Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-10-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 1807337
Dok. nr.: 699020
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. september 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1405 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 1405:
”Vil
ministeren invitere til forhandlinger om, hvordan gravide misbrugere fremadret-
tet kan blive hjulpet set i lyset af den manglende tilslutning til døgnbehandlingstilbud
til gravide kvinder med rusmiddelproblemer fra satspuljeaftalen for 2016-2019? Vil
ministeren i forlængelse heraf oplyse, om der ved eventuelle forhandlinger vil blive
mulighed for at diskutere alternativer til tvang?”
Svar:
Børne- og Socialministeren og jeg er opmærksomme på de udfordringer, der er med-
hensyn til at indsatsen for gravide kvinder med et alkohol- eller stofmisbrug. Jeg vil
derfor endnu engang understrege, at det er kommunernes ansvar at tilbyde den rette
og tilstrækkelige behandling til gravide kvinder med alkohol- eller stofmisbrug. Dette
ansvar skal kommunerne leve op til - også i de tilfælde, hvor en tilstrækkelige be-
handling omfatter et ophold på en døgnbehandlingsplads med særlig viden om gra-
vide kvinder med et alkohol- eller stofmisbrug.
På nuværende tidspunkt er det vigtigt, at kommunerne kommer i arbejdstøjet og sør-
ger for at finde en løsning på den udfordring, de står med i forhold at tilbyde døgnbe-
handling til gravide kvinder med et alkohol- eller stofmisbrug. Derudover følger
Børne- og Socialministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet området løbende, og
hvis det viser sig, at de nuværende regler er utilstrækkelige er Børne- og Socialmini-
steren og jeg klar til at iværksætte yderligere.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Sofie Dencker