis.

Også stærkere end i dag. For det er nu engang ofte de samme

patienter, de hver især tager sig af. Det skal der endnu mere

fokus på.

[CG vedr. styringsmodel]

Den nye styringsmodel fra 2019 er også med til at sætte fokus

på dette samspil. Og lige så afgørende er den nye styringsmodel

med til at rette fokus hen på det nære sundhedsvæsen.

Den tidligere styringsmodel med aktivitetsfokus og

produktivitetskrav kunne i nogle tilfælde stå i vejen for

udviklingen af det nære sundhedsvæsen, da fokus alene lå på at

øge aktiviteten

inde på

sygehuset.

Derfor har vi også fjernet 2 procentkravet fra 2018 og frem.

Side 14

Den nye styring med

nærhedsfinansiering

sætter derimod fokus

på udvikling af det nære sundhedsvæsen.

Nærhedsfinansieringen udgør 1,5 mia. kr. i 2019 og er betinget

af regionernes målopfyldelse på fem kriterier for øget omstilling

og bedre sammenhæng i patientforløb.

Mere konkret er målsætningerne omstilling fra behandling af

mennesker med fx kroniske sygdomme og ældre medicinske

patienter på sygehusene til behandling i det nære

sundhedsvæsen samt bedre sammenhæng via et forbedret

samarbejde mellem aktørerne, så unødvendige indlæggelser kan

undgås.

Nærhedsfinansiering skal understøtte, at sygehuset vender sig

ud mod den primære sektor og fokuserer på at styrke

samarbejdet. Det kan fx være ved at give råd og vejledning til

den kommunale hjemmesygeplejerske, så en indlæggelse kan

undgås.

Side 15

Det skal sikre, at flere patienter kan varetages i det nære – for

eksempel hos en praktiserende læge, det kommunale

sundhedshus eller i eget hjem med en telemedicinsk løsning.

Det sætter en helt anden overordnet retning for

sundhedsvæsenet, hvor det nære er i centrum for styringen og

for de overordnede målsætninger for sundhedsvæsenet.

Samtidig skal den nye styringsmodel også hjælpe til at undgå, at

sygehusene sander til med patienter, så vi fx kan undgå

overbelægning i fremtiden.

I forhold til spørgsmål CG om en opsplitning af diskussionen om

hhv. styring og det nære og sammenhængende vil jeg give ordet

til innovationsministeren.

Side 16